Der er intet juridisk belæg at finde i grundvandsrapporten fra COWI for påstanden om, at den danske overvågning er i overensstemmelse med EU-retten. Heller ikke i rapportens egen tekst kan man finde juridisk støtte til en sådan konklusion.
Det er den klare juridiske dom, som Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal, fælder over COWI-rapporten.
”Jeg hæfter mig ikke mindst ved, at Cowi selv oplyser, at rapporten ikke indeholder et juridisk konformitetscheck af, om den danske overvågning er korrekt. Det betyder i praksis, at der ikke er foretaget en tilstrækkelig eller tilbundsgående juridisk analyse. Det eneste, man har gjort, er at plukke ud fra EU-reglerne. Og det, man plukker ud, har man så valgt at kalde hovedkriterierne”, pointerer Hans Sønderby Christensen.
”Det kan man naturligvis ikke bruge til andet end at kvittere for et partsindlæg”.
Kender ikke omfanget
Advokaten hæfter sig desuden ved, at rapporten ikke fremkommer med et tal for omfanget af forurening med nitrat i grundvandet hidrørende fra landbrug.
Og det selvom det jo netop er omfanget, som jævnfør Nitratdirektivets artikel 5 stk. 6 skal overvåges. Både EU-Kommissionen og Bæredygtigt Landbrug kritiserer de danske myndigheders overvågning, men COWI borer ifølge advokaten ikke kritikken ud.
”Massevis af tal er indberettet til EU-Kommissionen. 17 procent det ene år og 20 procent af landets grundvand ved næste indberetning. I dag siger man 4 procent, men når myndighederne gås på klingen, om det så er det eller det tal, vi skal gå ud fra som omfanget, kommer der ingen svar – heller ikke med rapporten. Uden at fortælle, hvad der er op og ned på omfanget, er overvågningen uden retlig relevans. Det er akkurat lige så kvalificeret at sige under 1 procent som 20. Men man har indberettet meget høje tal til Kommissionen uden at fortælle, at man ikke har et tal for omfanget”, lyder det fra Hans Sønderby, der fortsætter:
”På side 1 i min »kulegravningsbog« står, at det skal undersøges, om borestederne ligger rigtigt i forhold til direktivets definitioner. Men det kan man ikke læse om i COWI-rapporten. De bruger gennemsnitsbetragtninger for hele landet og siger, at fordi de gennemsnitligt ligger tæt, er de nok også repræsentative, hvilket fageksperter er uenige med dem i”.
Store områder uden målinger
Den manglende repræsentativitet harmonerer heller ikke med to yderligere forhold, som advokaten lægger vægt på. For det første, at store landområder ligger hen uden boresteder.
”Gennemsnitsbetragtninger er da helt ligegyldige for de steder i landet, hvor der er mange kilometer mellem boringerne. Og COWI’s brug af gennemsnitsbetragtninger falder yderligere i værdi, eftersom det var Bæredygtigt Landbrug, som efter at COWI har afsluttet sit arbejde, har måttet fortælle COWI, at rigtig mange boresteder ligger i byområder. Når man end ikke har sammenholdt direktivets krav helt præcist med den faktiske, virkelige verden, er der ikke tale om en vægtig juridisk konklusion på det stillede kommissorium”, siger advokaten.
”Der mangler kulegravningsfokus på, om det er i overensstemmelse med EU-reglerne, at de danske myndigheder flytter prøvetagning væk fra de områder, hvor der er nitratfrit, over til områder, hvor man har gjort fund af nitrat. Over 50 procent af prøverne i periode 1 er f.eks. skiftet ud i periode 3. Staten – og nu også COWI, som bakker staten op – skylder svar på, hvordan prøvetagningen kan være repræsentativ i begge perioder. Og på, om det i det hele taget giver et retvisende billede af omfang og trend, når man flytter boresteder. Rapporten giver efter min vurdering ikke svar på de mest basale juridiske spørgsmål, så vi må simpelthen konstatere, at der – ikke mindst juridisk – slet ikke er tale om den kulegravning, vi alle var stillet i udsigt”, vurderer advokaten.
I strid med EU’s retsprincipper
Hans Sønderby Christensen betegner det direkte som tilsidesættelse af Nitratdirektivet, at myndighederne ikke kan præsentere offentligheden og landbruget for et konkret tal for omfanget af nitratforureningen.
”Overvågningen skal tjene til at frifinde landbruget, hvis de ikke forurener. Derfor er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke findes et konkret tal, som landmændene kan støtte sig på”, lyder hans juridiske pointe.
”De upræcise beskrivelser, undersøgelser og indberetninger er retssikkerhedsmæssigt betænkelige, fordi landbruget ikke kan forfægte erhvervets ret til en proportional regulering, når man ikke kan henvise til valide talstørrelser for omfanget af nitratforureningen. Landmændene kan for tid og evighed spises af med upræcise synspunkter, som at niveauet er stadig for højt med mere, og landmændene er helt uden mulighed for at påberåbe sig målinger for netop det, som de danske myndigheder er sat i verden for at overvåge – nemlig omfanget af forureningen”.
(Artiklen har også været bragt i Effektivt Landbrug).
