Læs bestyrelsens beretning her

Udgivet 2. marts 2017 - kommentarer:
Læs bestyrelsens beretning her

Formand Flemming Fuglede Jørgensen fremlagde på bestyrelsens vegne følgende beretning ved Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole i Horsens onsdag den 1. marts 2017

Ikke mindre end to kloge og erfarne mænd sagde til mig, da vi begyndte arbejdet med Bæredygtigt Landbrug:

Det projekt, I går i gang med, er dødsensfarligt.

I kommer til at træde mange mennesker over træerne.

I vil møde modstand, I ikke havde troet var mulig. I vil vække en slumrende bjørn, og den bjørn er både aggressiv og farlig.

Det er nu seks år siden.

De havde ret.

En stor skare af meningsdannere lever af at problematisere den danske natur og af at skræmme den danske befolkning, så de selv kan få mere magt, flere penge, flere ansatte. De arbejder i katastrofeindustriens tjeneste. Den industri er omfattende – vi er oppe imod miljømafiaen,

Populistiske politikere,

Politiserende embedsmænd,

Bevillingsgriske eksperter,

Projektjagende firmaer og konsulenter,

Medlemskaprende grønne foreninger,

Sekteriske forskere

og ikke mindst

Sensationshungrende, venstredrejede journalister.

Det er mange og mægtige modstandere med store pengekasser og al den tid i hele verden, de måtte ønske.

De opfatter det som et kald at genere landbruget. Landmænd og Bæredygtigt Landbrug er blevet et hadeobjekt.

Det er ikke behageligt – desto mere taknemmelige er vi for jeres opbakning – og for den gejst, vi møder i medlemsskaren.

Velkommen i Bæredygtigt Landbrugs-fællesskabet

 

Da jeg stod her for et år siden, var debatten og slagsmålet om Landbrugspakken på sit højeste. Vi havde mistet en dygtig landbrugsminister – ikke blot på et uretfærdigt, men også på et fuldstændig forkert grundlag.

Landbrugspakken har bidraget uvurderligt positivt i året, der er gået.

Den betød en høst med langt større kvalitet pga. øget gødskning. Den betød, at grisene i stalden trives bedre pga. dansk protein fra dansk korn.

Men vigtigst af alt introducerede den et paradigmeskifte

Vi har siden med næb og klør kæmpet for at få det paradigmeskifte implementeret – det er noget af en opgave.

Vi fik udfordringsretten, og vi fik knæsat princippet om målinger med Landbrugspakken –

KUN Én eneste kommune turde agere:

Jammerbugt Kommune gav den første miljøtilladelse på baggrund af målinger. Det var en stor glæde.

Der er faktisk målt grundigt flere steder – bl.a. omkring Nordsminde Fjord – hvad hjælper det, når man alligevel baserer alle reguleringer på modeller og beregninger og det, der kaldes metadata.

Gang på gang har vi bedt om retningslinjer for at bruge udfordringsretten og måleinstrumentet. De retningslinjer er aldrig kommet. Det er dræbende.

Det har i over et år ikke været muligt at få udmøntet Landbrugspakken i praksis.

Landbrugspakken er stadig – på trods af de efterfølgende skrammer, som vi fortsat bekæmper – et godt vendepunkt.

Efter 20 år med flere begrænsninger, flere restriktioner og flere komplicerede love vendte bøtten med denne pakke

Hurra for det

 

Det er svært at nå i mål med de næste landvindinger, fordi målstregen hele tiden ændres, hver gang landbruget er ved at være i mål.

Der bliver ændret i forudsætningerne – uden det oplyses. Det skete for eksempel fra en GEUS-rapport til en anden. GEUS er Danmarks officielle geologiske undersøgelser.

I GEUS-rapporten fra 15 blev den reduktion, der sker af kvælstof fra rodzone til grundvand, sat til 23 procent – året efter i den næste rapport blev det tal ændret til 0.

Derudover har man i modellerne indført en grænseværdi fra rodzonen på 37,5 mg NO3 pr liter.

Det er 75 % af nitratdirektivets grænseværdi på 50.

At sætte en grænseværdi på 50 mg i rodzonen – som er EU-kravet for drikkevand – virker helt hen i skoven…

Samtidig er det helt uigennemskueligt, hvordan det indgår i kravene til ekstra efterafgrøder.

Det er skandaløst og fuldstændig ufagligt at ændre sådanne forudsætninger bare ved et museklik – og kun at oplyse om det dybt inde i en faglig rapport.

Andre gange er usikkerhederne ved modellerne over 100 procent. Det er ikke i orden.

Det er afgørende, at der bliver målt, og reguleringer fortages på baggrund af det målte.

Et af de mest sigende eksempler på, at landbruget bliver reguleret på forkert grundlag, er de forkert indberettede tal til EU.

