Fjorddød: Nu må byerne tage ansvar

Den østfynske landmand Torben Friis har regnet sig frem til, at der årligt ender urenset spildevand fra 70.000 fynboer i Odense Fjord. Spildevandet fører fosfor ud i vandmiljøet, som kvæler plante- og dyreliv. Men offentligheden lukker øjnene og peger på landbruget, mener han

friis-1

Af Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug

I 50 år har landmand Torben Friis boet ved Geels Å på Østfyn.

Dengang han købte gården i landsbyen Radstrup, var åen ren. Det samme var Odense Fjord, som Geels Å og en lang række af de fynske åer og vandløb udmunder i.

Sådan er det ikke længere. Næsten halvdelen af de fynske vandløb lever ikke op til EU’s vandrammedirektivs krav om god økologisk tilstand i vandmiljøet. I Odense Fjord er både plante- og dyreliv visse steder helt væk. Andre steder i fjorden er livet under et voldsomt pres.

Spørger man forskere og miljøeksperter fra landets universiteter, er det landbrugets forbrug af gødning på markerne, som tager livet af fjorden, dens planter og dyr. En del af det nitratkvælstof, der er i gødningen, udvaskes således til vandmiljøet. Derfor venter der nye vandområdeplaner i horisonten, som landbrugene skal indordne sig under. Planerne har politikerne i Folketinget vedtaget efter anbefalinger fra forskerne.

Hvert femte landbrug risikerer lukning

Ifølge beregninger fra landbrugets rådgivningscenter Seges er der tale om planer, der vil lukke 20 procent af de landbrug på hele Fyn, som via lokale vandløb i sidste ende afvander til Odense Fjord. Landbrugene skal således enten dyrke vårbyg med efterafgrøder på hele markarealet, eller braklægge to tredjedele af jorden for at leve op til miljøkravene. Den opgave kan hvert femte fynske landbrug ikke løfte økonomisk og må lukke, vurderer Seges. I andre fjordområder i Danmark vurderes halvdelen af landbrugene at være lukningstruede.

Men ifølge landmand Torben Friis er det helt forfejlet, når man ensidigt fokuserer på landbrugets udledning af nitratkvælstof. Man er således nødt til at se på fosfortilførslerne fra byerne, fastslår han.

”Da de lokale byer, eksempelvis den nærliggende by Langeskov, begyndte at vokse i 60’erne og 70’erne, blev min lokale Geels Å syg. Årsagen var spildevandet, herunder en betydelig mængde fosfor fra vaskepulver i husholdningerne. Det har man siden fået styr på med de kommunale rensningsanlæg, og åen har det igen godt. Men det skyldes altså ikke landbrugets påvirkning, at Geels Å trives. Det skyldes den reducerede by-påvirkning”, forklarer han.

”Alligevel fastholder universitetseksperter og politikere, at det er landbrugets nitratkvælstof, der er synderen, når der opstår iltsvind, og fiskene og planterne dør i fjordene. Fakta er imidlertid, at nitratkvælstof, som er i landbrugets gødning, tilfører vandmiljøet ilt”, tilføjer Torben Friis.

Ifølge Torben Friis, der selv har siddet i byrådet i den tidligere Langeskov Kommune, skal den reducerede by-påvirkning fra Langeskov by på Geels Å tilskrives, at man har lavet en afskærende rørledning, så spildevandet fra byen nu sendes til et rensningsanlæg i Nyborg.

Massiv by-forurening af fjorden

Det er imidlertid ikke alle kommunale rensningsanlæg, der magter opgaven med at rense byernes spildevand med den megen fosfor fra husholdningerne. For når det regner kraftigt, sker der såkaldte overløb fra rensningsanlæggene til de åer og vandløb, der udmunder i landets fjorde – herunder Odense Fjord.

Ifølge Torben Friis ender urenset spildevand fra 70.000 fynboer via rensningsanlæggenes overløb direkte i Odense Fjord om året. Han bygger sit regnestykke på tal fra en aktindsigt i Odense Kommunes statistik over antallet af overløb fra de kommunale rensningsanlæg.

Overløbene sker helt lovligt. Men ifølge Torben Friis stort set uden for al offentlig debat.

