Fuglefjender

Flere og flere arealer forsumper, og agerlandets fugle bygger rede på tør jord, lyder en af forklaringerne på det faldende antal småfugle

flemming-fuglede-egon-kjoeller-2

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Der er færre småfugle i agerlandet i dag end for 40 år siden, har det lydt i medierne efter Dansk Ornitologisk Forenings seneste fugletælling. Det er der mange årsager til: Fjender, forsumpning og føde er de væsentligste.

De sorte fugle er hårde ved det åbne lands fugle

For 40 år siden var der ikke mange sorte fugle som krager, ravne og råger. Nu er der fredninger eller begrænset jagt på disse fuglearter, der igennem de seneste 40 år har været i fremgang.

Det er kendt for enhver, der færdes i naturen, at disse sorte fugle er hårde ved det åbne lands fugle. De rydder rederne, så ynglen fra lærker, viber og agerhøns forsvinder. Flere sorte fugle kan samarbejde – nogen jager forældresangfuglene væk fra rederne i agerlandet, mens andre æder æg og unger rub og stub. Jagttiden på disse sorte fugle er minimal, men det har hjulpet, at krager nu må bekæmpes.

Ørne og musvåger er i stor fremgang – det hyldes af fugleelskere. De store rovfugle er da også et flot syn, når de sejler over himlen på jagt efter føde, og der skal en del til. Også det går hårdt ud over agerlandets fugle. For 40 år siden var synet af en rovfugl en sjældenhed – i dag er det en daglig forekomst.

Fugle bygger ikke rede på en våd eng

Flere og flere arealer forsumpes. Agerlandets fugle bygger rede på tør jord – ikke på steder, hvor de kan forvente oversvømmelser eller forsumpning. Når fuglenes redesteder forsvinder, forsvinder fuglene. Det øvrige vildt som rådyr, hare og ræv presses også op på højereliggende arealer. Der bliver meget trængsel på det højtliggende agerland.

Andefugle er derimod i stærk fremgang takket være de forsumpede arealer. Det er intet under, at viberne forsvinder til fordel for ænder og gæs, når vandafledning i vore ådale til stadighed forringes.

Fødegrundlaget for agerhøne, fasan, vibe, svale og lærke er minimeret. Det drejer sig om insekter, edderkopper, frøer, orme, snegle, frø og urter. Men med den tiltagende forsumpning forsvinder de. Blomster og blomstrende planter lever ikke på oversvømmede arealer.

Hjælp den blomstrende natur frem igen

Der burde gøres en stor indsats for at få den blomstrende natur igen. Ikke blot – som mange landmænd gør med at så vildtstriber i marken – men også på naturarealer skal den blomstrende natur hjælpes frem igen.

Selvfølgelig betyder større marker, rydning til by, veje, større anlæg og befæstede arealer også meget. Men det er ovenstående fjender, der er den største årsag til sangfugles, insekters og blomsters tilbagegang – og det kan der gøres noget ved med en blomstrende natur. Lad os gøre en indsats i fællesskab.

(Indlægget har også været bragt i flere medier).

Scroll to Top