Vi har gang på gang fået at vide fra ministeriets side, at de rigtige tal er sendt til EU. Hvad hjælper det – når de ikke optræder i de rigtige databaser i EU?

De forkert indberettede tal er baggrunden for Landekvoten og baggrunden for kravet om ekstra efterafgrøder.

Vi kan ikke kontrollere dem selv – de er skjult i EU-systemet, i modsætning til de fleste andre landes tal.

Hvad er det for hemmelighedskræmmeri?

Vi kan konstatere, at så sent som i januar måned benyttede EU- kommissionen de tal, der for længst burde være ændret, i et svar til EU-parlamentsmedlem for Dansk Folkeparti, Jørn Dohrmann. I har hørt ham her i dag.

Nu skal I høre mere om van(d)viddet

Der er kun det samme grundvand.

Det reguleres af mindst fire direktiver

Som overordnet paraply er Vandrammedirektivet - der har afgørende betydning for vandplanerne og grundvandsbeskyttelsen.

Under den paraply findes

Drikkevandsdirektivet – der har fokus på drikkevand

Grundvandsdirektivet – der har fokus på at beskytte grundvandet   og sidst

Nitratdirektivet – der har fokus på at beskytte vand mod Nitrat.

 

Reglerne for drikkevand er, at det ikke må overskride 50 mg. Nitrat pr. liter.

I dansk drikkevand er det intet problem – hele 99,8 % lever til fulde op til kvalitetskravet.

Her er heller ingen problemer med de danske indberetninger.

 

De to andre direktiver har danskerne blandet sammen.

De danske målinger er ikke foretaget, som de skal

og de er ikke repræsentative.

De fleste danske målinger er foretaget i henhold til Nitratdirektivet.

Derfor måles oftest i og lige under pløjelaget.

Målepunkterne er valgt ud, så de viser landbrugets indvirken.

 

Det er der fornuft i, hvis man vil finde ud af, hvor der skal være en eventuelt indsats.

MEN – det har intet med grundvand at gøre.

 

Danmark har så indberettet til EU, at 17 % - og senere 20 % - af målestationerne indeholder eller har haft forekomster af mere end de tilladte 50 mg N pr. liter.

 

EU tror derfor, at 20 % af det danske grundvand er udrikkeligt.

Derfor slår EU alarm.

Derfor fik vi Landekvoten og de ekstra efterafgrøder.

 

De tal har BL protesteret så stærkt imod.

De danske myndigheder sendte i sommeren 16 – efter stærkt pres fra BL – et opklarende brev til EU, her fortælles, at kun 16 ud af 402 grundvandsforekomster har problemer med grænseværdien.

Det betyder, at kun 4 procent af grundvandet har problemer.

MEN

i det samme brev henviser Danmark stadig til den gamle rapport – og så er man jo lige vidt – hvad skal EU så tro?

 

Det bliver ikke lettere af, at man i Danmark taler om GRUNDVANDE – i flertal – og agerer efter det i praksis –

EU taler om GRUNDVAND i ental.

 

Ifølge Landbrugspakken skal der måles mere – og det er bydende nødvendigt.

Men det nytter ikke at måle mere – hvis der ikke bliver målt repræsentativt – som det skal være i forhold til Vandrammedirektivet.

Har vi forstået det nu – NEJ

Forstår politikerne det – NEJ

Ønsker embedsmændene, at vi forstår det – NEJ

Men konklusionen er, at max 4 % af grundvandet – højst sandsynligvis kun 1 % har over 50 mg N pr. liter

Dansk grundvand er af international høj kvalitet.

Det skal siges så højt, at også EU forstår.

 

Og det må da være til at forstå – når man ser, hvor målingerne foretages i Danmark. Se på grafen her bag mig – de fleste målinger tages i de øverste jordlag

Og i de nederste er der ikke noget nitrat.

 

BL har fået sat fokus på dette område – så INGEN,

hverken de der indberetter tallene – de, der modtager tallene

eller seriøse politikere, er i tvivl om, at noget er råddent.

Men knuden skal stadig løses. Det skal BL gøre.

 

Bæredygtigt Landbrug har som organisation fået en meget stor bevågenhed – og langt mere vedvarende opmærksomhed, end det før er set for så ung en organisation.

Vi er blevet berømmet af folk, der har forstand på kommunikation, fordi vi forstår at brænde igennem. Det har bragt landmandsfamilier i fokus – og det er nødvendigt, hvis landbrugets situation skal tages alvorligt.

BL fortæller sandheden, det ophidser åbenbart mange.

 

Ikke al omtale af os har været pæn –

Men HUSK rejsekongen Simon Spies – der sagde, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

Meget af den dårlige omtale bygger på så ringe journalistik, at vore medlemmer sagtens kan gennemskue, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Jeg behøver blot at nævne

Berlingskes omtale af blå børn på grund af dansk drikkevand,

BT om at vi spiller hasard med miljøet,

Information, der skriver, at undertegnede er korrupt.

