Naturen i landbruget – landbruget i naturen

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, fortæller her som optakt til det Naturfolkemøde, der begynder i dag, torsdag, om nogle af de mange muligheder, der ville være i samspillet mellem landbrug og natur, hvis alle parter dels kom til orde, dels var lydhøre…

flemming-fuglede-joergensen-3

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgaard, Løkken

Den danske natur og det danske landbrug hører uløseligt sammen – ikke som modsætninger, men som komplementære størrelser, der fuldender hinanden i det kulturlandskab, der er den danske natur.

Naturen er en del af landbruget, som landbruget er en del af naturen. De to har forskelligt udtryk og har en forskellig berøring af menneskehånd – men begge er et udtryk for de naturgivne forudsætninger her i landet, og begge er formet af den danske kultur igennem årtusinder.

Stadig plads til begge

I dag ynder nogen at se de to som modsætninger. Det er de ikke. Landmanden lever i, med og af naturen – den danske flora og fauna har i årtusinder levet side om side med agerbruget og den udvikling, det erhverv har undergået. Der er stadig plads til begge, og begge har mulighed for at udfolde sig – med behørig hensyntagen til den anden part. Sådan skal det også være i fremtiden.

Når vi tænder for fjernsynet i disse dage, er landskabs-billederne præget af de knaldgule rapsmarker omkranset af grønne marker med korn og græs samt af lysende grøn skov, eng, sø og fjord. Et landskab, hvor bøndergårdene ligger midt ude i naturen, og hver enkelt ejendom har arealer med beplantninger. Et lysende dejligt billede på det danske forår.

Nye muligheder for naturen

Samfunds-udviklingen og de mange reguleringer har betydet, at mange produktionsgårde er blevet større i kampen for indtjening, mens andre gårde er blevet til beboelser, fritids- eller deltidsbrug – mange med heste, der pryder landskabet. Det giver afveksling. Også udvidelsen af byer samt etablering af veje og motorveje påvirker naturens muligheder – arealet bliver mindre. Derfor må vi være ekstra opmærksomme på de muligheder, naturen får.

Der er meget at glædes over. De store hovbærende dyr som kronvildt, rådyr og dådyr er voksende i antal. Det samme gælder gæs og mange andearter. Man har fra forskellig side påpeget, at harer er i tilbagegang. Det er ikke det indtryk, der efterlades efter færdsel i naturen, men det er rigtigt, at agerhøns og lærkearter har det svært. Det skyldes blandt andet den store fremgang af rovdyr. Blandt andet rovfugle, musvåger, krager og skader samt ræv og mår gør et stort indhug i fuglebestanden og bestanden af smådyr. De større rovfugle og dyr kan også tage harekillinger. Byttedyrene savner måske et skjulested på de større marker.

Væk med bureaukratiet

Sådanne skjulesteder er lette at etablere i praksis, og mange landmænd ville gøre det i langt højere grad, hvis det ikke var så bureaukratisk besværligt. I dag skal alle sådanne biotoper tegnes ind på et kort og godkendes, derefter kan de ikke flyttes, hvis foråret arter sig anderledes end forventet nedbørsmæssigt, og det tiltænkte sted derfor ikke egner sig. Sådanne forår har vi hvert år. Samtidig bliver der reguleret i gødningstildelingen, og der pålægges landmanden kemi-restriktioner, der skal indberettes. Det kunne gøres uhyre simpelt, ved at landmanden hvert år på sit skema for ha-ansøgning meldte ind, hvor mange procent småbiotop, der ville blive anlagt på arealet. Det kunne gøres, uden at det ville berøre landmandens mulighed for at plantebeskytte og gødske fagligt korrekt.

Hvis det f.eks. er én procent af 300 ha, skal der anlægges 3 ha biotop. Der kan evt. lægges den restriktion på, at ingen biotop må være på mere end ca. én ha, så biotoperne spredes. Kontrollen kan ske enkelt med de luftfotos, der alligevel tages. På den måde kunne der på en enkelt måde etableres et mere afvekslende landskab, og de vilde dyr ville få de korridorer i landskabet, de har behov for. Forudsætningen er, at det både er let og fleksibelt for landmanden såvel som for kontrollen.

Økologi er ikke bedre for naturen

Mange naturfolk tror fejlagtigt, at økologisk produktion er bedre for naturen. Men økologi kræver et større areal til at producere på end vidensoptimeret, moderne landbrug, der er skånsomt overfor omgivelserne og efterlader mere plads til natur.

Nyd naturen på vej til Naturfrelsthedens møde

Bæredygtigt Landbrug har mange flere ideer til, hvordan et moderne landbrug og en frodig natur kan gå hånd i hånd. Men ingen ønskede en sådan konstruktiv debat på Naturmødet i Hirtshals, der begynder i dag.

Man ville hellere snakke med sig selv i fora af ens egne meninger – og det støtter kommunen så økonomisk.

God fornøjelse til Naturfrelsthedens møde – og læg nu mærke til den fantastiske vendsysselske natur på vej dertil.

Vi ses deroppe – jeg kommer, deltager i debatterne fra gulvet og vil søge inspiration hos mod- og medspillere.

(Indlægget har også været bragt i Nordjyske).

Scroll to Top