Et samlet landbrug mod staten

Bæredygtigt Landbrug glæder sig til – på vegne af det samlede landbrug – at argumentere i retten for, at landbruget skal behandles fagligt og juridisk korrekt, skriver BL-formand Flemming Fuglede om stævningen vedr. vandområdeplanerne

flemming-paa-talerstol

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Et samlet landbrug bakker fuldt op om den retssag mod den danske stat, som Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug indledte lillejuleaften 2016. Landmændene står dermed skulder ved skulder i kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt.

Retssagen handler om implementeringen af EU’s vandplaner. Den hidtidige danske implementering er forkert og rammer det producerende landbrug hårdt – uden at gavne naturen. Gentagne gange er denne implementering blevet kritiseret af også internationale forskere, som Miljø- og Fødevareministeriet selv har bedt om at bedømme den danske indsats. Ministerierne har ikke lyttet til disse eksperter, og den forfejlede implementering er fortsat i årtier. Nu er det nok.

Konsekvensberegninger blev aldrig lavet

Allerede i 2003 henvendte Dansk Landbrug (nu Landbrug & Fødevarer) sig til alle medlemmer af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg med advarsler om, at den danske implementering af vandrammedirektivet og dele af habitatsdirektivet var forfejlet. Det påpeges i henvendelsen, at myndighederne såvel centralt som regionalt forpligtes til at gennemføre analyser af konsekvenserne for landbrugserhvervet som led i de analyser, der skal danne grundlag for den målfastlæggelse, der skal finde sted på såvel EU-plan som nationalt.

I sit svar henviser daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt til Miljømålsloven, idet han påpeger, at der kan fastsættes mindre strenge miljømål for bestemte vandforekomster, hvis opfyldelse af kravet om god tilstand er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Dermed giver han landbruget ret. Men der er aldrig lavet de krævede tilbundsgående økonomiske konsekvensberegninger.

Det burde jo ellers være ganske logisk, at når der skal gennemføres større indgreb, skal der laves tilfredsstillende og dybtgående analyser af konsekvenserne for miljøet, men så sandelig også for økonomien. EU kræver det rent faktisk. Det er bare ikke sket i Danmark.

Pris: 27 milliarder kr.

Konsekvenserne for landbruget er enorme. Fundamentet for landbrugets regulering er forkert, idet man ikke behøver at indføre reglerne i deres strengeste form, hvis det har alvorlige konsekvenser. Resultatet af den nuværende implementering vil blive, at 255.000 ha landbrugsjord skal braklægges – det bekræfter både Aarhus Universitet og Seges.

Planerne – som de ser ud nu – vil koste landbruget mindst 27 milliarder kr. i værditab. Der er altså tale om særdeles alvorlige økonomiske konsekvenser. Det er et vanvittigt beløb, der naturligvis har stor bevågenhed fra landbrugets økonomiske samarbejdspartnere, ligesom landmanden selv knap tør disponere, når han ikke ved, om han er købt eller solgt.

Samtidig mangler der faglighed i implementeringen. Danmark har heller ikke her efterlevet EU’s krav. I Danmark har man fokuseret ensidigt på nitrat og har målt på input af nitrat – altså landmandens gødskningsniveau, i stedet for at måle på det nitrat, der rent faktisk kommer ud fra ikke alene landmandens dræn men også spildevandsoverløb og rensningsanlæg. Lige nu beregner man ud fra sindrige modeller, og det er særdeles problematisk. Det har bl.a. betydet, at man har dekreteret nitratreducerende tiltag i områder, hvor der ikke er nitratproblemer, og at man vil fjerne nitraten flere gange fra samme sted.

Internationale forskere giver os ret

At Danmark i den grad har fokuseret på nitrat, er også faldet internationale forskere – der evaluerede de danske vandplaner sidste efterår – for brystet. De høje kvælstofreduktionsmål er fastsat på et uklart grundlag og er ikke pålidelige, når der skal tages forvaltningsmæssige beslutninger, skriver de således direkte i deres evalueringsrapport og påpeger, at f.eks. årstidsvariationer skal medtages. Derfor skal de mange kvælstofreducerende krav naturligvis nyvurderes.

Forskerne mener således, at den ensidige danske fokus på kvælstof er forkert, fosfor skal medtages. Har du sagt N (kvælstof), må du også sige P (fosfor). Desuden understreges det, at for at opnå den gode økologiske tilstand i fjorde og kystvande, som EU kræver, skal ALLE relevante presfaktorer medtages. Det betyder, at også fosfor, fiskeri, vandplanter, invasive arter, kloakudslip, trafik m.m. skal indgå i undersøgelserne, og der skal tages hensyn til de særlige forhold, der er i de enkelte vandområder. Samtidig er det galt med statistiske modeller, der skal justeres. De mekanistiske modeller, der betyder flere målinger, skal anvendes i højere grad.

I Danmark har flere forskere, bl.a. Stiig Markager fra Aarhus Universitet, brugt vandets klarhed (Kd) som målemetode. Det holder ikke ifølge de internationale forskere.

Der er nok at tage fat på. Regulering af dansk landbrug skal foregå på det absolut fagligt bedste grundlag. Det er også det, den kommende retssag vil påvise.

Planerne strider mod EU-retten

Når vandområdeplansagen kommer for retten til maj, forsøger landbruget at få den sendt videre til EU-Domstolen, idet hele implementeringen af de danske vandplaner strider mod EU-retten. Det er en demokratisk ret at få afprøvet landets love ved domstolene. Det er særdeles afgørende, når det har så alvorlige konsekvenser, som denne implementering af EU-regler har ikke blot for landbruget, men for hele det danske samfund.

Bæredygtigt Landbrug glæder sig til – på vegne af det samlede landbrug – at argumentere i retten for, at landbruget skal behandles fagligt og juridisk korrekt.

(Indlægget har været bragt i lettere forkortet udgave i Morgenavisen Jyllands-Posten). 

Scroll to Top