Slå koldt vand i blodet og se på fagligheden – om lækkede tal og Landbrugspakken

Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør opfordrer medier til at stoppe debat, der føres på ufagligt grundlag

jørgen-evald-jensen-torso-grøn-baggrund-1000-px

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Munkholmvej 49, Poulstrup

Nogle enkelte løsrevne tal fra en ufærdig videnskabelig rapport om vandmiljøet har vakt stor politisk opstandelse.

Men der er grund til at slå koldt vand i blodet og vente med debatten, til den endelige rapport fremkommer.

Det drejer sig om klorofyltal og den landbrugspakke, der blev vedtaget i december 2015.

De lækkede klorofyltal stammer fra forår/sommer 2016.

Udledningen fra dyrkningsår 2016 begynder først i efterår/vinter 2016. Landbrugspakken kan derfor ikke have indflydelse på klorofylmængden i forår/sommer 16 – og det er det, der diskuteres.

Giv nu forskerne mulighed for at gøre deres arbejde færdig. Det betaler vi for i dyre domme, og det tager tid. Lad være med at fælde en dom på et ufagligt grundlag.

Scroll to Top