Men det er ikke alle, der ved det.

 

Jeg synes ikke, det er særlig rart at stå på forsiden af avisen som den rene djævel. Men hvis det er det, der skal til, så tåler vi meget i Bæredygtigt Landbrug

 

Danmarks Radio er de værste

De bringer nedværdigende og usande historier til torvs – godt fulgt op af Berlingske og Information

Flere toppolitikere – heraf mange yngre kvinder på den røde fløj – følger trop.

Ida Auken, Maria Reumert Gjerding, Pernille Skipper, Simon Kollerup og Rasmus Jarlov

Det kan tilføjes, at det ofte er dem, der ser pænest ud, der er de værste.

Det siges, at over 80 procent af journalisterne stemmer rødt – der er altså en stærk politisk slagside hos journalister – samtidig bor de fleste journalister i storbyerne – hele 39 % af journalisterne bor i én kommune – nemlig Københavns Kommune.

Absalonsgade i København er 500 m lang. Tidligere var gaden befolket af letlevende damer. I dag bor der flere journalister i den gade end i hele Vesthimmerlands Kommune. Vesthimmerlands Kommune er til gengæld den kommune med det største landbrugsareal.

Dengang de letlevende damer boede i Absalonsgade – blev de tilrejsende landmænd taget imod med et varmt hjerte – nu er der snarere tale om en kold skulder.

 

Ingen skriver om det virkelige magtmisbrug, hvor grønne politikere kører med en katastrofe-retorik for at forskrække danskere.

 

Ingen journalister går i rette med politiserende embedsmænd, der manipulerer med tal og beregninger i en uendelighed.

Her er virkelig en vigtig opgave for en dygtig journalist-graver-gruppe.

 

MEN

 

Vi har heldigvis også positive oplevelser med journalister

Vi har i Effektivt Landbrug og Maskinbladet to dygtige, uafhængige landbrugsaviser, der tager mange emner op.

– og andre journalister tager enkelte gange turen ud i landbrugslandet – det betyder, at de får en positiv oplevelse af landbrug – nogen af dem for allerførste gang. Det er positivt. Man kan ikke skrive indsigtsfuldt om Produktions-Danmark, når man ikke har oplevet det.

 

Det er vigtigt at bruge tid på journalister.

Der er ingen anden vej: BL bliver nødt til at fortsætte med ærlighed og åben pande – så vi ikke bliver glemt

og husk, at året efter Simon Spies døde, blev hans firmas reklamekonto øget med over 1 million kroner – det kunne alligevel ikke opveje den omtale, formanden selv havde skabt.

BL’s presseafdeling kører på fuldt tryk.

I hørte inden generalforsamlingen Jeppe Søe fortælle om at arbejde med medierne – det kræver ikke yderligere kommentarer.

 

Vi glæder os over, at verden har forandret sig.

Folkets stemme har lydt stærkere end i mange år –

Folket har modsat sig Kloge Ågernes forudsigelser.

Det er vigtigt at vide – at man kan komme igennem med anderledes synspunkter – på trods af medierne og på trods af det etablerede system.

Det skete ved det amerikanske præsidentvalg.

Alle undersøgelser, alle eksperterne, alle de der tror, de har mere forstand end os andre, fortalte hvor umulig Trump var – han blev dømt ude, han blev dømt færdig i politik. De tog fejl.

Millioner af mennesker stemte på Trump.

Det etablerede system blev rystet –

der blev flyttet politiske hegnspæle.

Det, vi kan lære af den amerikanske valgkamp, af Brexit, af Italien og af Folketingsvalget i Danmark, er, at der er en helt generel folkelig modvilje mod dem, der har taget patent på sandheden og taler ned til os andre.

De bestemmende klasser ved ikke, hvordan vi lever – som de sidder der, forskansede bag skriveborde og computere.

Meningsdannerne har bevæget og beregnet sig længere og længere væk fra den virkelige virkelighed og fra folk som os, her på Bygholm.

Centralt står det:

Borgerne, vælgerne, den producerende befolkning er trætte af ord i kilometervis:

Vi vil ikke fordummes – Vi vil ikke fordømmes

Vi vil have virkeligheden til at slå igennem – Og det skal være NU

 

Et eksempel på den modstand, Produktions-Danmark har mødt i året der gik, er hetzen mod CBS-rapporten. Den rapport gav et billede af dansk landbrugs konkurrencevilkår, som vi landmænd kunne genkende.

Den er et nyttigt værktøj i vores argumentation.

I den foreløbige rapport fik vi for første gang tegnet et reelt billede af, hvor hårdt dansk landbrug er ramt af restriktioner. Rapporten viser, at de danske rammevilkår har kostet dansk landbrug minimum 84 mia. kr. – ikke så sært, at vi har meget gæld.

