Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
Reguleringen af landbrugets miljøforhold er hidtil foregået på baggrund af fiktive og beregnede tal fremfor konkrete målinger.
Landbrugspakken fra december 2015 introducerede ellers et paradigmeskifte, således at landbruget herefter skulle reguleres efter virkelighedens tal. Paradigmeskiftet er aldrig blevet til virkelighed. Det er på tide, det sker.
”Intet at komme efter” holdt desværre ikke
Paradigmeskiftet fra modelbaserede reguleringer til reguleringer baseret på målinger af virkeligheden skal ske, dels fordi der er afsløret fejl på fejl i de modeller, offentlige styrelser arbejder efter, dels fordi baggrundstal bør være underlagt en demokratisk kontrol. Det sidste har hidtil ikke været muligt, fordi mange af modeltallene ikke har været offentligt tilgængelige.
Et eksempel: Målinger af det danske grundvands tilstand bliver indberettet til EU. På den baggrund stiller EU krav til danske udledninger af Nitrat. EU’s krav var uforståeligt strenge. De danske tal var ikke offentlige, modsat de fleste andre landes tal.
Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug har derfor, med mange andres hjælp, i flere år arbejdet på at få alle tal frem ved hjælp af aktindsigt. Det viser sig nu, at ministeren og ministeriets gentagne forsikringer om, at der ikke var noget at komme efter, langt fra holder stik. EU er bibragt en forkert forståelse af det danske grundvands tilstand, og tallene, der er indberettet, er mangelfulde.
Den store skandale: Forkert indrapportering af grundvandstal til EU
Miljøstyrelsen fortalte, at der var indrapporteret fra 1.255 målepunkter. Men i det materiale, EU modtog, optrådte blot tal fra 595 målepunkter. Altså under det halve.
Nogle af målepunkterne lå ovenikøbet ud for Afrikas Horn. Man havde i sine indberetninger byttet om på længde- og breddegrader.
En fejl, der kan ske, sagde styrelsen om fejlene, som man i øvrigt ikke havde opdaget selv…
De fejl betød, at EU troede, at 20 procent af Danmarks drikkevand var udrikkeligt, og at problemet er stigende. Men fakta er, at højst 4 procent af drikkevandet har over 50 mg N pr. liter, og problemet er faldende. Den misforståelse forklarede, hvorfor EU stillede så strenge krav til Danmark omkring Nitrat-udledninger. Krav, der vil betyde, at op mod halvdelen af Danmarks landbrugsareal skal braklægges.
Også fejl i målinger af kvælstofudledninger
For nylig kom det så frem, at de målinger, som et akkrediteret laboratorium havde foretaget for Miljøstyrelsen af kvælstofudledninger til vandmiljøet, også er stærkt fejlbehæftede. Fejlene havde stået på i halvandet år. Hvilket akkrediteret laboratorium kalibrerer og korrigerer ikke sine målinger igennem halvandet år? Hvilken anden aftager – end in casu Miljøstyrelsen – vil acceptere det?
Ifølge chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE, Aarhus Universitet, er det totalkvælstof-målingerne, der er problemer med, ikke målinger af Nitrat. Det er således i det organiske kvælstof, hvor hovedparten primært stammer fra andre kilder end landbruget, der er analyseproblemer.
Landbrugets udledninger er for hovedparten Nitrat – og ifølge Nitratmålingerne er der i år atter sket et stort fald i udledning af Nitrat. Ganske som Bæredygtigt Landbrug forventede. Dette på trods af den ekstragødning, landbruget fik gennem Landbrugspakken. Derfor er det vigtigt at fastslå, på trods af den usikkerhed der er rejst: Landbrugets udledning er stadig faldende.
Alligevel oplyste Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til Berlingske (25.06.17), at der i planperiode 2015-2016 er udledt knap ni procent mere kvælstof end året før. Den oplysning må være beregnet på baggrund af modeller. Og er totalt modsat virkeligheden.
Hvorfor benytter man ikke de målinger, man har af Nitrat-udledningerne og glæder sig over, at udledningerne er faldende? Hvorfor benytte misvisende modeller?
Udledning til vandmiljø eller til havet?
Den 24. juni kunne avisen Effektivt Landbrug i en lang, dokumenteret artikel konstatere, at der også er flyttet om på grundlaget for Vandmiljøplanerne. Dette er sket administrativt. Politikerne har i både Vandmiljøplanerne og i Grøn Vækst-planerne talt om udledning til vandmiljøet, mens embedsmænd og forskere, mere præcist mellem marts og april måned 2012, ændrede målet ved at begynde at tale om udledning til havmiljøet. Kontor- og områdechef i Miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen, mener ikke, det har den store betydning, om man skriver havmiljøet eller vandmiljøet.
For landbruget betyder det en forskel i reduktion på 4.000 tons ud af en samlet mængde på 19.000 tons. Det har meget stor betydning for det praktiske landbrug. Danske politikere har således i en årrække truffet beslutninger på forkert grundlag og har derfor overreguleret erhvervet.
For mange fejl
Én fejl er en ingenting.
To fejl er en tilfældighed.
Tre fejl er en tendens.
Det er den tendens, Bæredygtigt Landbrug nu må reagere på.
Tilliden til systemet er forsvundet. De nævnte fejl er jo ikke enestående. De har alle været svære at blotlægge, fordi alle tal har været mørkelagt. Konsekvenserne har været, at miljøområdet ved hjælp af hemmelige tal, metaanalyser (hvor man ser på generelle sammenhænge uden brug af konkrete målinger), store rapporter og komplicerende tiltag er løftet ud af politikernes hænder. Dette har fatale konsekvenser for landbruget. Ifølge de beregninger, der foreligger nu, skal mellem en tredjedel og halvdelen af Danmarks landbrugsjord braklægges. Konsekvensen vil være, at det danske landbrug stort set nedlægges. Store eksportindtægter, tusindvis af arbejdspladser og eksistensgrundlaget for landmandsfamilier og mindre samfund forsvinder.
Der er nogen, der vil hylde den udvikling. Men det skal ikke ske rent administrativt og på baggrund af hemmeligholdte tal og metadata baseret på modeller og antagelser, der ikke flugter med virkelighedens kalibrerede målinger.
Vi opnår ikke god økologisk tilstand ved at skrue ned for dansk landbrug – for dansk landbrug er ikke kilden til kvælstofudledning. Så klart kan det siges, men det er alligevel det, der er ved at ske.
Miljøstyrelsen har med stor tydelighed og manglende dokumentation vist, at styrelsen ikke magter opgaven ude i virkeligheden. Fremover må der herske total åbenhed om grundlaget for landbrugets miljøregulering, alle de komplicerende tiltag må tages af bordet, og politikerne skal igen være beslutningstagerne på dette vigtige område. Politikere skal simpelthen igen lovgive på retvisende grundlag.
Målinger må og skal ligge til grund for reguleringen
Det paradigmeskifte, Landbrugspakken introducerede, må træde i kraft: Landbruget må fremover reguleres på egne målinger. Det kan kun gå for langsomt.
Danmark har brug for en moderne, vidensbaseret landbrugsproduktion, der ikke nedgøres af teoretiske modeller – men reguleres ud fra virkeligheden.
(Indlægget har også været bragt i DANMARK – den fælles sektion for aviserne i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S).
