Et miljøøkonomisk miskmask

Udgivet 11. september 2017 - kommentarer:
Et miljøøkonomisk miskmask

Flemming Fuglede Jørgensen roser regeringens forslag om at fjerne Miljøøkonomisk Nøgletalskatalog

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Debatten om regeringens forslag til finanslov har blandt andet drejet sig om det såkaldt Miljøøkonomisk Nøgletalskatalog, som regeringen foreslår fjernet. Hurra for det.

Kataloget er hidtil blevet anvendt flittigt i Miljø- og Fødevareministeriet. Men kataloget er både politisk farvet og fagligt på alt for løst grundlag. Dermed er det ubrugeligt. Det vil heller ikke være en gevinst i en cirkulær økonomisk sammenhæng, som foreslået af Liberal Alliance.

Formuleringer om gødskning...

Kataloget ”indeholder nøgletal for vand, luft, natur og klimatilpasning, hvor fokus er på eksterne omkostninger og gevinster... i form af skadesomkostninger og rekreative værdier.” Men nøgletallene mangler bund i virkeligheden.

Sådan er det for eksempel med gødskning. Her hedder det i beskrivelsen: ”Gødskning af marker kan medføre en øget koncentration af nitrat i grundvandet, og når grundvandet indvindes til drikkevand, kan det øgede indtag af nitrat øge forekomsten af forskellige kræfttyper (DMU 2010). Sygdomstilfældene bevirker et reduceret antal leveår og forøget morbiditet, som værdisættes. Nøgletallet er et eksempel på de eksterne omkostninger ved kvælstof i vandmiljøet. Nøgletallet skal anvendes til at illustrere, at der kan være sundhedsomkostninger forbundet med forurening af drikkevandsressourcen og dermed gevinster ved at forvalte gødskning.”

Bekymringsindustrien sat på formel

De to første sætninger bygger på et ”kan medføre” – men der føres intet bevis for, at det reelt sker – alligevel går man videre i sine beregninger, der bygger på, at der sker en forurening af drikkevand ved gødskning, også selvom reelle målinger beviser, at øget gødskning ikke påvirker hverken drikkevandet eller grundvandet.

Bekymringsindustrien bliver her sat på formler og landbruget udsat for en mistænkeliggørelse, der ikke er grundlag for.

Bæredygtigt Landbrug oplever hele tiden, at tal og argumenter fra disse hypoteser uden hold i virkeligheden bliver bragt ind i den offentlige debat. Hvis man vil sætte tal på bløde værdier, skal grundlaget være i orden. Det er det ikke her. Derfor er det et godt sted at spare og rigtigt at fjerne kataloget helt.