Kommunen overtræder reglerne - Landbruget får straffen

Udgivet 1. august 2017 - kommentarer:
Kommunen overtræder reglerne -  Landbruget får straffen

Det er ikke landbrugets kvælstof, der giver vandmiljøet problemer. Det er fosfor, der er skurken. Myndighederne har i årtier misforstået, hvordan næringsstofferne påvirker vandmiljøet.

Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, Bæredygtigt Landbrug

Myndighedernes lunkne reaktion på det nylige uheld, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune udledte mindst 12.000 tons urenset spildevand i Ølsted Bæk, viser, hvor alvorlige systemfejl der findes i dansk miljøpolitik, og hvor ukvalificeret miljøadministrationen foregår.

Myndighederne har simpelt hen ikke erkendt, hvordan næringsstofferne virker i vandmiljøet, og hvor alvorlige konsekvenser urenset spildevand har for økosystemet.

Den månedlange udledning til Ølsted Bæk løber videre gennem Odense Å-systemet til Odense Fjord, som i forvejen er erklæret for sårbart område. - Ikke på grund af kvælstofudledning fra landbrug, som mange agitatorer fortæller, men derimod på grund af fosforudledninger af lav-N:P kloakvand (lavt forhold mellem kvælstof og fosfor).

Eutrofieringsproblemer findes altid i tilknytning til byområder, hvor kloaksystemer udleder fosforbelastet lav-N:P spildevand. Derimod er der stort set aldrig problemer i landbrugsprægede vandløb og fjorde – f.eks. Randers Fjord og Nakskov Fjord.

Branden på Fredericia Havn i begyndelsen af 2016 medførte udledning af 4000 tons kvælstof. I den anledning råbte Aarhus Universitet – og ikke mindst professor Stiig Markager – meget højt. Men der er pinlig tavshed om uheldet på Fyn, selv om det får betydeligt alvorligere miljømæssige konsekvenser.

Uredelighed

Under de senere års debat om vandområdeplaner, Landbrugspakken, målrettet regulering og kvælstoffølsomme (sårbare) områder har Aarhus Universitet tilsidesat den videnskabelige redelighed med professor Stiig Markagers påstand: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum”.

Aarhus Universitet fortier hermed den kendsgerning, at kvælstoffølsomme områder INTET har med nitratudledning fra landbrug at gøre. Realiteten er derimod, at kvælstoffølsomme områder er forårsaget af fosforbelastning fra fortrinsvis byspildevand – både i fortiden (sedimentet) og i nutiden, hvor Danmark stadig er bagefter med rensekvaliteten for fosfor, og hvor der er hundredvis af overløb hvert år.

Ministeriet har indirekte erkendt, at overløbene har været stærkt undervurderet (Punktkilder 2015, SVANA), og at de faktiske overløb gennem årtier været ca. 50% større end statistikken.

Hverken Aarhus Universitet (DCE) eller myndighederne tager fosforproblemet seriøst. De koncentrerer sig om kritik af kvælstofudledningerne fra landbrugsområderne.

Store forsømmelser

De alvorlige forsømmelser i spildevandsrensningen betyder, at Danmark udleder 10 gange så høje fosforkoncentrationer som vore nabolande. Og forsømmelserne er desuden den egentlige årsag til de fortsatte angreb mod kvælstof i vandmiljøet, der udsendes fra Miljøstyrelsen og DCE, Aarhus Universitet.

Det politiske svar på fosforbelastning er nemlig kvælstofrestriktioner ifølge DCE’s katastrofale kvælstofmodeller, selv om forurening med fosfor naturligvis burde føre til indgreb mod fosfor!

At beskylde kvælstof for ”den afgørende faktor for vores havmiljø” har intet med videnskab at gøre. Det er kun politik! 

Fosfor har hele tiden været skurken

Der er principielt intet nyt i vandmiljøets virkemåde. De mest byprægede fjorde har hele tiden været de mest eutrofierede og miljømæssigt udsatte. Det blev klart dokumenteret i ”Bæltprojektet” i 1970’erne. Og det er stadig situationen i dag.

Forskellen er blot, at i 1970’erne havde vi neutrale forskere, der afholdt sig fra politisk agitation mod kvælstof, men holdt sig til mere saglige arbejdsmetoder og påviste at fosfor spiller en helt afgørende rolle. I eksempelvis NPo-redegørelsen (side 19) fra 1984 blev det fremhævet, at netop fosforrigt spildevand forårsager såkaldt ”kvælstofbegrænsning”. (Hent NPO-redegørelsen ved at klikke her).

Men gennem de seneste årtier har de myndighedsbetjenende forskere ved DCE givet uredelige oplysninger om kvælstofs rolle i vandmiljøet. Blandt andet ved at påstå en ”kobling mellem tilførsel af kvælstof og dårlig økologisk tilstand”, skønt den ikke har kunnet påvises i Miljøministeriets årlige tilstandsrapporter (NOVANA).

Aarhus Universitet vildleder

Det er pinligt, at en professor ved Aarhus Universitet stadig forfægter påstanden: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum”.

Førende internationale forskere er af en anden mening. Bl.a. har professor John A. Downing, Iowa State University, påvist, at følsomme områder med kvælstofbegrænsning især findes i forbindelse med antropogen forurening med lav-N:P-spildevand. Læs det her: Marine nitrogen: Phosphorus stoichiometry and the global N:P cycle

Påstanden fra Aarhus Universitet må derfor betegnes som videnskabelig uredelighed, eftersom der under ingen omstændigheder kan være belæg for udtryk som ”uden for enhver tvivl” og ”faktum”.

Udmeldingen fra Aarhus Universitet flugter som nævnt heller ikke med NPo-redegørelsen. 

De sårbare spildevandsområder

Af nedenstående kort, som Aarhus Universitet (DCE) og DHI har udgivet, fremgår tydeligt, at de følsomme (mørkegrønne) områder findes i forbindelse med byprægede vandområder og IKKE i forbindelse med landbrugsprægede vandområder.

Det stemmer overens med, at områder med lavt N:P-forhold defineres at være kvælstofbegrænsede, hvorefter myndighederne fejlagtigt pålægger landbrugsoplandet skærpede kvælstofnormer.

Bemærk hvilke recipienter, der er mest kvælstoffølsomme og angives at have størst indsatsbehov for kvælstof i oplandet:

  • Det er ikke de mest landbrugsprægede fjorde som f.eks. Randers Fjord, Nakskov Fjord.
  • Det er derimod byprægede fjorde med høj andel af kloakvand, f.eks. Mariager Fjord, Skive Fjord med byspildevand fra Skive/Viborg.
  • Det er alle de sydøstjyske fjorde med relativt små landbrugsoplande, idet baglandets landbrugsarealer mest afvandes til Vesterhavet. Disse sydøstjyske vandområder er alle præget af lav-N:P kloakvand fra byområderne: Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Flensborg.
  • Og endelig er det ikke mindst Odense Fjord, som modtager kloakvand fra landets tredjestørste by - og nu pga. uheldet i Faaborg-Midtfyn Kommune også har fået et ekstra skud kloakvand via Ølsted Bæk.

I fuld overensstemmelse med international forskning og NPo-redegørelsen viser kortet, at problemerne findes, hvor der er høj andel af byspildevand/kloakvand med lavt N:P.

På denne baggrund kan konkluderes krystalklart:

Kvælstoffølsomhed i fjorde/kystvande skyldes ikke nitrat fra landbrugsarealer, men derimod fosforbelastning fra kloakvand – herunder fosfor i sedimentet fra mange års ukontrolleret udledning af kloakvand.