Landbrugsjorden er alt for våd – et problem landbruget længe har påpeget

Konflikten mellem natur og afvanding er unødvendig, og der er masser af muligheder for at øge vandløbenes vandføringsevne

oversvoemmelse

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Den 13. februar havde Lars Peter Sørensen et indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten om de danske vandløb. Jeg synes ikke, han oplyser sagen fuldt ud.

Lars Peter Sørensen skriver, at landbrugserhvervet er i gang med en stort anlagt kampagne i forbindelse med revisionen af vandløbsloven.

Men landbruget har i årevis påpeget problemet med oversvømmelser på de danske marker. Så der er ikke tale om nogen storstilet kampagne, men derimod et konkret problem, som vi naturligvis gentager.

Han skriver desuden, at hurtigere vandafledning af den større mængde forventede nedbør fører til en markant større udvaskning af næringsstoffer. Det synes misforstået.

Fosfor er og bliver det væsentligste næringsstof-problem i vandmiljøet. Ved at lade de danske jorde soppe i vand mobiliseres fosforen og ender i søer og kystvande.

Fem internationale, uafhængige forskere har i en storstilet forskerevaluering af de danske vandplaner konstateret det samme.

Fordomsfuld generalisering

Dernæst skriver Lars Peter Sørensen, at grødeskæring og oprensning ikke giver den effekt, erhvervet ønsker sig. Det er en fordomsfuld generalisering.

Oprensning og grødeskæring kan foretages meget forskelligt og får vidt forskellige effekter afhængig af vandløbet.

Vandløb skal designes, så der er plads til vand og natur. Danske vandløb har generelt for lille en vandføringsevne, og vandspejlet står alt for ofte over markens dræn. Konflikten mellem natur og afvanding er unødvendig, og der er masser af muligheder for at øge vandløbenes vandføringsevne og samtidig styrke naturen i vandløbet.

En tør svamp suger bedre end en våd svamp

Hans næste påstand er, at den primære årsag til oversvømmelserne er de massive sætninger af jorderne, som er sket på grund af landbrugets dræning. Det er rigtigt, at der er stigende vandmængder.

Men den væsentligste årsag til forsumpning og oversvømmelser er, at vandløb ikke kan opretholde tilstrækkelig vandføringsevne. Kunne de det, ville de danske landbrugsjorde være tørre. En tør svamp suger alt andet lige bedre end en våd svamp! Så banalt er det. En tør jord, sammen med en god vandføringsevne i vandløbet, er derfor det bedste middel til at sikre mod oversvømmelse og en ensartet vandføring, selv i perioder med meget nedbør.

En tese der for længst er skudt ned

Lars Peter Sørensen fortsætter sit indlæg med en påstand om, at det kun er to af vores 119 nære kystvandområder, der lever op til kravene fra EU om god økologisk tilstand.

Aarhus Universitet, med forsker Stiig Markager i spidsen, har overbevist de danske politikere om, at der en sammenhæng mellem sigtedybden i vandet og nitrattilførslen. Men den førnævnte store forskerevaluering skyder tesen ned gentagne gange! Evalueringen understreger desuden, at Danmark bør inddrage fosfor og forholdet mellem kvælstof og fosfor. Det gør de danske modeller for vandplanerne ikke. Det faglige grundlag for vandplanerne er skudt fuldstændigt ned.

Visse steder kunne man, ifølge modellerne, reducere nitrat til et rundt nul, dvs. lukke hele landbruget i oplandet – og alligevel ikke opnå god økologisk tilstand. Forklaring: De danske Excel-ark-modeller er lodret forkerte.

Er det en målsætning at sætte dansk landbrugsjord under vand?

Den sidste påstand i indlægget er, at behovet for samarbejde mellem erhvervs- og naturinteresser aldrig har været større. Jeg er meget enig.

Jeg er overbevist om, at vandløbets vandspejl kan holdes under dræn, og at der samtidig kan laves befordrende natur i vandløbet. Vi ønsker samarbejde, men vi kan ikke samarbejde, hvis den ensidige målsætning er at sætte danske landbrugsjorde under vand.

(Indlægget har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten, online-versionen kan du læse HER). 

Scroll to Top