Af Alfred Tværsig Olesen, landmand og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld
Til daglig arbejder jeg på mit eget landbrug.
Vi går her på stedet meget op i at gøre tingene fagligt korrekt og hele tiden at søge ny viden. Den viden har jeg tidligere søgt her i landet, nu søger jeg den primært på studieture til og besøg fra Tyskland, England og USA.
Det, der er essentielt for mig som planteavler, er jordens liv og frugtbarhed. Når jeg graver ned i jorden, vil jeg have et liv af regnorme og smådyr, det giver liv til planternes rødder og dermed til plantens vækst. Mine planters rødder går mange meter ned i jorden – derfra suger de vand og næring. Afgrøderne står godt, efter de nu får mere næring, men de spiser også pænt op. De bruger det ekstra krudt. Det udledes ikke til naturen – som modellerne regner med. Men i modellerne findes heller ikke så dybe rødder, som mine planter har i virkeligheden.
Modellernes resultater er svære at genkende
De faglige oplevelser kunne jeg i mine yngre dage dele her i landet med medarbejderne på forsøgsstationerne, planteavlskonsulenter og de folk, der kom ud for at kontrollere min bedrift. Vi berigede hinanden med nye opdagelser og ny viden. Fagligheden var i højsædet.
I dag er forsøgsstationerne reduceret, forskerne kommer sjældent længere end deres computere, og de arbejder med beregnede modeller, jeg ikke kan genkende fra mit landbrug.
Mange planteavlskonsulenter bruger hovedparten af deres tid til at få indberetninger til offentlig myndighed til at stemme overens med de udsendte skemaer. Og kontrollanterne, der engang var fagligt vidende, er nu dømmende og ufaglige. Det fælles faglige udgangspunkt ude i marken er væk. I stedet for at berige hinanden bekriger vi hinanden. I den krig er kun tabere – det største tab lider den danske fødevareproduktion, som engang var førende i verden – men nu forsumper i teoretiske vandområdeplaner og modeller på en computerskærm. Men det er stadig i virkeligheden, fødevarerne skal produceres – selvom modellerne har sejret i kontrollantens og myndighedernes verden. Jeg får lyst til at citere en gammel fagforeningsformand, Thomas Nielsen: De har sejret ad helvede til.
Modellerne har beregnet, at der fremover med de nye vandområdeplaner skal skæres mere på gødnings-tildelingen, op til halvdelen af landbrugsjorden lægges brak, og store områder oversvømmes.
I virkelighedens verden vil afgrøderne herefter sulte, så vi ikke kan producere kvalitetskorn, braklægningen vil afskære sund produktion, og forsumpningen vil øge fosforudledningen. Produktionen af korn, mælk og kød vil gå drastisk ned.
Tag ikke arbejdet fra en landmand
Hvordan er vi kommet så tosset afsted?
De gamle landbrugsorganisationer glemte fagligheden i deres iver for at tækkes det omgivende samfund og skabe dialog og forståelse. Landmanden troede alt for længe på, at de talende organisationer stadig varetog hans interesser. Alt for sent opdagede den gamle organisation snigløbet med de nye vandområdeplaner. Alt for sent opdagede landmanden, at hans arbejdsgrundlag var ved at forsvinde. Det værste, man kan gøre ved en landmand, er at tage hans arbejde fra ham. Så gør han oprør. Det oprør begynder nu.
Ret op på fejlene – nu!
Min organisation, Bæredygtigt Landbrug, har længe advaret om konsekvenserne af de modelberegnede planer. Miljø- og fødevareministeren har forsøgt at dysse konsekvenserne ned. Den går ikke. Saglige politikere, dygtige planteavlskonsulenter, virkelighedsnære forskere må sammen med praktiske, vidende landmænd hurtigt i gang med at rette op på de fejl, som den teoretiske verden har påduttet virkeligheden.
Det haster. Gør ikke landmændene arbejdsløse og Danmark uden egen fødevareproduktion. Situationen er alvorlig. Det kan ikke vente på tiltag i 2019, som en nuværende minister har sagt. Det skal være nu.
