Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
Radikaleren Keld Kollerup Kvist viser i et længere indlæg i Nordjyske forleden, at hans viden om landbrug og miljø er gået fuldstændigt i stå efter Naturrådets nu forældede publikationer fra 2002. Siden dengang har både landbruget og viden omkring processer i miljøet udviklet sig meget.
Lad mig slå fast med det samme: Landbruget er økonomisk, produktionsmæssigt og socialt et stort aktiv for det danske samfund. Keld Kollerup Kvist blander i sin argumentation forældet viden, postulater og ideologisk korstog sammen til et mislykket frontalangreb mod det danske landbrug. Det gavner ingen.
Ensidig fokusering på kvælstof
Det er kun i Danmark, at EU’s Vandrammedirektivs krav om en god økologisk tilstand oversættes til ensidig fokusering på kvælstof. I Danmark har kravene betydet, at landbruget har halveret kvælstofudledningen, uden at de tilsigtede resultater kan opnås. Keld Kollerup Kvist og hans venner fortsætter alligevel med at kræve mere af samme medicin – som beviseligt ikke hjælper. Den metode har allerede været med til at underminere landbrugets økonomi.
Biologen Keld Kollerup Kvist burde vide, at kvælstof er planternes næring og byggestenen til protein. I årevis har landbruget manglet både mængde og proteinindhold i afgrøderne på grund af for ringe mulighed for at gøde. Det har betydet, at det danske korn ikke var velset på verdensmarkedet. Det har været med til at underminere landbrugets økonomi. Det har Keld Kollerup og hans venner opnået, og nu benytter han den situation til at slå på landbruget.
Brug den nyeste viden
Siden 2002, hvor Kollerups viden øjensynligt stammer fra, har forskere erkendt, at sammenhængen mellem landbrug og miljøforhold er mere kompleks end som så. I artiklen Recovery of Danish Coastal Ecosystems After Reductions in Nutrient Loading: A Holistic Ecosystem Approach (28.04.2015), har 13 forskere fra Århus Universitet samstemmende slået fast, at de alger, der betegnes klorofyl A, kun udgør 20 % af de urenheder, der er skyld i, at lyset ikke kommer langt nok ned, så ålegræsset kan trives. 80 % skyldes andre forhold, som landbruget ikke har indflydelse på. Det kan være muslingeskrab, det kan være en konsekvens af det moderne menneskes livsstil.
Ålegræs benyttes i Danmark som udtryk for miljøtilstanden. Det kan i øvrigt tilføjes, at den måde, danske forskere hidtil har målt lysforhold i havet på, nemlig ved at nedsænke en hvid plade i havet og angive sigtbarheden ud fra hvornår denne ikke længere kan ses – ikke er anerkendt blandt internationale forskere. Det er også fastslået, at blot 5-8 % af det kvælstof, der tilføres de indre danske farvande, kommer fra Danmark. Heraf er kun en mindre del fra landbruget. (Flemming Møhlenberg, DHI, “Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde – hvor kommer det fra?”)
Braklægning – til ingen verdens nytte
Braklægning og forsumpning af op mod 70 % af landbrugsarealet omkring Limfjorden vil øge udvaskning af næringsstoffer herunder fosfor til ingen verdens nytte og samtidig betyde en nedgang for de mange lokalsamfund langs fjorden. En fortsat fokusering på at nedbringe landbrugets gødskning vil have samme negative resultat.
Et produktivt landbrug og en frodig natur – det er målet i Limfjordsområdet såvel som i resten af landet. Det kræver, at samfundet benytter sig af landbrugets effektivitet og den nyeste viden. Den burde Keld Kollerup Kvist tilegne sig.
