Vandmiljøet bør sikres af viden frem for politiseren

Udgivet 25. juli 2017 - kommentarer:
Vandmiljøet bør sikres af viden frem for politiseren

Der er behov for nytænkning af processen i det miljøpolitiske værksted. Miljø- og fødevareministeren har nu taget første skridt med ophævelse af den eksklusive rådgivningskontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet til hundredvis af millioner kroner

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug

Det er vigtigt, at politikerne, dvs. regering og folketing, modtager korrekt faglig rådgivning fra eksperterne (den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening) - uden politiske undertoner.

Men netop rådgivningen om vandmiljø har i årevis været kritiseret for manglende faglighed og alsidighed i den videnskabelige dokumentation. Kritikere har påpeget politiserende tendenser hos såvel eksperter i DCE på Aarhus Universitet som blandt centrale embedsmænd i administrationen.

”Politiske mål” i embedsværket

Denne situation fik den 3. december 2014 Naturstyrelsens direktør, Hanne Kristensen, til at udtrykke følgende i Altinget: ”Vi skal kunne vise vores faglige grundlag frem, så vi kan diskutere ud fra det. Kritikken om, at vi manipulerer og arbejder i det skjulte, må ikke have noget på sig. Det er totalt undergravende for samfundets tillid til myndighederne, hvis der er noget at komme efter”. [1]

Bedre kan det ikke formuleres.

Men et år senere, den 24. november 2015, fremførte samme direktør følgende urovækkende melding i Altinget: ”Man kan altid diskutere, om et fagligt grundlag er præcist nok eller for præcist, for den sags skyld, til at nå de politiske mål, man ønsker at nå. Men snyd, det bruger vi altså ikke”. [2]

Her gav Naturstyrelsens direktør plads for en vis subjektivitet i det faglige grundlag, uden at hun dog ville karakterisere det som snyd. Samtidig fremførte hun, at et fagligt grundlag kan være ”for præcist til at nå de politiske mål, man ønsker at nå”.

Her er der tale om en ren tilståelse.

For det første er det utilladeligt, at ”man” (dvs. Naturstyrelsen nu Miljøstyrelsen) har ”politiske mål”. Det må man overlade til politikerne!

For det andet er det direkte vildledning og manipulation af politikerne, hvis embedsværket arbejder med et bevidst ”upræcist” fagligt grundlag for at fremme nogle helt utilladelige politiske mål.

Miljøpolitikere eller forskere

For eksperternes vedkommende er det dokumenteret, at Aarhus Universitet/DCE har givet ukorrekte oplysninger om kvælstofs betydning i vandmiljøet. [3]

Gennem mange år har DCE og Miljøministeriet postuleret en ”kobling mellem kvælstofudledning og økologisk kvalitet i vandområder”, selv om en sådan kobling beviseligt ikke er til stede ifølge mange års NOVANA-tilstandsrapporter. Hvorfor undlader eksperterne at fortælle hele historien og sandheden om den sag?

Bl.a. i bladet Effektivt Landbrug den 5. marts 2016 fastslog professor Stiig Markager, Aarhus Universitet: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum."

Lignende påstande fremførte han både på tv og ved høringen om Landbrugspakken i Folketinget i 2016.

Der er tale om både vildledning af offentligheden og misinformation af de politiske beslutningstagere, fordi Stiig Markagers påstand hverken er ”uden for enhver tvivl” eller repræsenterer ”faktum”. Alene af den grund at verdens førende forskere ikke anerkender udlægningen fra DCE.

Farcen om Landbrugspakken

Hvis eksperterne (Aarhus Universitet) driver politik på bekostning af faktuelle data, og embedsværket (Naturstyrelsen) dernæst justerer videre på materialet for at ”nå nogle politiske mål”, så bliver det politiske beslutningsgrundlag simpelt hen forfalsket.

Den nuværende situation er forvaltningsmæssigt uholdbar.

Den farceagtige kritik af Landbrugspakken afslørede, at politikerne ikke en gang i deres eget hus kunne gennemføre en drøftelse af nogle relativt simple beregninger, uden at processen blev kortsluttet af tilråb fra politiserende forskere og en useriøs behandling i store dele af dagspressen – herunder ”gravegrupper”, der kun ledte efter et hår, men ikke interesserede sig for suppen.

International evaluering

Allerede i 1989 blev en kritisk international evaluering af dansk miljøforskning delvist ignoreret. Som en udløber af Landbrugspakken foretages nu atter en international evaluering af miljøpolitikkens teorier og modeller.

Der skal ikke megen indsigt til at slå fast, at dansk miljøpolitik på 30. år er en katastrofe. Eksperterne bag myndighedsbetjeningen har hverken levet op til nødvendig videnskabelig standard eller politisk neutralitet. De har derimod udsendt politiske budskaber i videnskabelig forklædning. Forskere har optrådt i medierne og ved høringer i Folketinget som private lobbyister uden deres forskningsinstitutions opbakning. Politikerne er blevet misinformeret.

Processuel nytænkning

Der er behov for nytænkning af processen i det miljøpolitiske værksted. Miljø- og fødevareministeren har nu taget første skridt med ophævelse af den eksklusive rådgivningskontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet til hundredvis af millioner kroner.

Herved kan der åbnes for en mere neutral og alsidig viden fra andre danske og udenlandske universiteter og forskere. Og der kan skabes bedre parlamentarisk kontrol med miljøpolitikken.

Et par politikeres protester over ikke at kunne fortsætte med den ensidige myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet dokumenterer netop behovet for en mere åben ekspertrådgivning af politikerne.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug).