Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
Byrådsmedlem fra Viborg, Søren Gytz Olesen (SF), insisterer åbenbart på at få sine fejlinformationer omkring Bæredygtigt Landbrug oprullet en for en, når han gentager sine urigtige påstande i endnu et læserbrev. Jeg bliver dermed nødt til at svare på alle påstandene og prøver at gøre det så pædagogisk som muligt.
Forkert påstand om udledning
Det er ikke rigtigt, at Landbrugspakken betyder en øget nitratudledning på 40 procent. Det, man diskuterede, var, om der kom en mindre øget udledning de første to år, hvorefter udledningen ville mindskes betydeligt. Den øgede udledning var mindre end usikkerhedsmarginen på beregningerne omkring pakken. I øvrigt udtalte en af de førende forskere ved Folketingets høring, er det senere kommet frem, sig som privatperson og ikke som forsker på Aarhus Universitet.
Landbrugspakken har betydet en stor stigning i proteinindholdet af det danske korn. Det har betydet en mindre import af soja.
Randzonerne var ulovlige
Den randzonelovgivning, den daværende regering fremkom med, var en ulovlig lov og helt uden garanti for den pligtige erstatning. Desuden var det helt ude af proportioner at fremkomme med en generel lovgivning. Derfor protesterede Bæredygtigt Landbrug med alle midler. Danmarks Naturfredningsforening, som Gytz henviser til, er ingen uvildig instans i denne forbindelse. Når vore vandløb skal beskyttes, er det hensigtsmæssigt at arbejde med målrettede indsatser, hvor man har målt på forholdene og dermed fundet et konkret problem, så man derefter kan komme med en målrettet indsats. Det er denne målrettede regulering, der er en af Landbrugspakkens store landvindinger.
Lyt dog til den faglige viden
Det er både et fagligt og et demokratisk problem, hvis en regering ikke lytter til den faglige viden og ekspertise, der opsamles ude i virkeligheden. Enhver delegation, der møder op på Christiansborg, enhver henvendelse, der kommer til Folketinget, er et væsentligt element i denne demokratiske debat. Når en organisation så ovenikøbet er så fagligt velfunderet, at ministeriet efter grundige overvejelser og undersøgelser giver en organisation ret, ved at anvende fagligt korrekte udsagn i det videre arbejde, er det et meget væsentligt led i en demokratisk borgerinddragelse. Det overser Gytz ganske her. Lytter han mon ikke som byrådsmedlem til sine vælgere? Hvorfor mon Gytz ikke har protesteret de talrige gange, en demokratisk debat med Naturfredningsforeningen har haft et sådant resultat. Hvorfor protesterede han ikke, dengang minister Jørgensen ligefrem pralede med, at han havde fået input fra den forening?
Så graver Gytz rapporten om landbrugets rammevilkår fra CBS frem. Til den rapport har vores faglige direktør – som så ofte tidligere til andre universitetsforskere – peget på nogle rapporter og tal, det kunne være relevant at benytte. Der er altså ikke noget odiøst i, at en forsker spørger en fagmand og får et åbent og ærligt svar.
Vandløb skal kunne lede vand væk
Ang. vandløb, så understreger vandløbsloven, at vandløb skal kunne lede vand væk. Det er lovens ord. Bæredygtigt Landbrug arbejder for at få opfyldt den del af loven. Vandløbsloven tilgodeser også naturinteresser. Det skal også opfyldes, men ikke på bekostning af vandafledning.
At Gytz forkert tolker på mit ordvalg, må stå for hans egen regning. Når jeg skriver menneske, mener jeg menneske – hvis jeg mener landbrug, skriver jeg landbrug.
Jeg har på ingen måde blandet mig i debatten om antibiotika og DR’s hetz om emnet, men jeg kan konstatere, at også her er Gytz fuldstændig fejl på den.
Vi arbejder videre
Bæredygtigt Landbrug arbejder videre på fagligt grundlag for den danske fødevareproduktions skyld og for at få landbruget reguleret på fagligt og juridisk korrekt grundlag.
I den forbindelse er det vigtigt at få ryddet misforståelser af vejen – det har hr. Gytz så givet mig anledning til her. Tak for det.
(Indlægget har også været bragt i Viborg Stifts Folkeblad).
