”Vi vil ikke bare sidde på kontoret og finde på en fantastisk idé. Vi vil ud i virkeligheden til den danske landmand – det er hans erhverv, det handler om!”
Sådan lyder det fra David Meyrowitsch, som sammen med to af sine medstuderende på Roskilde Universitets Center, Martin Buchard og Steffen Rasmussen, skal til at skrive på et projekt omhandlende bæredygtighed set fra landmandens synsvinkel. Projektet skal munde ud i et såkaldt netværkskort, der skal gøre det lettere for eksempelvis politikere og konsulenter at tage beslutninger på et højere vidensgrundlag.
Bedre forståelse mellem land og by
”Derfor skal vi have den enkelte landmand med. Hans eller hendes vision SKAL være med i overvejelserne, så man ser nuanceret på problematikkerne”, forklarer David Meyrowitsch.
”Det handler om at tænke en masse viden sammen”, supplerer Martin Buchard.
Og Steffen Rasmussen understreger, at den helt store drøm er, at projektet kan fjerne myten om, at landmanden er naturens fjende:
”Hvis det her kan genskabe sammenhængen og forståelsen mellem land og by, vil det være helt fantastisk. Det er nemlig som om, at modsætningerne har malet sig op i hver sit hjørne”, som han formulerer det.
Svineavler: Al landbrugsproduktion er bæredygtig
De tre kandidatstuderende fra RUC’s Institut for Mennesker & Teknologi holdt tirsdag formiddag et møde med Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent Stig Sandholt Andersen samt BL-medlem Peter Hansen. Sidstnævnte er svineproducent i Herringløse lidt udenfor Roskilde og skal være vært for nogle af de studerendes ”feltstudier” i virkeligheden. David Meyrowitsch, Martin Buchard og Steffen Rasmussen skal således følge svinebondens arbejde og interviewe ham om holdninger til bæredygtighed – hvilket han glæder sig til:
”I princippet er der ingen landbrugsproduktion, der ikke er bæredygtig. Det er derfor, vi har kunnet få mad på bordet i så mange tusind år, og det ser jeg frem til at fortælle de studerende”, lyder det fra Peter Hansen med et stort smil på læben.
”Det kunne være sjovt måske at inspirere dem til at lave et regnskab, der viser, hvad man egentlig får tilbage for alt det, man gør som landmand – altså input og output. Den indsats, vi gør, er jo meget mindre end det, vi får tilbage. Derfor har vi landmænd også tit så svært ved at forstå politikerne og deres ageren. Al den politisering af landbruget påvirker i det hele taget arbejdsglæden negativt”, tilføjer landmanden.
Studerende: BL er en vigtig stemme i debatten
RUC-projektet ”Langsigtet landbrug” har til formål at pege på, hvordan landbrug også kan eksistere de næste måske 200 år, så fremtidige generationer af såvel landmænd som forbrugere får glæde af det. Naturligvis med hensyntagen til de helt specielle lokale forhold, der måtte gøre sig gældende rundt omkring.
Bæredygtigt Landbrug er ifølge de tre kandidatstuderende en vigtig stemme i landbrugsdebatten herhjemme og skal derfor – på linje med videnskabsfolk og såkaldt ”grønne” organisationer – give sit besyv med i forbindelse med bæredygtigheds-”efterforskningen”.
Mange landmænd lever i nuet på grund af det økonomiske pres
BL’s faglige konsulent Stig Sandholt Andersen ser frem til at give input til projektet, fordi det er vigtigt at samarbejde med universiteterne, ikke mindst når de rækker hånden ud til landbruget. Og fordi man dermed sikrer sig, at ikke kun forskersiden og eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening bliver hørt.
”Men de studerende skal naturligvis være bevidste om, at mange danske landmænd er økonomisk presset, og at de derfor ikke nødvendigvis i det daglige er så opmærksomme på en bæredygtighed med flere hundrede års perspektiv. Her handler det om at få tingene til at løbe rundt lige nu og her – og det kan man dårligt bebrejde landmændene”, understreger Stig Sandholt Andersen.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