Og så viste bjørnen sine kræfter og sin magt for alvor. Det var jo forskerkroner og forskermagt, det lige pludseligt kom til at handle om – CBS-rapporten tegnede et helt andet billede end det, der tidligere var malet med mediernes hjælp af Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, som nu hedder IFRO, Seges, COWI, og hvad de nu ellers hedder.

Hellere end at tage debatten på videnskabelig åben facon og påvise fejl, prøvede man med en knockout – man talte om tilblivelsesproces i stedet for indhold.

Det lykkedes. På baggrund af et enkelt medlem af bedømmelsesudvalget blev rapporten trukket tilbage. Det var ikke en rar proces.

BL har kæmpet med åben pande, vi har ikke noget at skjule.

Faglig direktør Jørgen Evald Jensen har ikke været involveret i at skrive rapporten – han har – efter forespørgsel og med fuld henvisning – peget på tal og rapporter, som med fordel kunne anvendes i arbejdet – ganske som han har gjort til Cowi-rapporten og til mange af IFRO’s rapporter.

Der er ikke noget at komme efter.

BL har ikke betalt noget til rapporten – men har formidlet penge fra Promilleafgiftsfonden.

De rigtige tal skulle bare ikke frem.

Professor i forvaltningsret Karsten Revsbech har udtalt: Bæredygtigt Landbrug og foreningens formand er blevet fuldkommen urimeligt behandlet i pressen. BL har udelukkende fulgt gældende regler.

CBS har skrevet, at man ikke har viden om, at Bæredygtigt Landbrug har blandet sig i forskningen.

 

Bæredygtigt Landbrug har alle rådata fra CBS-rapporten og er blevet pålagt at offentliggøre dem. Det gør vi med glæde. Og vi ville have gjort det under alle omstændigheder.

Den viden, der er opsamlet, skal komme alle landmandsfamilier til gode.

Sandheden skal frem, og det kommer den.

 

Med en så stor aggressivitet rettet mod CBS-rapporten og Bæredygtigt Landbrug var der nogen, der troede, de havde sendt BL til tælling.

De tog fejl –

Vi har hele tiden mange bolde i luften.

Vandområdeplanerne er ødelæggende for dansk landbrug.

Jo mere vi arbejder med dem, jo mere betænkelige bliver vi – planerne vil ødelægge landbruget.

Der er hverken regnet på de økonomiske eller de miljømæssige konsekvenser. De modeller, vandområdeplanerne bygger på, opererer med en usikkerhed på mellem 35 og 100 procent.

Vi kunne ikke komme igennem med de faglige argumenter,

Vi kunne ikke komme igennem til politiske kontakter,

derfor blev vi nødt til at stævne Staten en gang til.

 

Det centrale i retssagen om Vandområdeplanerne er, at

Konsekvenserne for miljø og økonomi er utilstrækkeligt undersøgt.

Det vil sige

  1. Der er ikke sammenhæng mellem de danske kystvandes miljøtilstand og de byrder, landbruget er pålagt.

  2. Kravene til landbruget vil næppe betyde bedre miljøtilstand.

  3. Omkostningerne for landbruget er ikke belyst – selvom det er krævet.

  4. Der er ikke målt på miljøindsatsen på den krævede måde.

 

Med Vandområdeplanerne i hånden kan man f.eks. forlange, at 1/3 af Danmark bliver braklagt.

Det er det rene vanvid.

Den udvikling vil tage livet af landbruget.

Og værst af alt – det er til ingen verdens nytte – man vil jo fjerne noget, der ikke er der.

Derfor har BL stævnet staten. De skal få kamp til stregen.

Det er retssamfundets grundlag, at uenigheder kan dømmes i retten – og at der skal tales sandt i retten.

De vidneudsagn, vi har fået frem i retssager, har givet store resultater.

– MEN

det danske retsvæsen er systembevarende og dømmer sjældent imod systemets interesser –

det er vores helt store udfordring – også denne gang.

Også derfor er forberedelserne som sædvanligt meget omfattende.

Det er uhyre krævende at føre en retssag.

Det skal nok lykkes at vinde denne retssag.

 

Oplysninger om vore fødevarer er utrolig ensidig – det eneste saliggørende er efterhånden økologi.

Speltsegmentet og Café-lattefolket har fået overtaget.

Hvis forbrugeren vil betale det, det koster, at producere økologiske varer er BL tilfreds – men det er ikke i orden, at store forretningskæder sælger moderne, konventionelle fødevarer dyrere – for at sælge økologiske varer billigere.

Det er ikke rimeligt, at efterspørgslen er statsfinansieret – fordi der er tvangsøkologi på plejehjem, i vuggestuer, på sygehuse og i offentlige kantiner.

Det er ikke rimeligt, at konventionelle produkter skal betale for, at økologiske producenter får større efterspørgsel, større tilskud og store driftsmæssige fordele.

