Hvor blev løgfrøen af?

Udgivet 15. juni 2017 - kommentarer:
Hvor blev løgfrøen af?

Brønderslev Kommune brugte en sjælden løgfrø i retssag mod landmand – uden at nævne den i anklageskriftet

Et kvæk.

Det var det hele, en biolog hørte i 2005. Men det var nok til, at Brønderslev Kommune seks år senere ville have landmand Ole Thomsen til at grave tre søer, så den beskyttede løgfrø kunne få gode levebetingelser.

Der var intet bevis

Der var aldrig noget konkret bevis på frøens eksistens. Ingen optagelser af dens kvækken. Ingen fotos. Ingen bekræftelse af fysiske eksemplarer. Alligevel forsøgte Brønderslev kommune at presse landmand Ole Thomsen til at anerkende, at den fredede løgfrø levede på hans marker, og tvinge ham til at bruge hundredtusinder af kroner på at anlægge tre søer med en dybde på op til 2,5 meter.

”Først så tænkte jeg: Det var da vældigt, at vi har sådan en løgfrø der. Men siden jeg fik at vide, at vi skulle til at grave tre søer til den derude, så var jeg ikke begejstret længere,” siger Ole Thomsen.

Han købte i 2009 nabogården, og jorden der hørte til. I et område mellem de to tilstødende arealer pløjede han i 2011, og derefter begyndte sagen at rulle. Kommunen kom straks efter Ole Thomsen, da de mente, at det stykke jord, han havde pløjet, var et område, der skulle beskyttes efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven.

Samtidig hev kommunen en ekstra kanin op af hatten. De fandt frem til en indberetning fra 2005 om et kvæk fra en løgfrø i området, der dengang blev registreret af en biolog fra Sjælland.

Kontakt til kommunen

Bæredygtigt Landbrug har kontaktet Brønderslev Kommune for at høre, hvorfor løgfrøen skulle bringes ind i retssalen, når den kun blev hørt en enkelt gang tilbage i 2005. Asger Nielsen, chef i Fagforvaltningen for Beskæftigelse, Teknik & Miljø, siger, at kommunen hele tiden vurderer deres dokumentation i den slags sager.

”Løgfrøen var en skærpende ting. Som vi ser det, var løgfrøen noget, der skal nævnes i sagen, men det kan ikke være og var ikke afgørende. Når vi skal kigge på sager, så bruger vi alle tilgængelige informationer og vurderer dem også,” siger Asger Nielsen.

Da frøen er en beskyttet art, skal der, ifølge EU, gøres noget særligt i området for at sikre de bedste levebetingelser. Det gælder blandt andet oversigt over plantearter og andre ting i området. Kommunen indrømmede, at de ikke havde noget overblik over, hvordan området så ud, og hvilke planter der havde vokset der, dengang løgfrøen efter sigende skulle have levet der.

Ingen frø på skrift

Frøen blev ikke nævnt i selve anklageskriftet mod Ole Thomsen, og det kan der være flere grunde til. Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, mener, at det ville være svært for kommunen at bevise, at frøen havde levet i området, og at Ole Thomsen skulle have gjort skade på frøen.

”Det ville have været en forudsætning, at anklagemyndigheden skulle dokumentere, at der var en løgfrø på pløjningstidspunktet, og at Ole Thomsen havde beskadiget løgfrøen med vilje. Det havde helt sikkert været interessant at se, hvordan de ville have løftet den bevisbyrde,” siger Nikolaj Schulz.

Landmænd kan ikke få erstatning

Hvis området skulle genetableres, som kommunen ønskede det, ville det have kostet Ole Thomsen et stort beløb. Derudover ville han ikke kunne få kompensation eller erstatning for området. Nikolaj Schulz mener, at § 3 i Naturbeskyttelsesloven i mange tilfælde er i strid med Grundlovens § 73, der handler om ejendomsrettens ukrænkelighed og fuld kompensation for jord, der bliver inddraget.

”Jorden bliver med en § 3 udpegning mindre værd. Samtidig kan landmanden ikke frit råde over arealet, så der kommer også et løbende driftstab,” siger Nikolaj Schulz.

Sagen er nu afsluttet, og Ole Thomsen blev både frikendt i byretten i Hjørring og ved Vestre Landsret.

Ole Thomsen fortæller om sagens forløb. Helt tilbage fra 2005, hvor en biolog mente at høre en løgfrø og frem til maj 2017, hvor han vinder retssag i Venstre Landsret mod Brønderslev Kommune.

Ole Thomsen fortæller om dengang, Brønderslev Kommune ville have ham til at grave og genetablere tre dybe søer, der aldrig før har været på marken.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk, og Anders Melchiorsen, anm@baeredygtigtlandbrug.dk

(Foto øverst: Christian Fischer. Billedet er beskåret og redigeret. Gengivet i henhold til Wikimedia Commons. CC BY 3.0)