Fælles vandløbsregulativer er farlig beskæftigelsesterapi

Lodsejere får sværere ved at kende deres retsstilling, og vandløbsmyndigheder får videre rammer til at fortolke, hvordan grødeskæring og oprensning kan og skal ske, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist

nikolaj-med-traktor-naerfoto

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

For nylig sprang klagefristen for fællesregulativ for Værebro Å på Sjælland.

Bæredygtigt Landbrug har dog indenfor fristen påklaget regulativet til Miljø- og Fødevareklagenævnet med påstand om, at klagen bør tillægges opsættende virkning, samt i sidste ende ophævelse og hjemvisning af fællesregulativet.

Hvilke dele af regulativerne er gældende?

Fællesregulativet er tænkt som et paraplyregulativ, der erstatter de enkelte regulativer, dog kun hvor det er relevant. Allerede her opstår det første problem, fordi det er fuldstændig umuligt at vide, hvilke dele der er retligt bindende i fællesregulativet. Herudover har man ikke samtidig revideret de enkelte regulativer, dvs. at man umuligt kan vide, hvilke dele af de enkelte regulativer, der fremover vil være gældende.

Nu skulle man så tro, at væsentlige indholdsmæssige uoverensstemmelser mellem fællesregulativet og de enkelte regulativer kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette er formentlig ikke udgangspunktet, idet Nævnet i en tidligere vandløbssag (NMK-43-00237 fra år 2013) udtalte, at: ”[…]kommunens fortolkning af vandløbsregulativet i sig selv ikke er en afgørelse i vandløbslovens forstand, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet[…]”.

Kommunen kan alene fortolke uoverensstemmelser

Hvis fællesregulativet bliver en realitet, så kan kommunen nærmest enerådigt fortolke uoverensstemmelser, som de ønsker, uden at bredejere kan gøre andet end at se til. Selvfølgelig kan man altid gå til domstolene. Udfordringen her er naturligvis, at det for det første er dyrt, for det andet at en vandløbssag kan være så teknisk, at det kan være svært på kort tid at få dommerne til at forholde sig til materien i sagen, så dommen i sidste ende får et logisk og korrekt resultat.

Selve fællesregulativet for Værebro Å er desuden ét langt forsøg på begrænsninger. Indledningsvis postuleres det, at regulativet ikke har til formål at ændre på vandløbets vandføringsevne. Alligevel begrænses ekstraordinære grødeskæringer, og opmålingsfrekvenserne fastlægges til hvert 10. år.

I den juridiske afdeling synes der ikke at være foretaget en reel miljøvurdering, den såkaldte SMV-vurdering. Med de to nyere EU-domme, C-290/15 af 27. oktober 2016 hhv. C-379/15 fra 28. juli 2016, så er retsvirkningen som altovervejende hovedregel, at manglende miljøvurdering medfører ugyldighed. Der er også flere genstridige forhold ved regulativet.

Flytter intet ude i virkeligheden

Fællesregulativer er beskæftigelsesterapi, fordi de ikke flytter på noget som helst ude i virkeligheden. Det eneste, man opnår med fællesregulativet, er, at det bliver sværere som lodsejer at kende sin retsstilling, og vandløbsmyndigheden får videre rammer for at fortolke, hvordan grødeskæring og oprensning kan og skal ske.

Vi håber, at vores og de øvrige klager vil medføre, at klagen i sig selv tillægges opsættende virkning, og herudover at fællesregulativet ophæves og hjemvises – og for vores skyld aldrig kommer til at se dagens lys igen.

Scroll to Top