BL ”liker” NU ER DET NOK-kampagne

Udgivet 12. september 2017 - kommentarer:
BL ”liker” NU ER DET NOK-kampagne

Det er en sejr for dansk landbrug, at så mange bakker op om svineproducenternes kampagne

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Tillykke til Landsforeningen af Danske Svineproducenter. Tillykke til det danske landbrug. Det er en sejr, at så mange så hurtigt støtter op med bidrag til kampagnen NU ER DET NOK.

Der er både tale om bidrag i form af penge og i form af ”likes”. Begge former for opbakning er utrolig vigtig, når endnu en saglig oplysningskampagne om landbrugets virkelighed skal søsættes.

Sunde og sikre produkter, hvor der er fokus på både miljø og dyrevelfærd, er kendetegnet for hele den danske landbrugsproduktion – ikke blot for de ti procent, der er økologisk.

Bæredygtigt Landbrug vil følge kampagnen nøje og støtte med både bidrag og likes. God vind – det er hele landbrugets kamp, I kæmper - og tak for det.