Der bør ske massiv genoptagelse af sager om lysåbne arealer

Arealerne bør nu anerkendes som landbrugsarealer, lyder det fra BL’s chefjurist efter principiel dom, der ikke bliver anket af Landbrugsstyrelsen

nikolaj-med-traktor-naerfoto

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Den 31. oktober 2017 kom Landbrugsstyrelsen med nyheden om, at BL-medlemmet Poul Kochs civile retssag ikke ville blive anket til Landsretten.

Dommen er principiel og er den foreløbige kulmination på Landbrugsstyrelsens (tidligere NaturErhvervsstyrelsen) ulovlige praksis vedrørende lysåbne arealer, der på fejlagtig vis blev afvist som berettiget til landbrugsstøtte.

Styrelsen burde have ændret praksis

Bæredygtigt Landbrug fik nys om situationen og kørte oprindeligt sagen overfor styrelsen for BL-medlem Jørgen Mølhus Jørgensen. BL-medlemmet endte med at få anerkendt sine lysåbne arealer i skov som værende støtteberettigede. Alligevel fastholdt styrelsen sin ulovlige praksis. Denne praksis blev først ændret, da der kom en dom fra EU-Domstolen (Demmer fra 2015), men kun i det omfang, at de landbrug, der positivt havde fået en afgørelse, ville få deres sag genoptaget.

Problemet er, at der allerede langt tidligere – nemlig i år 2010 – var afsagt en dom fra EU-Domstolen (C-61/09), og styrelsen, allerede da den dom kom, burde have ændret praksis. Styrelsen har altså fastholdt en ulovlig praksis, selv om den burde have ændret praksis. Nu må styrelsen give sig endnu mere med den foreliggende byretsdom på Poul Koch.

Hvem vil risikere at blive trukket i landbrugsstøtte?

Problemet er, at der formentlig er masser af landmænd, der aldrig har fået et afslag på deres lysåbne arealer. Dette skyldes, at mange landmænd formentlig er stoppet med at ansøge om landbrugsstøtte på deres lysåbne arealer. Det er en helt logisk handling, fordi man som landmand selvfølgelig ikke vil risikere at få et træk i landbrugsstøtten for sine lysåbne arealer.

”Frit lejde” ønskes

Konklusionen er, at der er mange flere sager om lysåbne arealer, end styrelsen formentlig kender til. Jeg har tidligere opfordret til, at Landbrugsstyrelsen laver en slags ”frit lejde”-ordning, hvor landmanden med tilbagevirkende kraft kan anmelde sine lysåbne arealer. Konsekvensen bør være, at arealerne skal anerkendes som landbrugsarealer, og at der gives grønt lys for landbrugsstøtte, renter og naturligvis betalingsrettigheder for alle årene.

Herudover bør styrelsen samtidig anerkende, at landmanden får fuld dyrkningsret til arealet. Det sidste skyldes, at mange landmænd muligvis har ladet arealerne gro til på grund af den ulovlige praksis, og der dermed er risiko for, at arealerne i dag måske vil være at vurdere som fredskov eller omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Landbrugsstyrelsen bør herudover overveje, hvordan landmænd, der har ladet arealerne gro til, skal kompenseres for tabt fortjeneste. Hvis ikke styrelsen tager stilling til dette, er der en velbegrundet risiko for, at der igen skal køre erstatningssager ved domstolene.

Styrelsen var åbenlyst ikke optaget af at betale erstatning

Samlet set er jeg glad for, at sagen om de lysåbne arealer er kommet frem, men jeg er skuffet over, at styrelsen ikke i langt højere grad har været optaget af at give erstatning til de landmænd, der har lidt åbenlyse tab i forbindelse med styrelsens ulovlige praksis. Og styrelsen har været for langsom i at komme frem til det juridisk rigtige resultat.

Luk sagen på den eneste rigtige måde

Hermed gives der samtidig en opfordring videre til Landbrugsstyrelsen om at træffe de rigtige beslutninger om de lysåbne arealer, så denne sag kan lukkes på den rigtige måde – med respekt for den skade, styrelsens ulovlige praksis har haft.

Sagen bør ikke forblive som en Pandoras æske, der hele tiden giver nye vanskeligheder for danske landmænd og sikkert også for styrelsen.

Scroll to Top