Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør, Maskinbladet
Landbrugsstyrelsens forslag om, at høst af en hovedafgrøde skal ske senest den 20. august, hvis man anvender MFO-græsudlæg i korn, er endnu et rystende eksempel på, at embedsmænd savner elementær viden og indsigt.
I årtusinder har vind og vejr og jordbundsforhold og andre naturgivne forhold afgjort høsttidspunktet. Men nu forestiller danske embedsmænd sig, at de kan overtrumfe Vorherre – eller naturgivne lovmæssigheder.
Umuligt at efterleve
Reglen vil være umulig at efterleve ganske ofte i store dele af landet. Det giver risiko for at miste hele den grønne støtte, og dermed vil denne form for efterafgrøde blive fravalgt, selvom det er en af de mest effektive og sikreste etableringsmetoder.
Reglen vil ikke have nogen som helst miljømæssig effekt, for en afgrøde, der modner – det vil sige visner – holder op med at optage næring, mens efterafgrøden – MFO-græsset – vokser på fuld kraft og optager næringsstoffer – uanset om hovedafgrøden er høstet eller ej.
Reglen om fast høstdato er derfor meningsløs og blot endnu et uværdigt benspænd mod landbruget. Man fristes til at efterlyse et fornuftsvæsen i ministeriet, der kan kvæle sådanne skøre idéer, inden der overhovedet bruges krudt på dem.
Tænk på alle de kræfter, der bruges i ministeriet og i erhvervet, når sådan et forslag fremlægges.
Nedværdigende behandling
Og imens breder frustrationen sig over hele landet, fordi vi har et embedsapparat og et ministerium, der behandler os så nedværdigende. Så kan det være lige meget, at vi har en minister, der har rødder i landbruget, og gerne vil give indtryk af, at han forstår landmænd.
Det var også hans indgangsvinkel, da han for nylig talte ved Danske Svineproducenters møde i forbindelse med NutriFair i Fredericia, hvor han som sædvanlig indledte med at slå en tone an som erhvervets mand i ministeriet.
Ligegyldigt om han er minister eller ej
Hans gennemgående budskab var firkantet sagt, at hans venlige indstilling og forståelse for landbruget nærmest betyder, at han er nødt til at lave kedelige og dumme regler og begrænsninger for landbruget. Hans argument er, at det er bedre for landbruget, at han som landbrugets ven gennemfører de ubehagelige ting. For hvis han ikke gør det, kommer der bare nogle andre og gør det på en værre måde.
Det er muligt, at ministeren har ret i, at ministre med andre partifarver vil gennemføre dårlige regler, men hvis det er rigtigt, og hvis Esben Lunde Larsens ambition er at lave dårlige løsninger af frygt for at andre vil lave endnu dårligere løsninger, så kan det ærligt talt være ligegyldigt, om han sidder på ministertaburetten eller ej.
(Indlægget har også været bragt som leder i Maskinbladet, dén version kan læses HER. Teksten bringes efter aftale med skribenten ligeledes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
