Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
EU har fejlagtigt fået den opfattelse, at det danske grundvand er smækfyldt med nitrat.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mener ikke, at der er noget at komme efter men iværksætter alligevel en kulegravning af de danske indberetninger til EU-Kommissionen. Kulegravningen løser dog langt fra alle udfordringer, f.eks. er det fortsat ikke afklaret, hvad man ifølge vandrammedirektivet skal forstå ved grundvand.
Et af kriterierne for at opfylde definitionen for grundvand ifølge vandrammedirektivet er, at vandet befinder sig i ”den mættede zone”. Den danske oversættelse var tidligere ”de mættede zoner”, altså i flertal. Dette er sidenhen efter længere tids tovtrækkeri blevet ændret til det korrekte, nemlig ”den mættede zone”.
Hængende grundvand opfylder ikke betingelserne
”Den mættede zone” er et entydigt geologisk begreb og angives som det 3D-område i jorden, hvor alle porerne i jorden er helt fyldte med vand, uanset hvor langt man bevæger sig nedad, indtil det ikke længere er fysisk muligt at komme længere ned. Hvis porerne i jorden ikke er fyldte eller kun delvist fyldte, er der tale om ”den umættede zone”, som er det 3D-område i jorden fra vandspejlet i ”den mættede zone” og op til jordens overflade. Der kan også være mættede forhold i ”den umættede zone”. Dette omtales som ”hængende grundvand”. ”Hængende grundvand” er således vand i undergrunden, uden det dog er beliggende i ”den mættede zone”. Derfor opfylder ”hængende grundvand” ikke betingelserne for at være grundvand i vandrammedirektivets forstand.
En aktindsigt viser, at Miljø- og Fødevareministeriet har haft tilsvarende grundige overvejelser om vandrammedirektivets definition om grundvand tilbage i år 2012, og senere igen i år 2014-2015, hvor sagen om fejlopgørelse vedrørende pesticider i grundvandet tog fart. Resultatet blev, at man ændrede ordlyden, så der fremover i den danske udgave af vandrammedirektivet helt korrekt står ”den mættede zone”. Ministeriet mener dog ikke, at ændringen af definitionen gav anledning til at ændre praksis, på trods af, at ministeriet i deres eget notat bl.a. har tilkendegivet: ’[…]Den danske oversættelse er pga. flertalsformen ”mættede zoner”, mod entalsformen ”saturated zone” i den engelske version, mere vidtgående i sin beskyttelse’[…][1].
Når tvivlen er væk…
Ministeriets væsentligste begrundelse for, at praksis skal fastholdes trods en ret betydelig ændring i definitionen er, så vidt vides, at ministeriet har spurgt EU-Kommissionen. EU-Kommissionen mener, at der skal laves en formålsfortolkning af vandrammedirektivet, og når nu vandrammedirektivet omhandler vand, ja, så er det hele (vel) grundvand ifølge EU-Kommissionen?
Nu er sagen den, at der tidligere har været tvivl om sprogversionerne, men tvivlen nu er væk, fordi den danske sprogversion er rettet til ental (”den mættede zone”). Der er med andre ord ikke længere tvivl. Når der ikke er tvivl, så er der ikke behov for en udfyldende fortolkning. Ja, faktisk vil det være forkert at udvide eller ændre anvendelsesområdet af en EU-regel, når der ikke er tvivl. Derfor må Miljø- og Fødevareministeriets begrundelse afvises.
Det store problem er naturligvis, at man med stor sikkerhed har målt i bl.a. hængende grundvand og afrapporteret disse tal, som var det grundvand.
Husk de juridiske aspekter ved kulegravningen
Bæredygtigt Landbrug mener derfor, at det er oplagt, at den kommende kulegravning også skal omfatte de juridiske aspekter af målinger og indrapporteringer, herunder betydning for den misforståede definition af grundvand.
[1] ”EU-lovgivningens definition af grundvand og miljømål for grundvand f.s.v.a. forurenende stoffer”, j.nr. NST-4605-00003, 4. juli 2012, side 1.