Og det er slet ikke rimeligt, når man påstår, at økologi er bedre miljømæssigt og sundhedsmæssigt end moderne, videnbaseret produktion.

Alligevel lyder det fra en ny kampagne, at økologi er til gavn for både naturen, grundvandet og dyrene.

 

Også vores børn bliver indoktrineret af det offentlige på skatteborgernes regning.

Det taler vist for sig selv, når skoleelever i en test for at svare rigtigt skal krydse ud for udsagnet

De sprøjtemidler og den gødning, landmændene bruger, havner i vores krop, når vi spiser eller tager et glas vand fra hanen.

 

Direktør Hans Aarestrup reagerede hurtigt og håndfast – da et medlem gjorde BL opmærksom på det.

Efter meget kort tid var spørgsmål og svar ændret – og efter endnu noget polemik blev der lagt supplerende oplysninger ud. Men de graverende udtalelser står stadig.

Det er forfærdeligt.

Heldigvis vandt Blå Blok skolevalget.

Det er farligt, at SYNSPUNKTER

– SKAL ERSTATTE REEL OPLYSNING.

Fakta er:

Økologisk produktion er en større belastning for klimaet og for miljøet pr. produceret enhed end konventionelt, videnbaseret landbrug.

Årsagerne til det lavere økologiske udbytte er:

  • for få næringsstoffer og

  • problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr.

En stor del af økologernes næringsstoffer stammer endda fra os, der ikke er økologer.

 

Alle danske landmænd producerer sunde og miljørigtige fødevarer – som forbrugerne trygt kan spise.

BL er ikke imod økologi.

BL forlanger bare, at forbrugerne selv betaler merprisen

og at de orienteres korrekt.

 

Efter en årrække med en regering fra venstre side af Folketinget har vi nu haft to mindretalsregeringer baseret på højre side af Folketinget.

Venstre-regeringens start vidnede om, at man ønskede en konkurrencedygtig landbrugsproduktion i Danmark.

De konservatives ageren har vanskeliggjort dette forehavende betydeligt. Vi må håbe, at de konservatives indtræden i VLAK-regeringen vil øge deres ansvarlighed.

Vi følger naturligvis i Bæredygtigt Landbrug også denne regering tæt, og vil til stadighed bistå regeringen med faglige input i den udstrækning, de ønsker det. Vi kan dog konstatere, at lydhørheden for den virkelige verden er kølnet betydeligt.

Jeg har desuden noteret mig, at vores resortminister gør meget for at agere politisk korrekt.

For BL er partifarven ligegyldig, for BL er det også ligegyldigt at være tæt på en minister, blot ministeriet forholder sig til virkeligheden. Det gør man ikke i øjeblikket. Hvilket blandt andet efterafgrøde-cirkusset vidner om.

 

Efterafgrøderne er et område med total forvirring, og der er bestemt ikke tale om frivillighed længere, som det ellers blev aftalt i Landbrugspakken.

Vi har været udsat for

Udredning på udredning

Forklaring på forklaring

Landkort på Landkort

Farvepaletten har været hele vejen rundt på de kort

 

Forklaringerne har skiftet fra uforståelige til ikke eksisterende.

Og nu er pengene sluppet op.

Man tager sig til hovedet.

 

Det er blevet en uoverskuelig og ubrugelig ordning – som administrativt er kørt helt af sporet.

Og så er indsatsen ovenikøbet unødvendigt.

Derfor protesterer BL. Og understreger:

BL er altid med på en faglig korrekt løsning.

 

Der er også ting, vi kan glæde os over, f.eks. at PSO-afgiften er væk – Eller rettere at den nu udfases over en årrække. Det fik regeringen påbud om fra EU.

Der er dog stadig en lang række afgifter og byrder, der tynger erhvervet, og som må væk, hvis regeringen for alvor ønsker et fremtidssikret og bæredygtigt landbrug. Det gælder afgifter på blandt andet kemi, fosfor og jord – og det gælder produktionsafgifterne.

Vi betaler op imod 3/4 mia. kr. i kemiafgifter om året. Omkring 250 mio. af disse kroner bliver – som det hedder – ført tilbage til erhvervet via Promilleafgiftsfonden. Promilleafgiftsfonden er således finansieret af afgifter på landbruget selv.

Lad os dog få stoppet den Promilleafgiftsfond.

Og lad de 250 mio. kr. blive i landmandens lommer, hvor de hører hjemme.

Resten af kemiafgiften skal derefter som minimum udfases.

Vi har ikke farlige kemikalier

Vi skal ikke have farlige kemikalier.

De kemikalier, vi bruger, berettiger ikke til afgift

og i øvrigt må jeg minde om, at de nyeste og mest miljø-neutrale kemiske hjælpemidler – benyttes i udlandet, men ikke her i Danmark

Der er absolut INGEN begrundelse for, at vi danske landmænd ikke skal have lov til at bruge de samme midler som andre.

