Eksperter om glyphosat: Unikt og svært at undvære

Glyphosat er noget ganske særligt – derfor også den vide udbredelse. Landbruget kan overleve uden, men et forbud vil indebære mange og store udfordringer. Det var blandt pointerne, da JA - Jordbrugsakademikerne - havde inviteret ekspertisen ind til en aften om glyphosat i fremtiden

glyphosat-debat

Landbruget vandt en vigtig sejr, da et flertal af EU-lande for nylig vedtog at forlænge brugen af glyphosat. Men den korte forlængelse på fem år vidner også om, at kampen fortsætter.

Det var i lyset af det, man skulle se det nylige møde i Jordbrugsakademikerne, JA, under overskriften ’Har glyphosat en fremtid?’ på Københavns Universitets Plant Science Center på Thorvaldsensvej på Frederiksberg.

Intet stof ligner og virker på samme måde

“Glyphosat er et unikt stof,” fastslog professor i miljøkemi Nina Cedergreen, som ad to omgange gjorde rede for stoffets karakter.

Det særlige ved glyphosat understregede Cedergreen ved at vise en slags stamtræ over midler til plantebeskyttelse. Her står glyphosat alene; der er ikke stoffer, der ligner og virker på samme måde (for den mere tekniske forklaring henviser vi til Cedergreens egne ord gennem videolinket under artiklen).

Alternativerne er problematiske

Vil det konventionelle landbrug overleve et tab af glyphosat, var så et efterfølgende tema for SEGES-konsulenten Jens Erik Jensen.

“Der er alternativer til at bruge glyphosat. Dansk konventionel planteproduktion vil stadig eksistere, selvom glyphosat bliver forbudt. Men – der er et kæmpestort “men” – de alternativer er ikke uproblematiske,” sagde han.

Det er både økonomiske og miljømæssige problemer, Jens Erik Jensen påpeger. SEGES’ tal siger halvanden milliard i omkostninger. Han er helt tryg ved at anbefale glyphosat brugt efter anvisningerne.

Det danske mandat afklares i Europaudvalget

Derudover fik Miljøstyrelsens Lea Frimann Hansen fortalt om beslutningsprocessen. Den tyske situation, hvor der er flere meninger om Tysklands holdning til spørgsmålet, ville ikke forekomme for danske politikere, påpegede Lea Frimann Hansen. Det skyldes det danske system, hvor det danske mandat til EU-forhandlinger i komitéen var afklaret gennem Folketingets Europaudvalg.

Danmarks og Miljøstyrelsens holdning er, at glyphosat er værd at holde fast i. Dette standpunkt er velkendt og blev ikke meget udfordret denne aften på Frederiksberg.

Glyphosat er blevet et symbol på pesticider og storkapital

Men hvis glyphosat ikke er så slemt, som diverse NGO’er siger, hvorfor så alligevel den enorme modstand, lød et spørgsmål fra salen i den efterfølgende debat. Symbolværdi står stærkt, lød et af svarene fra panelet:

“Jeg tror, det er, fordi glyphosat står som symbolet på pesticider generelt – også de grumme fra fortiden. Glyphosat, det er et pesticid, som folk kan huske. Så står det også som symbol på storkapital, på Monsanto og genmodificeret landbrug,” sagde Nina Cedergreen.

Lytter politikerne til følelsesladede argumenter eller sagkundskaben?

Det var selvfølgelig ikke til at sige denne aften, om glyphosat faktisk har en fremtid ud over de næste fem år. Det vil være op til EU’s lande at genforhandle inden da. Men aftenens debat tydede på, at udfaldet i høj grad kommer an på, hvorvidt politikerne vil lytte til sagkundskaben mere end til følelsesladede argumenter.

Jordbrugsakademikerne i JA har lagt alle aftenens indlæg online til de interesserede. Der er meget mere, end kunne gengives her. Se for eksempel oplæg fra Martin Tang Sørensen, AU, om glyphosat i forhold til problemer hos husdyr, eller Nina Cedergreens indlæg om risikovurdering og risikoopfattelser.

Se videoerne HER.

Af Morten Okkels, mok@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst) og Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (foto)

Scroll to Top