Af Karen-Lis Heltzen, Øby, Tjele
Der er i dag i Danmark ca. 10.000 fuldtidslandbrug tilbage, og det vil sige, der er ca. 10.000 meget veluddannede heltidslandmænd, hvoraf de fleste har dygtige medarbejdere tilknyttet bedriften.
Disse mennesker lever og ånder for deres erhverv og landbrugsliv med alt, hvad dette indebærer. Arbejdsbyrden er ofte stor, og de timer, der lægges i arbejdet, går oftest langt ud over de 37 timer, som størstedelen af den arbejdende befolkning i Danmark arbejder.
Disse landmænd passer deres bedrifter efter alle de talrige foreskrevne regler kombineret med stor viden. De er ofte ude af sengen og i gang med arbejdet og pasning af dyrene, før solen står op, og slutter ofte arbejdet, efter solen går ned. De sætter sig ind i og anvender de nyeste og fremmeste teknologier. De er ejere, arbejdsledere, kontorfolk, de elsker naturen og værner om den, de elsker deres liv og kunne ikke forestille sig andet.
Ude i verden er vi sjovt nok respekteret
Dette omfattende og livsstyrende arbejde og denne livsform betyder, at dansk landbrug kan levere de fineste produkter til både hjemmemarkedet og den øvrige verden. Ude i den store verden er de danske landmænd yderst velansete og meget respekterede for deres fine produkter, produktionsformer og landbrug i det hele taget, og dansk landbrugseksport (mere end 70 procent af Danmarks nettoeksport) bidrager derfor også til en overordentlig væsentlig del af vort samfunds velstand. En velstand, som vi alle nyder godt af fra vugge til grav.
Hvor er jeg stolt af at kende danske landmænd, og hvor er jeg stolt af deres ihærdige, indsigtsfulde og omsorgsfulde arbejde på alle bedrifterne rundt i det ganske land. Hvor jeg dog beundrer dem for deres ufortrødne og videre arbejde på deres gårde på trods af den massive kritik og voldsomme hetz, dansk landbrug og dermed landmændene overdænges med fra mange sider.
Sund og vigtig produktion mødes af uhyrlig kritik
Tænk sig hver dag at have et på så mange måder krævende job, hvor kun de bedste – og for både menneske og miljø – sundeste varer til forbrugeren på både hjemmemarkedet og markedet ude i verden er målet og så blive mødt af så megen modstand, af så uhyrlig og fejlagtig kritik og hetz fra ”kloge hoveder”, fra Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og fra ganske almindelige forbrugere, som er af den opfattelse, at de – med den minimale indsigt i erhvervet de har, sammenlignet med landmanden – sidder på indsigten, når det drejer sig om dansk landbrug.
Dette må – set udefra – være dybt frustrerende for vore landmænd, og det er faktisk ret uforståeligt, at landmændene formår fortsat at finde energi og drivkraft til hver dag året rundt at fortsætte i dette, også for samfundsøkonomien, så vigtige erhverv, når de samtidig er udsat for en sådan hetz.
Tænk sig hver dag at blive mødt med hadske ord i dagspressen og på de sociale medier, hvor man beskyldes for at tilsvine miljøet, forgifte grundvandet og mishandle dyrene, når man nu som den vidende, indsigtsfulde og omhyggelige landmand, der elsker sit erhverv, ved, at alt dette overhovedet ikke er sandt, men er en omsiggribende og fejlfyldt kritisk trend, der desværre har bredt sig i vores samfund. En ødelæggende – og for landbruget – desværre hele tiden afstands-øgende kritik, som den almindelige borger desværre er hoppet med på, fordi borgernes afstand til og indsigt i erhvervet er blevet mere og mere fjern, i takt med, at færre og færre mennesker har kendskab og relationer til dansk landbrug i dag.
Mange ville have fundet en anden levevej
Jeg tror, at alle, det være sig skolelærere, sygeplejersker, læger, præster osv., der dagligt blev udsat for så massiv og uberettiget en hetz, skyndsomt og helt forståeligt ville finde en anden levevej, hvilket jeg endnu ikke ser tegn på blandt landmænd.
Denne helt uretfærdige, opslidende og ganske meningsløse kritik af landbruget er i sin argumentation meget baseret på fortidens syndere, hvor man overhovedet ikke er opdateret på den kolossale faglige udvikling, som selvfølgelig også landbruget på linje med alle andre erhverv har været en del af. Uden at gå i detaljer udføres alt jo i landbruget i dag yderst skånsomt for både dyr, mennesker, planter og miljø sammenlignet med tidligere, og alt udføres helt efter foreskrevne regler fra EU og Danmark.