 

BL bliver ofte skoset for at sige fakta, faglighed, sandhed samt mål og vej i virkeligheden.

Vi bliver ved.

BL vil aldrig gå på kompromis med, hvad der er fagligt korrekt – gør vi det blot én eneste gang, er vi på herrens mark.

Naturen har sin egen lov – det er den lov, naturforvalterne vil fortolke på ved deres modeller og beregninger – det kan de ikke. Man skal måle – og så regulere, hvis der er et behov.

 

Tag nu havstrømmene - Fakta er, at kun 5,4 procent af kvælstoftilførslen i de danske farvande kommer fra det danske land.

Alligevel har man ved hjælp af modeller beregnet sig frem til, at hovedparten af indsatsen for at begrænse næringsstoffer i farvandene omkring Danmark skal lægges på os, danske landmænd.

 

Vi opnår ikke bedre økologisk tilstand ved at skrue ned for dansk landbrug. Vi forhindrer blot dansk fødevareproduktion.

 

Under stormen i januar steg vandstandene en meter over daglig vande i de danske fjorde – hvordan kan man så stadig argumentere for, at alle næringsstoffer til fjordene kommer fra det danske land?

Sådan beregner modellerne – men sådan er virkeligheden ikke.

 

Næringsstofbelastning er også debatteret på baggrund af brand-ulykken i Fredericia sidste år. Her skulle 4.000 tons N angiveligt være løbet i havet.

Samme uge løb 122.000 tons kloakvand ud i Kolding Havn – uden det havde offentlighedens interesse.

 

Professor Stiig Markager fra Århus Universitet, BLs førende uven, blev hidkaldt som ekspert – og beregnede alverdens ulykker og foreslog gammelkendte virkemidler som nedsat gødning, ekstra efterafgrøder osv. osv.

Professoren mente, at selvfølgelig måtte landbruget bøde for sådan en ulykke.

Da Ingeniørfirmaet COWI målte i virkeligheden, kunne de ikke finde øgede koncentrationer eller algeopblomstring, der kunne henføres til udslippet.

Konklusion: omkring 4000 tons N i på en gang kunne ikke måles – og fisk og planter har det godt.

 

Der er mange opgaver, hvor sådanne fakta skal findes frem.

Heldigvis er BL ikke alene.

Rigtig mange, rigtig dygtige, dedikerede mennesker hjælper os.

Blandt dem er

Jens Peter Aggesen

Erik Ugilt Hansen

Kristian Østergaard

Jan Hjeds

Carsten Søborg

Bente Andersen

Bent Hjort Knudsen

Jørn Rasmussen

Poul Erik Bjerg

Helge Lorenzen

Agerskovgruppen

Landsforeningen for Danske Svineproducenter

Danske Mælkeproducenter

Og mange, mange flere ud over hele landet –

enkeltpersoner og grupper –

DE TØR, HVOR ANDRE TIER.

De er hverdagens helte.

Vil I hjælpe mig med at give dem en rigtig klapsalve som tak – også som rygstød til at de vil fortsætte – og flere kommer til.

 

Bæredygtigt Landbrug har også arbejdet med

Fair Spildevand på landet.

Bestyrelsesmedlem Peter Kiær er bannerfører

Kommunerne begyndte at stille krav om en dyr, uigennemsigtig og ofte helt overflødig kloakering på landet – uden at vide, om der er et problem. Der er omkring 40.000 danske boligejere, der bliver ramt af krav om kloakering, hvor udgifterne kan komme til at ligge på omkring 100.000 kr. pr. bolig.

Samtidig med at kommunerne stadig udleder over 335 mio. m3 fra regnbetingede overløb. De må godt. Efter vi har presset på, har kommunerne fået bedre data. De viser en stigning i problemet de sidste 5 år på over 50 % både i kubikmeter, og i N og P-udledning.

Og data er stadig for hovedparten beregnet. Virkeligheden ser altså meget værre ud.

 

Flere kommuner har annonceret, at man vil lave sprøjtefri eller gødningsfrie zoner – dvs. erstatningsfri zoner omkring vandboringer, hvor der ikke må sprøjtes eller gødes. Det kan på mange måder sammenlignes med randzoner – en snigende nationalisering – kan man tage 1 meter, kan man også tage 100 meter.

FOR – Boringer er en ting – hvad med selve grundvandsmagasinerne? Mon man kan finde på at udvide restriktionerne til dem – det bliver helt uoverskueligt.

Vi danske landmænd har i århundreder dyrket rent vand – og det bliver vi ved med.

Kommunerne er i denne tid er ved at lave indsatsplaner på dette område. Det er vigtigt at protestere overfor unødvendige planer.

Hvis nogen af vore medlemmer kommer i klemme i en sådan sag, støtter vi naturligvis op fra BL’s side.

