”Grundloven er god nok, som den er – i hvert fald kapitel otte om frihedsrettighederne. Men når Grundloven ikke overholdes, og magtens tredeling taler sammen, så har vi bare et flertalsdiktatur,” mener Kristian Lauritsen, medlem af Bæredygtigt Landbrug.
Han er 50 år og fra Stubbum ved Christiansfeld i Sønderjylland, hvor han driver 180 hektar traditionel planteavl uden dyr.
Kristian Lauritsens helt store kæphest med samfundet – også i relation til ejendomsretten jævnfør mange landbrugstiltag – er, at det er op til os årvågne, selvstændige mennesker at holde øje med, om der foregår magtmisbrug. Grundloven har blandt andet det formål at beskytte borgeres rettigheder og friheder – og det burde den også gøre mod ny lovgivning, når den er grundlovsstridende.
Men dette er ikke kun for landmænd. Problemet er universelt. Hvorfor skal det være borgernes ansvar at sikre, at Grundloven bliver overholdt?
Hvem holder øje med lovgiverne?
Først og fremmest burde det være dommernes ansvar, men det sker desværre ikke i praksis, er Kristian Lauritsens egen erfaring. Ifølge ham vælger dommerne i det danske retssystem simpelthen at ignorere Grundloven.
Dernæst har vi klageinstansen, ombudsmanden. Han har dog kun magt til at påtale og kritisere, men kan hverken dømme eller forelægge sager for EU-domstolen. Således er der ingen sanktioner, når magthaverne bryder Grundloven.
I forhold til vores fjerde vagthund i tredelingen, medierne, står det ifølge Kristian Lauritsen ikke meget bedre til. De lovgivningsmæssige overgreb bliver ikke fulgt til dørs af medierne.
”Jeg savner, at man fra journalistisk side tager fat i kapitel otte af Grundloven og bruger den som linse til at se, hvad der foregår,” siger Kristian Lauritsen.
Udemokratisk demokrati
Problemet er altså, at politikere vedtager love, uden at nogen tager stilling til, om det er lovmæssigt i orden – og nu er det op til den almindelige danske borger at kæmpe mod magtmisbrug fra den lovgivende magt.
”Vi lever i et fattigt demokrati, hvor vi skal bruge vores tid og energi på at korrigere, hvad der flyder ud af parlamentet af udemokratisk lovgivning,” mener Kristian Lauritsen.
Dansk problem
Et konkret eksempel på forfatningsstridig lovgivning er §3-udpegning på privat grund, der er en krænkelse af ejendomsretten, og endda uden erstatning. Jævnfør Grundloven kan ejendomsretten krænkes, men kun hvis det har almenvellets interesse, og kun med fuld erstatning.
Det offentlige har en udbredt praksis i form af erstatningsfri regulering. Noget, som ombudsmand og højesteret ifølge Kristian Lauritsen ser gennem fingre med. Dermed gør de sig medskyldige i undertrykkelsen af ejendomsretten, og dermed misligholdelse af Grundloven.
”Min respekt for det danske demokrati er afhængig af, at magtens tredeling er reel. Højesteret skal blive synligt aktiv i beskyttelse af borgernes frihedsrettigheder,” siger han.
I andre lande, som USA og Tyskland, har man en forfatningsdomstol. Når politikerne forsøger at indføre nye love, bliver det hele prøvet af ved domstole, hvor dommerne afgør, om den nye lov strider mod forfatningen.
Et løsningsforslag til den store danske udfordring med berøvelse af friheder og rettigheder er derfor – lyder det fra den sønderjyske landmand – at der bør indføres en kontrol af alle nye love, der sikrer, at de ikke bryder forfatningen.
Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk
(Grundlovens kapitel otte om borgernes rettigheder kan læses i fuld længde HER).