”Jeg har henvendt mig til ti store medier med min kritik. Der er ingen, der vil tage det her op. Medierne har udelukkende fokus på gødningssækken i landbruget. Og imens landbruget har skåret mere og mere ned for udledningen, er fjorden blevet ringere og ringere. Mit ærinde er, at vi får en helt anden tilgang til sagen. Både til miljøtiltagene og til holdningen til landbruget. Hele befolkningen bør da inddrages i denne viden om, at 70.000 fynboers urensede spildevand havner i fjorden, mens landbruget af politikere og forskere får skylden for fjordens død. De har jo en interesse i at holde fast i fortællingen om, at det er kvælstof fra landbruget, der forårsager alle ulykkerne. For de står selv fader til fortællingen”, mener landmanden.

Har selv en interesse

Torben Friis medgiver, at han som landmand har en interesse i at argumentere for sit og kollegernes gødningsforbrug og for gødningens nitratkvælstof.

”Det er klart. Men hvis der skal være nogen som helst mening i tingene, så skal vi se på, at nitrat er en livsbetingelse for vandmiljøet. Fordi nitrat tilfører ilt. Det er det, Odense Fjord beviser. Man har fjernet mere og mere nitrat, mens man tilfører store mængder fosfor – blandt andet fra husholdningerne. Derfor er der en helt enorm ubalance i fjorden”, siger Torben Friis, og hiver en artikel fra tidsskriftet Flodkrebsen frem.

Her fortæller nu afdøde civilingeniør John Schmidt fra Sydsjælland om, hvordan et gadekær i Basnæs ved Dybsø Fjord er blevet renset ved hjælp af nitratkvælstof. Dels fordi nitratkvælstof er et kraftigt iltningsmiddel. Dels fordi nitrat binder fosfor i vand. Og dermed, påpeger civilingeniøren i artiklen, får algerne i vandet mindre at leve af, og vandet bliver rent og iltholdigt igen.

Ikke anerkendt

I forskermiljøer landet over er nitratkvælstof-metoden dog ikke anerkendt. Her mener man tværtimod, at øgede nitrattilførsler til vandmiljøet får algerne til at blomstre. Og at landbrugets gødningsforbrug derfor skal reduceres yderligere, for at vi kan leve op til EU’s vandrammedirektiv, der kræver god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Hos Geus, der er De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, forklarer eksperterne på deres hjemmeside, at nitrat kan strømme fra undergrunden direkte ud i søer, vandløb og fjorde. Strømmer der ekstra meget gødning ud i en fjord, kan det være medvirkende til, at algerne i vandet blomstrer voldsomt op. Alger bruger så løs af ilten i vandet til stor skade for dyr og planter. Fjorden er dermed ramt af iltsvind. 

Hos Geus påpeger man også, at fosfor er et problem for vandmiljøet. Ikke mindst sammen med nitrat. Årsagen er, forklares det, at når nitrat og fosfor udvaskes til fjorde og søer, har de samme effekt og fører til forøget algevækst. Udover at algerne gør vandet uklart, og forhindrer lyset i at nå ned til bundplanterne, kan de også forårsage iltsvind. Begge dele giver dårlige livsbetingelser for dyre- og planteliv i søer og fjorde.

Møgbeskidte åer

Landmand Torben Friis holder dog fast i sine observationer fra et langt liv ved sin lokale Geels Åen og Odense Fjord.

”Der kan komme mange fine akademiske betragtninger ind i debatten. Og jeg er jo bare en almindelig bonde. Men jeg taler med mange folk, der færdes langs vandløbene, og som har levet ved fjorden i årtier. Og kloakfolk, jeg taler med, fortæller, at overløbene fra rensningsanlæggene farver åerne helt brune af møgbeskidt vand, når der er overløb. Og det bliver værre og værre, jo tættere man kommer på Odense. Samtidig fortæller folk, der har levet et helt liv ved Odense Fjord, at der tilbage i tiden var store forekomster af ålegræs. Nu er fjordbunden mange steder helt hvid og uden liv. Og man bliver bare ensidigt ved med at fortælle folk, at det er gødningen fra landbruget, der er synderen. Forureningen fra rensningsanlæggenes massive overløb interesserer ingen sig for i debatten”, gentager Torben Friis hovedrystende.

Dyrt at gøre mere ved spildevand

Netop Odense Fjord og de kommunale overløb var i sensommeren i 2016 et emne på et møde i Sønderjylland. Her nævnte kontorchef Thomas Bruun Jessen fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, at det er dyrt at gøre noget ved spildevandet. Han erkendte på mødet, at der er mange overløb fra rensningsanlæg og videre ud til Odense Fjord.

Kontorchefens bemærkninger afstedkom efterfølgende, at formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Pia Adelsteen (DF), stillede spørgsmål til miljø- og fødevareministeren i sagen omkring overløb og det dyre spildevand.