Vi har på kontoret haft et samlet møde med vandboringsramte landmænd og holder hinanden gensidigt orienteret.

 

BL er naturligvis repræsenteret i alle vandråd. Vi har haft BL-medlemmerne samlet for at give input til dette arbejde – dermed har vi kontakt, så vi sikrer, at medlemmerne og BL kan hjælpe hinanden på tværs af rådene. Næstformand Peter Rosendal er bestyrelsens mand på det område.

 

Fødevareministeren har bevilget 2 x 20 mio. til konsulenter, der skal hjælpe med at lave miljøvirkemidler – i hovedsagen vådområder eller minivådområder.

HUSK at disse konsulenter har som succeskriterie at få så mange projekter igennem som muligt.

Det er deres interesse – ikke jeres –

Disse ekstra virkemidler vil ikke ændre på kravet om f.eks. efterafgrøder –

Vi landmænd kan således komme til at rense dobbelt – men man kan altså kun fjerne næringsstofferne en gang.

BL advarer meget kraftigt mod ønsket om forsumpning af god landbrugsjord, der hersker i øjeblikket. Det sker, når det kollektive virkemiddel er vådområder.

Forsumpning er hverken til gavn for naturen eller for landbruget – det er en snigende indskrænkning af vores ejendomsret –

men desværre ikke af retten til at betale ejendomsskat, renter eller afdrag på jorden.

 

Også i BL’s egen verden har vi oplevet store ændringer i år.

BL’s kontor er flyttet, så vi nu ligger midt i landet – i Fredericia.

Der har samtidig været stor udskiftning i vores lille, effektive og meget uformelle organisation.

Direktør Hans Aarestrup står i spidsen. Ham kender vi alle.

Der er sket utrolig meget i det år, du har været hos i BL, Hans – og du har haft nogle dejlige, lange arbejdsdage. Det sætter vi pris på.

Trine Juliussen er sekretariatsleder, hun er også frontperson i telefonen.

Den faglige afdeling fungerer under Jørgen Evald Jensen – en stor faglig kapacitet. Han har hjælp af Stig Sandholt Andersen og Poul Vejby-Sørensen.

Den juridiske afdeling er flyttet med fra Roskilde. Chefjurist Nikolaj Schultz og jurist Maiken Bak Jensen har i årets løb lavet hele 34 høringssvar og bistået foreningen og medlemmer juridisk samt udført 1000 andre opgaver.

Presseafdelingen har haft travlt med hjemmeside, sociale medier, pressekontakt og hele vores profil udadtil. Christian Ingemann står i spidsen – han sekunderes af Jens Sillesen, journalistpraktikant Anders Melchiorsen samt Anne-Marie Glistrup.

Der er bud efter den afdeling næsten døgnet rundt, og vi kan se på de mange presseklip, at det virker.

Vi er den landbrugsorganisation, der har flest pressehits.

 

BL’s bestyrelse er målrettet og hårdtarbejdende – talende, lyttende og særdeles handlekraftig –

Bestyrelsesmøderne bliver ofte lange – fordi alt bliver grundigt vendt og overvejet – det suppleres af debat via mail.

Som formand er det fantastisk at have en sådan engageret bestyrelse – døgnet rundt og året rundt.

Tak til en aktiv, men også krævende bestyrelse.

Vi lægger ikke fingrene imellem i vores debatter,

der bliver ryddet op – men også altid bakket op – det er en fornøjelse.

Hver uge sender jeg som formand et brev ud til samtlige medlemmer –

Undskyld de er for lange. Undskyld de er for tekniske,

der er så meget BL ønsker, at informere om.

Derfor er der overskrifter på de enkelte afsnit – så I kan sortere, hvis emnet ikke interesser jer. Nederst er link til alle artikler, der har været bragt på vores hjemmeside i ugens løb.

Sig til, hvis I har ønsker eller kommentarer til ugebrevene.

Husk, at I altid kan benytte både hjemmeside og facebookside.

Og husk, hverken bestyrelse eller ansatte er længere væk end telefonen.

Det er livsnødvendigt for BL, at vi har en flad organisation, hvor vi kan kommunikere på kryds og tværs. Ingen må være distanceret fra det landbrug, vi alle lever af.

Ved jorden at blive det tjener os bedst.

 

Bestyrelsen og de ansatte har sammen med flere medlemmer deltaget i mange arrangementer i årets løb. Dels sommermøder for medlemmerne i Nordjylland og på Sjælland. Tak til særdeles gode værter.

BL har været på Folkemødet på Bornholm og til Naturmøde i Hirtshals – det bliver mere og mere klart på disse møder, hvor polariseret den danske befolkning er.

BL har været på Nutrifair og et hav af større og mindre debat-arrangementer. BL møder gerne op, hvis I medlemmer arrangerer et debatmøde.