Ordet gift siger alt…
Et ord blandt mange, som man eksempelvis ofte støder på i denne hetz, er ordet GIFT, et ord, som umiddelbart leder tanken hen på død. Et effektfuld ordvalg, som alle jo selvfølgelig tager skarpt afstand fra – og reagerer på. For selvfølgelig vil ingen jo have gift i fødevarer eller grundvand – og heller ikke landmænd og deres familier. Man støder så ofte på dette ord i kritikken af landbrug, at man efterhånden næsten hører dette ord i sit indre, når man står i grøntsagsafdelingen i supermarkedet – for selvfølgelig vil man da ikke indtage giftige grøntsager – og hvor er vi så henne, for selvfølgelig er vore grøntsager jo ikke giftige, da de jo er dyrket efter alle foreskrevne regler og hensyn. Og tør man efterhånden i butikken snige sig hen til de ikke-økologiske varer, eller vover man sig til et middagsselskab på forespørgsel at indrømme, at hverken mad, vin, duge, lys eller blomster er økologiske? Og – tænker man så efterfølgende ved sig selv – vore børn fik jo heller ikke økologisk modermælkserstatning – hvordan skal det dog gå dem?
Men hvad er gift egentligt? Er det gift, vi giver vore børn, når de vaccineres? Eller bliver patienter behandlet med gift, når de får medicin som fx penicillin, eller når de eller vi indtager de daglige vitaminer? I landbrugs-modstanderes optik giver landmænd syge dyr GIFT, når de behandles med medicin som fx penicillin for at få et dyr rask, og planterne får GIFT, når de behandles mod sygdomme, eller når de hjælpes til bedre vækst. Hvad er forskellen? Så ingen tvivl om, at ordet GIFT har den fra landbrugsmodstanderes side ønskede effekt, for selvfølgelig vil vi ikke indtage gift, og befolkningen sluger usandheden om landbrugets håndtering af GIFT råt, og forståelsen for landbruget mindskes yderligere.
Ligeledes er er betegnelsen BURGRISE nu en del af et slogan fra modstanderes side. Igen et velvalgt og effektfuldt ord i kampen mod landbruget, da alle jo dermed tænker på burhøns. Et for uvidende ganske følelsesbetonet udtryk (hvilket nok også var hensigten) for at øge distancen til landbruget, skønt alle, der stadig har viden om og relationer i landbruget, er helt og aldeles klar over, at grise ikke går i bure, men i stier med strøelse, legetøj m.m. Smart, men ret uhyggeligt og ikke sandt.
Er målet at ødelægge landbruget?
Man kan derfor undre sig over, hvorfor og hvordan denne ødelæggende kritik er opstået, og hvad man vil med den. En aflivning af dansk landbrug kunne være et mål, hvilket vil have ødelæggende økonomiske konsekvenser for vort samfund – nok en voldsom udlægning, men tankevækkende med de konsekvenser det ville have. Og vore fødevarer ville vi så blive nødsaget til at importere fra andre lande, som har lempeligere regler for dyrkning og fødevarer, hvilket også ville være foruroligende.
Man kan spørge, hvor lang tid et erhverv og en landmand kan trædes på og gøres til skamme. Jeg ved, at danske landmænd elsker deres erhverv og forsøger at leve med kritik og hetz – og i det ydre rum fortsat tør præsentere sig som landmænd. De udgør et stolt og indsigtsfuldt erhverv, som fryder sig over fortsat at producere sunde fødevarer til ind- og udland, men befolkningen bør udvise respekt for og tillid til dette erhverv på linje med alle andre erhverv. Man bør helt på linje med alle andre fag lytte til landmændene, som om nogen ved, hvad de har med at gøre, og stole på dem.
Selvsyn og viden kan aflive myterne
Så stop hetzen med dens ødelæggende, mangelfulde og helt fejlagtige kritik. Anvend faglighed, indsigt og sandheden i dialogen. Besøg landbrug og snak med landmændene, så selvsyn og viden kan aflive alle myterne og de mange usandheder om dansk landbrug. Usandheder, som ved danske landbrugs-haderes alt for hyppige gentagelser er blevet sneget ind i vores alles bevidsthed.
Så stop hetzen – alt andet er ødelæggende og absolut ikke befordrende for landbrugets videre udvikling.
(Indlægget er sendt til flere medier og blandt andet bragt i Viborg Stifts Folkeblad 29. august)
