Kvælstof renser søer

BL-bestyrelsesmedlem Alfred Olesen fortæller om ulempen ved for lidt kvælstof i vandmiljøet - og om en metode, der anvendes i både Tyskland, Sverige og Canada...

20180301baeredygtigt-personale021

Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld

På bunden af mange danske søer, fjorde og vandløb ligger et tykt lag slam. Det økologiske system i disse vandområder fungerer kun dårligt. Det skyldes fortidens synder, det skal der ryddes op i.

I dette slam findes oftest store mængder fosfor, der ikke kan opløses – simpelthen fordi der er for lidt kvælstof. Forholdet mellem kvælstof og fosfor skal være 7 til 1, hvis de økologiske systemer skal fungere. Derfor er det nødvendigt at tilføre nitrat – NO3 – så søen, fjorden eller vandløbet får tilført ilt. Det er en metode, som selveste professor Stiig Markager for nylig har indrømmet virker.

Metoden benyttes i både Tyskland, Sverige og Canada.

Det sker, hvor der er så lidt nitrat i forhold til fosfor, at det økologiske system ikke fungerer. Der skal tilføres NO3, f.eks. for at bekæmpe blåalger.

I Danmark ville metoden være ekstra gavnlig – her er der jo intet nitrat ført ud i vandløbene i årevis – dansk landbrug har jo været begrænset på brugen af gødning – og nu med den øgede tildeling af kvælstofgødning kommer der heller ikke noget ud. Planterne spiser jo op. Det kan måles.

Derfor må der kvælstof til – det er ikke farligt – den luft, vi indånder, består f.eks. netop af 78 % kvælstof.

(Indlægget har også været bragt i flere medier).

Scroll to Top