Tak til alle, der har hjulpet med til så højt et aktivitetsniveau.

På mange møder bliver jeg ofte spurgt, om det ikke var muligt for Bæredygtigt Landbrug at arbejde sammen med Landbrug & Fødevarer.

Der er mange årsager til, det ikke sker.

Årsagerne sammenfattes ganske godt i en artikel, der er skrevet i anledning af H.O.A. Kjeldsens 85 års fødselsdag. Her fortælles, hvordan Kjeldsen, som den store landbrugskæmpe, arbejdede som præsident for Landbrugsraadet i mere end et årti.

I artiklen hedder det:

”Hvis nogen spekulerer på, hvorfor de ikke er stødt på omtale af Landbrugsraadet for nylig, skyldes det, at rådet i 2009 blev fusioneret med en række organisationer under samlenavnet Landbrug & Fødevarer, der nu ledes af direktør Karen Hækkerup, tidligere socialdemokratisk minister.”

Konklusion:

L&F er blevet en samleorganisation – der ikke længere er ledet af landmænd.

L&F er ledet af en politiker-direktør, oven i købet socialdemokratisk og tidligere minister, der har medbragt spindoktor samt adskillige andre medarbejdere til toppen af Axelborg.

Da Hækkerup var fødevareminister, ville hun ikke mødes med BL. Det har ikke gjort forholdet til hende lettere.

L&F skaber indflydelse, magt og økonomi til sig selv, primærlandbruget er blevet underordnet.

Når man spørger i virksomhederne, om de vil se på primærlandbrugets interesser, svarer de, at det varetages igennem L&F. Når man spørger L&F om deres fokus på landmanden, svarer de, at de skal tage hensyn til firmadelen.

Multinationale selskaber med milliardindtægter tænker i bundlinje, ikke i rammevilkår for landmænd. Vi ser dagligt det ene andelsselskab efter det andet bryste sig af deres store indtægter.

Tillykke med det, hvad hjælper det ude hos landbofamilierne.

De penge, der skulle have været sendt til landmændene, er blevet brugt til ekspansion, kæmpe lønninger og gyldne håndtryk.

L&F lever sit eget liv sammen med virksomhederne.

BL varetager landmændenes interesser.

I øvrigt tak for BL-roser, Kjeldsen,

Du er ikke den eneste tidligere landbrugskæmpe, der giver BL et klap på skulderen. Mange af landbrugets folkevalgte og ansatte fra de gamle foreninger og virksomheder, hvor bestyrelserne bestemte, kan nu se, hvem der varetager landmændenes interesser – Det er os i BL.

 

Jeg vil her sige en personlig tak – og tak på BL’s vegne for den store opbakning, vi møder.

Da jeg, efter en dag med flere møder kom hjem, og fandt denne serviet imellem mine papirer, blev jeg meget rørt. En sådan besked giver glæde og fornyede kræfter.

Der stod:

Fra Landmandskonen: I det daglige, så skal I vide, at Bæredygtigt Landbrug opfattes som lys for enden af den mørke tunnel. TAK

Det varmede

BL’s medlemstal på 4000 er stabilt, på trods af at ca. 15 % årligt stopper pga. økonomiske problemer eller ophør med erhvervet.

Alle danske landmænd har glæde af de resultater, vi opnår.

Vi ved, at familierne på landet er hårdt pressede.

Derfor er vi ekstra taknemmelige – men helt afhængige af – de mange donationer – små som store – vi får fra medlemmer, andre foreninger og virksomheder.

I debatten herefter vil jeg meget gerne høre ideer til, hvordan vi kan få endnu flere danske landbrugere og firmaer med i arbejdet.

Vi må erkende, at vores erhverv er under hårdt pres – på trods af, at priserne nogle steder er stigende.

Vi må erkende, at love, regler og administrative byrder tynger os.

Vi må erkende, at vores frie livsform er under hårdt pres.

Med de rammevilkår vi er underlagt, er der ikke noget at sige til, at erhvervet er gældstynget.

BL giver ikke op.

At angle efter medlidenhed og blødsøden forståelse i velmenende dialog er ikke en vej for os.

Vi skaber respekt om de danske landmandsfamilier og deres vilkår.

Stenhårde beviser er nødvendige.

Vi viser en stenhård vilje for at eksistere og

Argumenterer konsekvent, når vi går rettens vej

 

I 6 år har vi gået skulder ved skulder. Det bliver vi ved med.

Det går stadig fremad – det kan kun gå for langsomt.

Men BL fortsætter for fuld kraft ad demokratiets tre veje

  • Debattens vej

  • Den politiske dialogs vej

  • Rettens vej

Bæredygtigt Landbrug vil sikre, at dansk landbrug bliver reguleret fagligt og juridisk korrekt.

Tak for ordet.

Tak for I lyttede.

Jeg glæder mig til debatten.