I sit svar skrev fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og vicedirektør i Miljøstyrelsen, Mads Leth-Petersen, den 23. februar med baggrund i et udredningsarbejde fra et såkaldt virkemiddeludvalg:

“…at yderligere reduktion af spildevandsudledninger ville medføre relativt høje omkostninger pr. kg fjernet kvælstof sammenlignet med den hidtidige rensning, og at reduktionspotentialet nationalt var relativt begrænset”.

Ikke et ord om fosfor

Det tilføjes i ministerens svar, at landbrugsbidraget til kystvandene udgør 70 procent af den samlede tilførsel, spildevandsudledningerne står for cirka ti procent, og det såkaldte baggrundsbidrag, der kommer af anden menneskelig aktivitet, står for 20 procent.

Der nævnes dog ikke noget om fosfor.

”At man undlader at nævne fosfor, må jo skyldes bevidst fortrængning. Myndighederne fortrænger fuldstændig, at by-spildevandets mængder af fosfor fra vaskemidler m.m. gennem 60-70 år uafladeligt er strømmet ud i fjorden og har bundfældet sig der. Fosfor er et meget stabilt produkt, og har det en gang lagt sig på fjordbunden, bliver det der. Nu har vi så nået den mætningsgrad, der gør plantevækst umulig i fjorden”, lyder vurderingen fra Torben Friis.

DN: Landbruget leverer massivt

Henning Mørk Jørgensen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, forklarede i et debatindlæg i sommer i Fyens Stiftstidende, at man bestemt ikke skal underkende overløbene fra rensningsanlæggene i vandmiljødebatten. 

”Men man er altså nødt til at erkende de enkelte forureningskilders proportioner: I dag står landbruget for cirka 70 procent af den samlede belastning med kvælstof til kystvande, 10 procent stammer fra spildevand og resten baggrundsbidrag”.

”For fosfor står landbrug sammen med spredt bebyggelse og baggrund for 70 procent af belastningen”, skrev han med henvisning til den såkaldte Novana-rapport fra 2015. Det er en rapport udgivet af det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur.

Lort nærer svovlormen

Landmand Torben Friis er imidlertid langt fra overbevist:

”Jeg har talt med lokale folk, som gennem et helt liv har drevet fiskeri og jagt på fjorden, og de siger samstemmende, at fiskeriet bliver ringere og ringere jo længere, man kommer ind i fjorden. Det samme gælder fuglelivet. Det eneste sted i indre fjord, hvor der er mange fugle, er der, hvor to vandrige åer udmunder nær hinanden. Disse åer udmærker sig ved ikke at have rensningsanlæg tilsluttet”, forklarer landmanden.

Han mener samtidig at kunne observere et klart biologisk bevis på, at Odense Fjord lider under forureningen af urenset spildevand fra 70.000 fynboer.

”Odense Fjord mistede sit sidste ålegræs af betydning omkring år 2003. Næsten samtidig holdt svovlormen sit indtog. Ormene kan klare sig med en tiendedel af den mængde ilt i fjordbunden, som en sandorm kræver. Svovlormen lever netop der, hvor beskidt å- og flodvand ledes til fjorde. De miljømæssige forhold i Odense Fjord har udviklet sig sådan, at ålegræssets levegrundlag er udslettet, hvorimod fjordens bundforhold nu er det rene guf for svovlormen, som lever af lort”, siger Torben Friis.

Mange år før fjorden er i balance

Han gentager, at det er 60-70 års ukritisk udledning af fosfater fra vaskemidler og fækalier, der er årsag til den enorme ubalance i fjordbunden.

”Der vil nok gå andre 60 år fra ophør af udslip, før fjorden atter er i økobalance. Dette gør sig nok også gældende for alle andre indre fjorde i Danmark, hvor svovlormen stortrives”, mener landmanden.

Han vurderer også, at det kun kan tilskrives en daglig vandudskiftning med tidevandet på cirka 44.000.000 m3 havvand fra Kattegat, at der overhovedet er en slags liv tilbage i fjorden.

”Landbruget har gennem de seneste 25 år fået skyld for alle ulykkerne. Det må høre op nu”, lyder det fra den østfynske landmand, der er formand for Kerteminde Vandløbslaug og medlem af Vandrådet for Odense Fjord.

(Artiklen har også været bragt i Effektivt Landbrug. Efter aftale med avisen – og med landmand Torben Friis, som er medlem af Bæredygtigt Landbrug – bringes tekst og billeder ligeledes på BL’s hjemmeside).

Scroll to Top