Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Munkholmvej 49, Poulstrup
Avisen Nordjyske bragte forleden et længere indlæg om vandparkeringspladser. Det hyldes fra flere sider – men er reelt en våd narresut.
Disse vandparkeringspladser vil hurtigt blive fyldt, når der er størst behov. De vil medvirke til forsumpning og dermed til øget fosforudledning.
Dræning er essentielt
En veldrænet mark vil derimod kunne optage over 200 mm og langsomt afgive vandet igen.
Derfor er det ved en ny vandløbslov vigtigt at sikre landmandens mulighed for dræning, således at marken er tør, når regnen kommer og successivt kan afgive vandet. Det betyder, at man skal koncentrere sig om vandhøjden i vandløbene og sikre, at såvel udløb fra byerne og fra dræn er over vandspejlet.
Et fint navn gør det ikke alene
Det vil sikre både huse, veje, haver og marker langt bedre end forsumpningsbassiner på en græsmark – også selvom det får så fint et navn som vandparkeringsplads.
Dog kunne det være på sin plads at beregne den større vandafstrømning, der kommer fra veje, befæstede arealer og hustage ved den øgede bebyggelse og de øgede regnmængder. Det er her, yderligere kapacitet i vandløb og bynære vandbassiner kunne have sin berettigelse.
(Indlægget har også været bragt i Nordjyske).
