Vis os dine vandløb

Udgivet 14. juni 2017 - kommentarer:
Vis os dine vandløb

Vandløb bliver udpeget efter kriterier og ikke efter sund fornuft. Nu har vi brug for din hjælp

Vandrådsarbejdet ender med skrivebordsbeslutninger i stedet for fakta. Bæredygtigt Landbrug opfordrer dig til at filme, hvordan dine vandløb ser ud.

Vandrådsarbejdet er i fuld gang. Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz, har tidligere kaldt arbejdet for en skueproces. Opfordringen er klar: Vi har brug for, at medlemmerne går ud i vandløbene og filmer, så virkeligheden kan komme for en dag.

Grib din telefon eller kamera, og gå ud og film dine vandløb. Send filmen til Bæredygtigt Landbrug. Her er et dokument, der forklarer, hvordan du skal gøre det.

Som inspiration er her en video, hvor Bæredygtigt Landbrugs næstformand, Peter Rosendal, har været ude i Jordrup Bæk. Han viser her i videoen fire forskellige steder i vandløbet, der er stærkt modificerede og dybt nedgravede.

Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk