Rettidig omhu med optimal gødningstildeling og plejestrategi giver flotte afgrøder

Udgivet 28. juli 2017 - kommentarer:
Rettidig omhu med optimal gødningstildeling og plejestrategi giver flotte afgrøder

”Det bliver ikke nemmere at passe afgrøderne, efter vi har fået mere gødning til rådighed. Det er mere udfordrende, det kræver godt landmandskab og rettidig omhu,” fortæller Erik og Jakob Hjorth, der driver en bedrift på 900 ha i Himmerland

Her er fortællingen om en enkelt mark, der ligger klods op af Limfjorden – her står en meget flot brødhvede af sorten Pistoria. ”Vi glæder os til høst, til at se hvad den giver,” siger far og søn samstemmende.

Erik Hjort har drevet Stranderupholm siden 1992. I alle årene har han nedmuldet halmen. Det giver både struktur, omsætning og liv i jorden. 

”Ormene er nu de bedste til at dræne en sund jord,” smiler Erik Hjorth.

De senere år er Erik Hjorth begyndt at eksperimentere med reduceret jordbehandling. Det sker ikke på en gang, men langsomt inddrages mark efter mark i de lerede områder, efterhånden som resultater og erfaring tilsiger det – og hvis vejret er til det.

Marken med brødhvede har ikke været pløjet i tre år. Den er harvet lige efter høst for at etablere et falsk såbed og harvet igen i en halv meters dybde lige inden såning. I modsætning til nabomarken, der er pløjet, har det ikke været nødvendigt at bekæmpe snegle. Såbedet var mere ensartet, ligesom udsædsmængden var 40 kg mindre. Den står til gengæld bedre, og der er flere planter. Marken blev sået den 7. september med en udsædsmængde på 200 kg pr. ha. Pistoria er en stivstået sort. Det er nødvendigt, da det ikke er tilladt at stråforkorte i brødhvede.

Planterne er stadig helt grønne her den sidste uge i juli.

Optimal gødningstildeling

Erik Hjorth holder af at køre gødningen ud selv. Han kender sine marker og ved, hvor der er potentiale til at løfte afgrøderne, og hvor det ikke hjælper. Denne vinterhvede er gødet af tre omgange.

”Det kan ikke nytte, vi giver det hele fra begyndelsen, det går blot i blade og stængler. Det gælder jo om at dyrke kerner med protein,” mener Erik Hjorth.

Marken fik 85 kg N den 19. marts, 110 kg den 20. april og 40 kg den 8. juni.

”Vi skal bruge vores gødning, det giver stærke og sunde afgrøder, og det giver det protein, vi efterspørger både i salgsafgrøderne og i foderafgrøderne,” siger Erik Hjorth.

Men sådanne afgrøder kræver en bevidst plejestrategi, så potentialet udnyttes fuldt ud. Derfor er der lagt en plan. Det gælder om at være på forkant.

Plejestrategien er optimeret

”Vi kan ikke helbrede planterne, men vi kan beskytte dem inden svampeangreb,” siger Erik Hjorth og Jakob Hjorth tilføjer: ”Vi sprøjter ikke efter et fastlagt skema, men vi overvåger afgrøderne hele tiden.”

Det er specielt vigtigt med svampesprøjtningerne. Det har ikke været nødvendigt, at sprøjte for insekter.

I vækstsæsonen sprøjtes hver 10. til 14. dag. Lidt oftere, hvis der er meget regn.

Hveden fik mangan i efteråret. Når der sprøjtes med mangan, er det 1 l pr. ha. Den 20. april blev der sprøjtet med mangan og Ossack OD (0,5). Den 3. maj fik hveden mangan, Bomper (0,25) og Fulicur extra (0,25), 22. maj Biocrop opti xl (1) samt Propulsa OB Se 250 (0,3). Den 5. juni Viverda (0,6). Den 21. juni Bel (0,2) og Propulsa 0,3).

Marken er stadig grøn her den sidste uge i juli. Den ser godt ud, men hverken far eller søn vil gætte på udbyttet. De venter og ser. De høster ikke med øjnene.


Potentialet er stort i den hvedemark.

Store udbytter kræver bevidst pleje

Der er allerede fokus på næste sæson.

”Vi vil prøve at begynde med lidt større doser, så svampeangrebene ikke får fat fra begyndelsen, måske er det en bedre strategi”, siger Erik Hjorth, der elsker at eksperimentere og at prøve sig frem. 

Men, tilføjer han, der er ikke to vækstår, der ligner hinanden. Også derfor har han tæt kontakt til sin planteavlskonsulent, Jørgen Evald Jensen, der hele tiden slår på, at hvis der skal høstes de store udbytter, skal der plejes og ikke spares på det nødvendige.

Så tæt på Limfjorden er markerne fantastisk dyrkningsvenlige og miljømæssigt dyrkningssikre, at det ser ud som om et krydstogtsskib sejler i rapsmarken.

Gødning er nødvendig

”Nu har vi jo muligheden for at lave vores protein selv. Planterne bliver stærkere med den øgede gødningsmængde. Og den skal bruges fuldt ud. Det kræver en anderledes strategi”, er far og søn enige om.

Men de er også bevidst om, at der ikke skal bruges for meget. Planterne skal have det optimale, men så heller ikke mere. Der skal ikke unødigt ledes noget ud til miljøet. De gange der er taget drænprøver fra ejendommen, har drænvandet haft drikkevandskvalitet. Det er de to gange Hjorth stolte af. Men de er også opmærksomme på, at de skylder jorden noget.

”Vi kan ikke oparbejde den gødningsmængde i jorden på 1 – 2 år, som vi har stjålet fra den igennem en længere årrække, da vi ikke måtte gøde,” siger de to og glæder sig over, at det igen er fagligt udfordrende at optimere avlen. Det vil skæppe til høstens tid.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk