Der har været stor fokus i landbrugsmedierne og hos os selv på, om de tal, Miljø- og Fødevareministeriet har indberettet til EU-kommissionen, er korrekte. Vi prøver her at forklare, hvad de grundlæggende problemstillinger er.
Tal til EU er forkerte på fire måder.
Kampen går på, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har givet EU-kommissionen rigtige tal. Det har ministeriet påstået, men et svar fra EU-kommissionen viser, at kommissionen tror, at 20 % af det danske grundvand har en nitratkoncentration på over 50 mg/l. Det fremgår af EU-kommissionens svar til Jørn Dohrmann (DF). Dette er ikke korrekt. GRUMO-rapporten fra 2016 – der er en rapport om dansk grundvand – inddeler målingerne i tre typer: GRUMO, LOOP og Vandværksboringer. De har 21,2 %, 16,5 % og 1,0 %.
Samlet bliver det ca. 4 %, da der er langt flest vandværksboringer. Men ingen af de tre typer målinger er repræsentative.
De 20 % er forkerte af fire årsager:
-
Man måler i noget, der ikke er grundvand i EU’s definition.
-
Målingerne bliver bevidst valgt ud fra, hvor man tror, der er problemer.
-
Man frasorterer målinger, der ikke har indhold af nitrat.
-
Man har rykket målepunkterne op.
Grundvand bliver i Danmark brugt til drikkevand, men det er kun noget af grundvandet. Så grundvand er ikke det samme som drikkevand.
-
EU har en definition af grundvand, og det er den, indberetningerne skal følge. Det vil sige, at Danmark ikke må lave sin egen definition, når man indberetter. Definitionen er: ”Alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.” Den mættede zone er under det grundvandsspejl, hvor alle porer er vandfyldte, uanset hvor langt man bevæger sig nedad. Længere oppe kan der være områder, der ligger som vandfyldte lommer, men under dem kan der være iltholdige lag. Miljø- og Fødevareministeriet har indberettet målinger, der er foretaget over den mættede zone. Over den mættede zone vil der ofte være et højere indhold af nitrat, så resultatet bliver kunstigt højt. Når Miljø- og Fødevareministeriet fortæller, at de har sendt målinger til EU, der indeholder målinger i den iltholdige zone, er det en tilståelsessag. Det iltholdige grundvand er ikke grundvand ifølge EU’s definition. Ministeriet har altså misinformeret EU-kommissionen med forkerte tal.
-
GRUMO-målingerne giver ikke et reelt billede af indholdet af nitrat i det danske grundvand. Dette står direkte i deres rapporter: ”Bl.a. af den grund er prøvetagningsstrategien ændret siden 2004 med størst prøvetagningshyppighed i de indtag, hvor tidligere målinger har vist, at der er størst sandsynlighed for at finde en samfundsmæssig påvirkning, fx fra forurening med pesticider og deres nedbrydningsprodukter.”[1] GRUMO har altså selv erkendt, at målingerne ikke er repræsentative. De leder efter steder med høje nitratkoncentrationer. Derfor bliver resultatet igen kunstigt højt. De giver ikke et retvisende billede.
-
Når GRUMO har lavet målinger, der har en nitratværdi på nul, har man ofte sorteret dem fra. Det betyder naturligvis igen, at resultatet bliver kunstigt højt.
-
Målingerne af grundvandet er gennem årene blevet rykket længere og længere op i undergrunden. Dette gør naturligvis, at tallene ikke er sammenlignelige med tidligere år. Det gør også, at resultatet bliver kunstigt højt.
Miljø- og Fødevareministeriet indberetter altså grundvand, der ligger over den mættede zone. Man rykker målepunkterne opad, man leder bevidst efter steder, hvor der er høje nitratværdier, og man sorterer målinger med nulværdi fra. Alt sammen giver et billede af dansk grundvand, der trækker i stærk negativ retning.
[1] Side 15: http://www.geus.dk/DK/water-soil/monitoring/groundwater-monitoring/Documents/g-o-2015.pdf
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
