Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
Miljøstyrelsen anerkender nu, at der er graverende fejl i det materiale, styrelsen har sendt til EU om nitratindhold i dansk grundvand. Det fremgår af en meddelelse, der diskret blev lagt på styrelsens hjemmeside i fredags. Heri skriver de blandt andet:
”Det har vist sig, at der var fejl og mangler i disse rådata fra GEUS, som Miljøstyrelsen indsendte. Dels var datasættet for perioden 2008-2011 ufuldstændigt på grund af en teknisk misforståelse af indrapporteringsformatet, dels var der en fortegnsfejl i et datasæt og en forveksling af længde- og breddegrader på nogle geografiske koordinater.”
Tidligere lød det, at de indberettede tal var korrekte…
Den sætning dækker over, at der ikke som angivet i følgeskrivelsen til EU blev sendt tal fra 1255 men blot fra 595 målestationer. En teknisk misforståelse, hedder det nu – efter at minister og styrelse i over et år har forsikret om, at de indberettede tal var rigtige.
Der er flere fejl, bl.a. fortegnsfejl samt ombytning af længde og breddegrader, der betyder, at flere tilsyneladende danske målepunkter var placeret ud for Afrikas Horn – begge dele anser styrelsen som ubetydelige. Det skal sammenlignes med, at selvsamme styrelse trækker landmanden i støtte, hvis han kommer til at placere en mark i en forkert markblok – det kan reelt dreje sig om en afvigelse på få hundrede meter.
Hvorfor er tallene hemmelige?
Igen, igen forklarer Miljøstyrelsen: EU-Kommissionen mener ikke det, de selv siger og skriver – de mener det, som vi i den danske miljøstyrelse fortæller, de mener. Og det er noget helt andet. Og NU har EU de rigtige tal. Det har vi hørt utallige gange.
Hvordan kan og tør vi tro på det, når tallene stadig er hemmelige – i modsætning til andre landes tal?
”EU-kommissionen baserede egne beregninger i deres arbejdspapir på danske rådata, som blev fremsendt”, skriver styrelsen i bortforklarings-nyheden. De beregninger, som de nu har anerkendt, baserer sig på forkert indberettede tal, danner grundlag for EU’s opfattelse af det danske grundvand. EU skal ikke tage stilling til validiteten af datamaterialet, derfor har de ikke, som styrelsen så ofte har fremført, nogle bemærkninger til det indsendte materiale. Men EU kræver på baggrund af de indrapporterede tal, at forholdene rettes op. Tallene fra målestationerne viser sig nu at være for få, at have forkert fortegn og delvist ligge ved Afrikas Horn.
EU har åbenlyst et forkert indtryk
Når EU igennem disse forkert indrapporterede tal har fået det indtryk, at 20 procent af grundvandet har for højt indhold af Nitrat, er det da klart, at der bliver andre restriktioner for landmanden og for havmiljøet – end hvis EU havde den rigtige opfattelse, at det er i nærheden af 1 procent af grundvandet, der overskrider grænseværdien. Det har EU allerede tilkendegivet offentligt.
Det er logik i den virkelige verden. EU ville da ikke være sin opgave voksen, hvis de ikke reagerede forskelligt på de to situationer. Derfor kan sætningen i Miljøstyrelsens nyhed, ”de tekniske fejl i datafilerne har ingen betydning for reguleringen af danske landbrugsbedrifter”, heller ikke stå til troende.
Der må ryddes op i denne for dansk landbrug og for Danmark så alvorlige grundvandssag. Og det skal være nu. Bæredygtigt Landbrug forfølger sagen til bunds.
