Heldigvis er valget frit

Udgivet 28. juli 2017 - kommentarer:
Heldigvis er valget frit

Er det ikke samfundsmæssigt forkasteligt at fråse med jorden – ved bevidst at gå efter lavere udbytter? - lyder det fra landmand og BL-medlem Carsten Søborg om økologien

Af Carsten Søborg, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 Aabybro

Erik Thyge Nielsen takker i et indlæg (25.07) nej til de gode danske konventionelle fødevarer. Det skal han have lov til. Vi lever heldigvis i et land med en høj grad af selvbestemmelse. Men det er et meget ensidigt grundlag, han træffer sit valg på. Han støtter økologien, det er også et frit valg. Han bør dog gøre det på et mere oplyst grundlag.

I Danmark har debatten om økologi hidtil været temmelig ensidig, men som i alt andet er virkeligheden ikke så sort-hvid.

Den 3. juli faldt der en dom i Sveriges Patent- ock Marknadsdomstol, i en afdeling under Stockholms Tingsrätt. Dommen fastslår, at økologiske fødevarer ikke er bedre og ikke medfører færre risici for helbredet end konventionelle fødevarer. Dommen er rettet mod Coop i Sverige, som har fortalt, at økologi skulle være bedre for sundhed og miljø. Det passer ikke, slår dommen fast.

Problemer i økologien

Der er mange andre forhold, der også problematiserer økologien: I det økologiske svinehold er smågrisedødeligheden 50 pct. større end i det konventionelle system. Ammoniakfordampningen er hos de konventionelle avlere kun en tredjedel af den, økologien står for.

Økologiske svin på friland går ofte på marker med ringe eller intet plantedække. Det betyder unødvendig nedsivning af kvælstof. Og også i økologisk mælkeproduktion findes de helt store besætninger med mellem 500 og 1000 køer, der malkes 3 gange i døgnet. I økologisk planteavl anvendes i øvrigt gylle fra konventionel landbrug.

Gå efter højt udbytte

Både når det gælder kvalitet, natur, miljø, dyrevelfærd og bæredygtighed, er den konventionelle fødevareproduktion således på en række felter på højde med eller bedre end den økologiske. Og de skræmmebilleder Nielsen sætter op, skyder langt over målet.

Samtidig lyder spørgsmålet: Er det ikke samfundsmæssigt forkasteligt at fråse med jorden – ved bevidst at gå efter lavere udbytter?

Er det ikke forkasteligt, at udsulte jorden, ved ikke at tilføre de næringsstoffer, som høsten fjerner?

Er det ikke forkasteligt at lade ukrudt, insekter og svampeangreb dels reducere udbytterne, dels i regnfyldte år give en toxinfyldt høst, altså fødevarer med giftindhold fra naturens side, fordi vi ikke vil bruge de stadig bedre og mere miljørigtige planteværnsmidler, som er udviklet?

Det er spørgsmål, som også bør indgå i debatten.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Nordjyske.)