Forleden aften markerede tænketanken Frej sig igen som et vedkommende forum for fødevaredebatten, da tænketanken tog imod i professionshøjskolen Metropol på Nørrebro i København.
Her var over 100 mødt op til “en aften i sundhedens tegn”, især unge mennesker under relevante uddannelser.
Temaet denne aften hos Frej var aktuelle trends i kostverdenen, især veganisme og palæo-diæt eller stenalderkost. Vi er ikke så mange (hvis nogen overhovedet) veganere eller stenaldertyper her hos Bæredygtigt Landbrug, men så meget desto mere ville vi høre om, hvad der er op og ned i disse spørgsmål.
Mad er ikke længere bare mad
“Der er sket noget med vores forståelse af mad. Tidligere så vi mad som noget, der gav os energi. Nu er mad en faktor, der tilskynder eller forebygger til sygdom,” påpegede adjunkt Bodil Just Christensen fra Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi.
Særligt vægt og overvægt er et stadig større tema, og udviklingen de seneste årtier har kastet en stribe kost-trends af sig. Nogle af dem er palæo og veganisme, der regulerer, hvad man ikke må spise. Andre, som 5:2-kuren eller 8-timerskuren, regulerer, hvornår man spiser.
Forsamlingen var udstyret med grønne og røde sedler, som er blevet et kendt indslag i Frejs debatter, og som engagerer publikum, ved at de kræver positive eller negative svar på spørgsmål undervejs.
Forsamlingen bekræftede, at den udvikling, som Christensen beskrev, ikke var gået dem forbi.
“Ord som livsstilssygdomme er opstået. Den enkelte bliver skyld i sin sygdom, og den syge betragtes som skyldig eller endog syndig,” sagde Bodil Just Christensen, som er uddannet antropolog.
Svært at navigere rundt som menigmand
Derefter skulle vi høre fra Lars Klingenberg, studieadjunkt, Klinisk og Forebyggende Ernæring, Københavns Universitet. Han havde forståelse for, hvis nogen syntes, det var svært som menigmand at navigere rundt i landskabet, når man bombarderes med nogle gange modsigende informationer om, hvad der skal spises.
“Jeg vil vove den påstand, at det er ligegyldigt, om man spiser rawfood, eller palæo, eller vegansk eller hvad man nu kaster sig over. Så længe man holder sig til kostråd som at spise varieret, ikke for meget og ikke for lidt, og være fysisk aktiv,” sagde Lars Klingenberg.
Med de grundlæggende forudsætninger opfyldt er det så mindre vigtigt, lige præcis hvad man spiser og hvordan og hvornår. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at det i sig selv er bedre at være veganer eller lignende, mente Lars Klingenberg.
Fra hestens egen mund
Andre af dagens oplægsholdere var inviteret netop som repræsentanter for tidens trends. Den 27-årige filosofistuderende Magnus som veganer og ægteparret Thomas Rode Andersen og Thilde Jo Maarbjerg, som lever med palæo-kost og har skrevet bøger om deres livsstil.
“Jeg repræsenterer så anekdoterne,” sagde Thomas Rode Andersen hjerteligt som reference til ekspertens ord.
Han fortalte videre, hvordan han og Thilde var blevet lykkeligere mennesker af deres nye livsstil. Palæo-kost går ud fra teorien om, at fordi sådan noget som kornprodukter er kommet relativt sent ind i menneskets udvikling, er vi bedre tjent med at spise som urmennesker for tusindvis af år siden.
“Med forbehold så har de haft en ganske god sundhedstilstand og været velernærede,” sagde Thilde Jo Maarbjerg.
“Kosten gør en forskel”
Ud over palæo-kost indebar den nye livsstil også crossfit-træning med mere. Så vi spurgte bagefter, hvordan Thomas og Thilde kunne vide, at det var palæoen, der lå bag, at de havde fået det bedre. Det kunne vel også bare være, fordi de har motioneret og skåret ned på sprut og smøger og stress?
“Ja, det hele har selvfølgelig hjulpet. Men palæo-kosten har også i sig selv været vigtig. Det ved vi, fordi vi ikke har gjort det hele på en gang. Og fordi vi engang imellem også afviger fra palæo, for eksempel når vi er ude, og der kan vi mærke på os selv, at kosten gør en forskel,” svarede ægteparret.
Thilde Jo Maarbjerg supplerede med at sige, at hun gerne vil se sin kost i et lys, hvor det ikke bare handler om forbud, men mere om den rigtige næring frem for alt skidtet.
Perspektiver for fremtiden
I den efterfølgende debat understregede Lars Klingenberg, at han anerkender, hvad enkeltpersoner selv oplever har gjort en forskel. Han præciserede blot, at det ikke bliver til videnskab af den grund.
Der var også en afsluttende pointe fra Bodil Just Christensen, sagt som en mere personlig kommentar: Selvom diskussionen af ressourcestærke menneskers kostvaner er højst interessant, må vi heller ikke glemme i fødevarediskussionen, at det gælder om at løfte de nederste grupper ud af usunde vaner, mente hun.
Til slut blev der igen brug for, at publikum skulle løfte de grønne eller røde kort som svar på nogle konkrete spørgsmål. Ud over at det tjener til at engagere publikum, så er det også interessant at se holdningerne hos unge mennesker, som er fremtidens stemmer i fødevare-debatten.
Menings-dannerne skal ikke definere sundheden
Skal videnskaben definere sundhed, blev der blandt andet spurgt, og de grønne ja-sedler var i overvældende flertal. Helt anderledes stillede forsamlingen sig til spørgsmålet, om det er en opgave for menings-dannerne i samfundet at definere sundhed. Nu skød de røde sedler i vejret, i næsten lige så stort tal som der før havde været grønne. Sådan sluttede den aften i sundhedens tegn.
Af Morten Okkels, mok@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Tænketanken Frej / Daniel Nielsen
