Larver er det perfekte grisefoder

I fremtiden kan insektmel blive glimrende foder til grise - en idé, som BL-bestyrelsesmedlem Peter Kiær tager imod med kyshånd

grise1000px

Protein fra fluelarver, græshopper og andre insekter kan i fremtiden være indholdet i foderblandinger til både smågrise og slagtesvin. Det skal bare laves i store mængder og til den rigtige pris.

I de sidste par år har flere firmaer lavet eksperimenter med opdræt af insekter, som et alternativ til kød. Der vil højst sandsynligt gå lang tid, inden vi ser produkter i alle supermarkeder. Til gengæld er der store muligheder i at bruge fluelarver som grisefoder. Om få år vil man kunne avle larver i store mængder, lave proteinmel ud af dem og få produktet langt ned i pris.

Bedre kvalitet og dansk

Svineproducent og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, er begejstret for, at der bliver eksperimentet med nye typer protein til foder.

”Jeg ser absolut ingen problemer i at bruge insektmel til grisefoder. Jeg ville tage imod det med kyshånd. Selvom det ville koste en smule mere end sojaskrå, vil det være en bedre kvalitet, og så vil det være danskproduceret,” siger Peter Kiær.

Han producerer årligt 23.000 grise, og de har brug for store mængder protein, så de vokser, som de skal. Peter Kiær bruger sojaskrå som proteinkilde til sin besætning, da det er den bedste og billigste løsning lige nu.

”Det er svært at komme udenom sojaskrå, når vi snakker svineproduktion, men vi skal importere det fra Brasilien og andre steder, fordi Danmark ikke har klimaet til at producere det,” siger han.

Sojaskrå skal sejles til Danmark fra Sydamerika og andre fjerne afkroge af verden. Det gavner hverken klimaet eller danske arbejdspladser. Desuden har specielt de små grise problemer med at fordøje sojaskråen. De kan få dårlig mave og andre tarmproblemer.

Insekter fra Aarhus

En af de virksomheder i Danmark, der er længst fremme i research og udvikling af fødevare- og foderprodukter baseret på insekter, er ENORM ApS fra Aarhus. Her producerer man insektsnacks af ristede og krydrede insekter og proteinbarer med insektmel. Produkterne er lavet for at vise, at insekter kan bruges som fødevarer, men stifter, Lasse Hinrichsen, har andre og større planer for nye produkter i fremtiden.

”Jeg har en forhåbning om, at der går mellem 3-5 år, før jeg kan producere proteinmel i store mængder, så det kan bruges i landbruget,” siger han.

Sammensætningen af aminosyrer i insektmelet kommer meget an på, hvad insekterne bliver fodret med. Men de er næsten altædende og kan fodres med restprodukter fra industriproduktion som for eksempel mælkemelasse fra mejerier, rester fra kartofler og restprodukter fra brygning af øl. Som dyrefoder er insektmelet meget let optagelig i forhold til vegetabilsk protein.

”Når man sammenligner sojaskrå med fiskemel, så er det animalske protein lettere optageligt især for smågrise. Det er ret vigtigt. Animalsk protein kan man optage op til 90 %, hvor sojaskrå ligger på omkring 60-70 %, hvis det er rigtig godt,” siger Lasse Hinrichsen.

Den rene vare

De bedste proteinkilder til grisene mener Peter Kiær også er de animalske. Det er protein fra fiskemel eller mælk, men det er langt dyrere end protein fra soja og hestebønner. Han håber på, at produktionen af insektmel kan slå flere fluer med ét smæk.

”Hvis vi i Danmark kan lave et produkt, der kan brødføde vores grise, vil vi for det første få en kæmpevækst på det område, og skabe arbejdspladser. Det vil også blive et bedre produkt, da insekter er et bedre fordøjeligt protein. Det er en mere ’ren’ vare,” siger Peter Kiær.

Af Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top