Konventionelt landbrug i stadig udvikling

Der er hverken basis for at angribe konventionelt landbrug eller for miljømæssig ros til det økologiske af slagsen, skriver Carsten Søborg

mejetaersker_raps

Af Carsten Søborg, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 Aabybro

Det danske konventionelle – også kaldet det faktaoptimerede – landbrug er i stadig udvikling.

Også miljømæssigt har dette landbrug forbedret sig meget i de seneste 30 år, således at udledninger og emission er formindsket ganske betydeligt. Derfor er det angreb, som nogle SF’ere fremfører mod det konventionelle landbrug i Nordjyske den 18.7., ganske uberettiget.

Dyrkningsformen er ændret

De konventionelle landmænd har ændret deres dyrkningsform. Det betyder, at der i det moderne landbrug ikke længere sker jordbearbejdning om efteråret. De fleste arealer holdes grønne. Det holder på næringsstofferne. Den konventionelle landmand fordeler nu sin husdyrgødning på sine marker om foråret – og først derefter supplerer han med handelsgødning. Disse tiltag betyder, at udledningen af kvælstof er halveret.

I en artikel på Økologisk Landsforenings hjemmeside anbefales pløjning i det sene efterår, idet det svækker ukrudtet mest. Det er også det, der fører til mest udledning af næringsstoffer. At harve eller pløje fører ilt til jordens før neddækkede organiske materiale. Ilt omdanner organisk materiale til nitrat, der lettere udvaskes. Det er netop udvaskning i efterår og vinteren der skal undgås, hvis miljøet skal tilgodeses.

Økologi er ikke bare det enkle svar

Også emissionen er sværere at styre i økologien. Når husdyrene går ude og bøvser og prutter, kan udledningerne ikke opsamles og renses som i en stald med effektive filtre. Derfor er det med en større del økologisk landbrug også langt sværere at nå de 24 procent i reduktion af emission, som Ida Auken lovede EU, engang hun stadig var SF’er…

Dertil kommer, at mange forskere har erkendt, at sammenhængen mellem landbrug og miljøforhold er mere kompleks end hidtil antaget. 13 forskere fra Aarhus Universitet har således samstemmende slået fast (29.4.15), at de alger, der betegnes klorofyl A, kun udgør 20 % af de urenheder, der er skyld i, at lyset ikke kommer langt nok ned, til at ålegræsset kan trives. 80 % skyldes andre ting, som landbruget ikke har indflydelse på. Det kan være fra muslingeskrab eller som konsekvenser af det moderne menneskes livsstil. Det kan i øvrigt tilføjes, at den måde, danske forskere hidtil har målt lysforhold i havet på, nemlig ved at nedsænke en hvid plade i havet og angive sigtbarheden ud fra hvornår denne ikke længere kan ses – ikke er anerkendt blandt internationale forskere.

Vandområdeplaner er ødelæggende

Konkluderende kan siges, at der hverken er basis for SF-gruppens angreb på det konventionelle landbrug eller deres miljømæssige ros til det økologiske landbrug. Samtidig må det slås fast, at de vandområdeplaner, som SF’erne støtter, vil være ødelæggende for Limfjordsområdets landbrug – men ikke på nogen måde hjælpe vores miljø.

(Indlægget har også været bragt i Nordjyske).

Scroll to Top