Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
For landets siddende miljø- og fødevareminister blev tirsdagen en blandet oplevelse.
I sønderjyske Agerskov var tonen til tider barsk ministeren og en 150 mand stor landmandsforsamling imellem.
Men da ministeren indtog aftensmaden ved et andet landmandsmøde i Billund senere på dagen, havde han nærmest stjernestatus.
Ministeren udviser magtarrogance
Det afspejler ganske godt, at der er mange i landbruget, som er vældigt godt tilfredse med Esben Lunde Larsen. Men nogenlunde lige så mange, der får et mere og mere anstrengt forhold til ministeren.
Det er vanskeligt ikke at tro ministeren, når han siger, at både han og regeringen vil landbruget det bedste. Det er en ganske troværdig melding set i lyset af en række fornemme resultater, der peger i den retning. Pesticidaftalen fra i foråret og Landbrugspakken fra året før er lysende eksempler på en regering og minister, der trækker i den rigtige retning, set med erhvervets øjne. Og derfor blev der klappet højlydt i Billund.
Men ministeren udviser også en magtarrogance, som en del i landbruget har det vanskeligt med.
Vi oplevede samme arrogance omkring randzonerne fra Mette Gjerskov, Ida Auken, Dan Jørgensen og Kirsten Brosbøl, da de var ministre. De hævdede, at alt var i skønneste orden. Det var det ikke. Men det krævede en retssag at få dem til at makke ret.
Nogen egentlig erkendelse af at de tog fejl, synes dog aldrig rigtigt at have indfundet sig.
Bliver ved med at kalde rapport for uvildig
Samme form for magtarrogance udviser Esben Lunde Larsen med hensyn til COWI-rapporten. En rapport, ministeren hævder er til et 12-tal. Men som Kammeradvokaten har opgivet at inddrage i den retssag om reducerede gødningsnormer, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod Miljø-og Fødevareministeriet. Trods dette faktum hævder ministeren, at rapporten er uvildig.
“Fuld offentlighed” er en joke
Lige så arrogant synes det dog i nogle kredse i landbruget at være, at ministeren hårdnakket hævder, at der er fuld offentlighed omkring alt i hans ressortområde. Oplevelsen er nemlig en anden.
Igen og igen mørkelægges oplysninger med en sort sprittusch, når der søges aktindsigt.
Og faktuelle fejl, som blandt andet denne avis har afdækket om de danske grundvandsindberetninger til EU, bagatelliseres som værende ubetydelige. Næsten latterlige at beskæftige sig med.
Mønsteret og arrogancen er i mange landmænds øjne præcis den samme i dag som under Gjerskov, Jørgensen, Auken og Brosbøl. Ministeren vil ikke erkende den mindste fejl. Det samme gælder hans embedsværk. I dagens avis bringer vi endnu et eksempel på, at embedsværket ser sig selv som ufejlbarligt i sagen omkring lysåbne arealer. Også her har det krævet domstolenes mellemkomst. Selv med en klar dom i hånden skyder embedsfolkene i Landbrugsstyrelsen på andre – i dette tilfælde en procedurefejl hos Kammeradvokaten.
Nu venter det retslige efterspil…
Der er således mange gode grunde til at rose den siddende minister for blandt andet Landbrugspakken og pesticidaftalen.
Men arrogancen, som onde tunger også vil hævde gjorde udslaget for, at ministeren måtte vige fra Fiskeriministeriet tidligere på året, er en betændt byld i forholdet mellem minister og vide landmandskredse. En del tyder på, at bylden kun kan fjernes ved endnu et operativt indgreb i en retssal.
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug).
