Spildevands-skandalen spreder ringe i vandet

Sammen med lokale landmænd og Fyens Stiftstidende har Bæredygtigt Landbrug fået sat fokus på forureningen i Ølsted Bæk på Fyn

fyens

Det store spildevandsudslip, som Faaborg-Midtfyn Kommune og spildevandsselskabet, FFV, overså, blev afsløret af lokale medlemmer af Bæredygtigt Landbrug. På BL’s opfordring er historien nu taget op af Fyens Stiftstidende.

Tusindvis af steder i Danmark bliver der udledt spildevand ved regnbetingede udløb. Sagen fra Fyn er dog mere alvorlig, da en stoppet spildevandsbrønd fik urenset kloakvand til at løbe i bækken i en måned eller længere tid. Spildevandsselskabet vurderer, at 12.000.000 liter kan være løbet ud, uden der er målt på forureningens omfang.

Nu har offentligheden fået syn for sagn med Fyens Stiftstidendes dækning af sagen på et helt opslag i dagens avis. I avisen bliver faglig konsulent hos Bæredygtigt Landbrug, Stig Sandholt Andersen, spurgt om, hvad han mener om sagen.

“Det er forkasteligt, at man i dagens Danmark tillader, at der kan udledes organisk materiale og afføring direkte i vandløbene, når vi går så højt op i at få et bedre klima og et bedre fiskeri – alt imens samfundet er så systematisk med at lægge restriktioner og overvågning ned over landbruget,” siger Stig Sandholt Andersen.

Læs de spændende artikler på Fyens Stiftstidendes hjemmeside:

12.000 kubikmeter kloakslam i bæk: Naboer er rystede over omfang

Landmænd er vrede over offentligt miljøsvineri

Vi får bedre styr på spildevandet

Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top