Markagers forsumpede verden og virkeligheden

Politikerne er takket være professor bibragt den misforståelse, at forsumpning er godt for miljøet

alfred-tværsig-olesen

Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld

Professor Stiig Markager fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, er fortaler for, at vore vandløb skal være stillestående med masser af grøde.

Han har udtalt, at lavereliggende arealer skal sættes under vand.

Også lavereliggende arealer er ofte dyrket landbrugsland. De forsumpede arealer vil langsomt frigive kvælstof til luften og derfor rense jorden for kvælstof, mener professoren.

Planternes opsamling af næringsstoffer

Det har han selvfølgelig qua den myndighedsbetjening, hans universitet har en aftale om, fortalt politikerne. De er derfor bibragt den forståelse, at forsumpning er godt for miljøet. Hvad professor Markager IKKE har informeret politikerne om (efter eget udsagn) er, at arealerne vil frigive fosfor de første 20 til 30 år, de står under vand. At Markagers viden på det punkt ikke automatisk kommer til politikerne, må undre såre meget. Professoren har heller ikke undersøgt, hvad det betyder for planternes næringstof-opsamlende effekt, at de står i vand. Det er heller ikke professorens hovedområde at udtale sig om det.

Disse forhold har cand. Agro, Ph.d.-studerende Kasper Jakob Jensen, Københavns Universitet, derimod forsket i. Han er kommet til det stik modsatte resultat af Markager. Manglende dræning koster. Bedre dræning og dermed afvanding betyder dybere rødder og dermed mere opsamling af alle næringsstoffer med det samme – og stærkere planter med mere protein. Rødderne kan i en veldrænet mark stikke over 40 cm længere ned end vanligt og samle næringsstoffer op i dybden. I vandholdige marker løber næringsstofferne bare ud med vandet.

Er vi villige til at betale dén pris?

Der er også et andet forhold. Et rislende vandløb fører vand væk fra marker, natur, byer og veje. Et rislende vandløb iltes, så fisk og fiskeyngel trives. I et forsumpet miljø dør fiskene. Det må så være prisen for at komme af med kvælstof, udtalte professor Markager for nylig. Er vi villige til at betale den pris – for et forsumpet og dermed forarmet landskab, der ovenikøbet udleder fosfor?

Jeg bliver rundforvirret af Markagers udtalelser. Skal vi ofre fisk og lystfiskere på forsumpningens alter? Hvilken baggrund udtaler Markager sig på? Aarhus Universitet har understreget, at Markager udtaler sig som privatperson, men han bruger jo sin professortitel. Jeg har inviteret professoren på besøg på mit landbrug, for at vise ham virkelighedens verden og virkelighedens udledninger. Invitationen står stadig ved magt. 

(Indlægget har også været bragt i diverse medier).

Scroll to Top