Derfor følger BL retssagssporet

Udgivet 11. august 2017 - kommentarer:
Derfor følger BL retssagssporet

Retssager er dyre, men de er en nødvendighed, hvis myndighederne skal skubbes ind på den rigtige vej.

”Det er en nødforanstaltning. Det er ikke meningen, at landet skal være i juridisk krig med sig selv. Men det er bare sådan, det er”, siger advokat Hans Sønderby.

Han har ført en række store sager for Bæredygtigt Landbrug gennem de senere år. Sager som han egentlig ikke mener burde være nødvendige, men som er blevet nødvendige, fordi systemet ikke vil rette ind i forhold til lovgivningen, eller fordi politikere har indført ulovlige love.

”Retssager er nødvendige for at få systemet til at flytte sig. Ellers opfatter systemet bare alt som alternative fakta og bevæger sig ikke. Men en dommer kan flytte det”, siger advokat for Bæredygtigt Landbrug, Hans Sønderby.

Han drikker af kaffekoppen i mødelokalet i Sønderby Legal i det centrale Randers. Han taler energisk om sit arbejde for organisationen.

”Man kan ikke flytte noget bare med viden, og man kan ikke flytte noget bare med retssager. Men kan flytte noget med viden i retssager”, fortsætter han.

Problemet er i høj grad et offentligt system, der ikke vil erkende fejl, selv når de er mest oplagte.

”Forskere og embedsmænd vil ikke svare på spørgsmål, hvis de ikke har pligt til det under vidneansvar. I retten er det ikke dem selv, der bestemmer, hvilke spørgsmål der bliver stillet, og hvordan de må svare”, forklarer han.

Som eksempel giver han, da professor Jørgen E. Olesen forklarede, at man ikke kan bruge den gamle tese for marginaludvaskning af kvælstof fra landbrugsjord. Det var fordi, det var tal fra 1970’erne, hvor landbrugsjorden var velnæret. I en udpint jord optager afgrøderne langt mere af gødningen. Jørgen E. Olesen bekræftede i retten, at DLG’s tal viste, at proteintabet som følge af undergødskning var langt større end de 0,5 %, som det ellers var påstået. Det var med til at vælte gødningsnormerne og banede vejen for landbrugspakken.

Hvor embedsmænd konstant svarer udenom eller helt undlader at svare på spørgsmål, så kan forskere gøre det samme eller være bundet af de opgaver, de bliver stillet af myndighederne. Relevante pointer kan blive sorteret fra, fordi myndighederne stiller opgaverne på en måde, så de reelt ikke besvarer det, der er relevant, men blot det myndighederne ønsker skal være konklusionen.

Disse svar får man i en retssag. Så selv når Bæredygtigt Landbrug taber en sag, så giver det ifølge advokaten alligevel en værdi for organisationen. Det er fordi, de ind i mellem giver informationer, som man kan bruge i andre sammenhænge.

Det politiske arbejde i Bæredygtigt Landbrug har givet store resultater. Der har det juridiske spor været medvirkende.

”Kigger jeg på gødning, vandplaner, randzoner og ser 40 år tilbage i tiden – hvornår begyndte det at flytte sig? Det gjorde det, da Bæredygtigt Landbrug havde udtaget stævninger. Da resultaterne begyndte at komme i retssagssporet, så begyndte systemet at flytte sig”, siger Hans Sønderby og fortsætter:

”Alle de tiltag, Bæredygtigt Landbrug kæmper mod, blev skabt, før vi kom til. Da der kun var Landbrug & Fødevarer. Som for eksempel en stor del af Grøn Vækst, hvor Landbrug & Fødevarer var med til at levere det faglige input til politikerne. Så at give Landbrug & Fødevarer fortjenesten for de resultater, der er opnået gennem viden og retssagssporet er falsk varebetegnelse”.

Bæredygtigt Landbrug har udover kampen i det politiske system været dem, der har taget de hårde kampe i retssystemet og i medierne. Så for advokaten er der ingen tvivl:

”Bæredygtigt Landbrug er interesseorganisationen for landbrug i Danmark, og det kan den ikke være uden knubs”.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk