Insekter er en vigtig del af løsningen på store problemer i verden, mener biolog, ph.d. Lars-Henrik Lau Heckmann.
Det synspunkt havde han tirsdag lejlighed til at uddybe på konference i København. Herunder for Bæredygtigt Landbrugs reporter, hvis kritiske sans var vakt til live af tidens insektoide tendenser.
Det er ikke nyt at spise de små dyr
“Der er faktisk mange argumenter for, at vi skal spise insekter i fremtiden. Det gælder både det ernæringsmæssige, det klimamæssige og i forhold til dyrevelfærd,” siger Heckmann, mens hans slides i baggrunden viser en række pointer i hans argumentation.
For eksempel at ti kilo foder omsætter sig i 1,1 kilo ko, men hele 4,5 kilo insekter. At hele dyret bruges til fødevarer. De proteinholdige insekter er fine ernæringsmæssigt set og dertil ret sikre at spise. For både mennesker – og for dyr, som foder. De kræver ikke så meget i form af vand eller produktionsareal. Der er lydhørhed for sagen i et selskab, der udmærket ved, at Danmark skal nedbringe sin CO2-udledning markant inden 2030.
“Vi skal også huske, at det med at spise insekter ikke er noget nyt. To milliarder mennesker i verden spiser allerede insekter,” påpeger Heckmann, mens en beholder med ristede melorme går rundt.
Insekter er lige så dyre som mørbrad
Insekterne har allerede fået meget omtale i pressen, ormedåsen kan man forlængst købe i Føtex, og det er en sjov gimmick i forsamlinger. Men insekterne koster stadig det samme i vægt som mørbraden samme sted. Det måtte der spørges ind til. Livet er for kort til ukritisk insektjournalistik:
Heckmann, hvis det her skal virke i vores del af verden, bliver du vel stadig nødt til at opdrage på folk godt og grundigt? De holder jo ikke op med at lave frikadeller, bare fordi du står og belærer dem om energiemissioner?
“Det har du ret i, og der skal da være frit valg mellem grise og insekter. Men derfor kan man jo godt indikere, hvad der er det bedste for samfundet, selvom det ikke nødvendigvis er den enkeltes valg.”
Ligesom tilskud til økologien?
Jeg hører dig sige, du ønsker noget i stil med tilskuddene til økologien? Altså at en lind strøm af offentlige penge skal konstruere en bølge for noget, almindelige mennesker ellers ikke betaler for?
“Jeg tror faktisk, der er så meget markedsdrevet potentiale i det, at det ikke behøver direkte subsidier – andet end vi skal have noget forskning på området. Prisen er faktisk allerede blevet halveret,” siger biologen.
Hvorfor er der så ikke flere produkter?
Hvorfor er der så ikke kommet flere insektprodukter? Skulle man ikke tro, hylderne var fulde af termitter og cikader, hvis det virkelig er noget, som folk gider spise i stedet for en prægtig, dansk produceret flæskesteg?
“Produkterne findes. Du kan købe knækbrød med insekter, også fra Føtex. Et andet genialt eksempel er, at der i Thailand bliver lavet en pasta med 20 procent fårekyllingemel. Udfordringen lige nu for insektprodukterne er, at andelen af insekt er ret lille.”
Med samme ildhu som svineproduktion…
Men den slags udfordringer kan løses med tiden, forsikrer Heckmann. Navnlig hvis vi i Danmark går til sagen med samme ildhu, som har skabt verdens bedste svin.
Heckmann er unægtelig optimist, og hans idéer er på det helt lange sigt. Som når en anden deltager i konferencen afviser, at insekter kan være en del af løsningen i forhold til at nedbringe CO2-udledninger inden 2030.
“Der er også en verden efter 2030,” svarer Heckmann.
Af Morten Okkels, mok@baeredygtigtlandbrug.dk
