De røde sedler røg i vejret hos publikum i Fællessalen på Christiansborg.
Spørgsmålet fra ordstyreren Iben Krog Rasmussen til de små 200 tilhørere var, om EU bør afskaffe al støtte til landbruget inden 2025. Og der var kun ganske få, blandt det generelt unge publikum, der ønskede, at navlestrengen mellem landbruget og EU blev klippet.
Forud var tirsdag aften gået halvanden times debat, hvor cheføkonom Frank Øland fra Landbrug & Fødevarer havde forklaret de konsekvenser, man risikerer, hvis man afskaffer landbrugsstøtten for hurtigt.
”Landbrugsstøtten kan ikke fjernes i morgen. Vi er ikke deciderede modstandere af at fjerne den, men det skal ske meget gradvist, for eksempel over en tidshorisont på 50 år eller mere. Så kan vi i hvert fald godt vænne os til det”, forklarede han.
Baggrunden for hans holdning er, at en hurtig afskaffelse vil betyde meget store tab i indtægter for landmændene, kraftigt faldende jordpriser og massekonkurser. Disse tab vil ramme finanssektoren hårdt og skabe behov for nye statslige bankpakker, forklarede den tidligere chefstrateg i Danske Bank.
Venstre: Hér skal vi ikke gå foran!
Miljø- og Fødevareordfører Erling Bonnesen fra Venstre var enig i den konklusion. Han gav udtryk for, at Danmark skal have et globalt perspektiv, når talen falder på landbrugsstøtte.
”Vi skal ikke gå foran i at afskaffe landbrugsstøtten. Det vil være at skyde os selv i foden”, sagde han og fortsatte:
”Vi skal give de danske landmænd og fødevaresektoren lige vilkår – mere lige vilkår end de har i dag.”
Han mener, at det er vigtigt, at forholdene er lige landene imellem.
Fakultetsdirektør Henrik Zobbe fra SCIENCE, Københavns Universitet, forklarede, at landbrugsstøtten i EU er faldet kraftigt siden 1980’erne og ligger på niveau med gennemsnittet i OECD.
Folkelig opbakning til landbrugsstøtten
Landbrugsstøtten har tilsyneladende også overraskende opbakning.
”Når man følger med i den danske debat, så kunne man godt få den opfattelse, at landbrugsstøtten er en voldsom upopulær ting, men det er det faktisk ikke,” sagde Frank Øland fra Landbrug & Fødevarer.
Han fremlagde en meningsmåling blandt danskerne, der viser, at 15 % mener, at støtten er for lav, 42 % at den er passende og 31 % at den er for høj. Resten svarede ved ikke. I det øvrige EU er der omkring dobbelt så mange, der ville forøge støtten, end folk der ville skære i den.
Den positive indstilling vandt dog ikke genklang hos Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti.
”En EU-skeptiker som mig vil nok mene, at pengene hører bedre til i nationale kasser eller i borgernes lommer”, forklarede Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, men erkendte, at EU er en supertanker, det tager tid at vende.
”Det er ikke bare at knipse med fingrene. Det er det muliges kunst. Kan man gøre det på 50 år, så ville jeg være jubeloptimist, men det tror jeg ikke, at man kan”, sagde han.
En central del af medlemsskabet…
Han gjorde opmærksom på baggrunden for landbrugsstøttens popularitet i andre EU-lande.
”Der er en række lande, hvor man ser EU’s landbrugsstøtte som en helt central del af det at være medlem af EU. Det var et stort argument i hele Øst- og Centraleuropa for at blive en del af udvidelsen af EU, og det er en central ting for mange lande i Sydeuropa, hvor økonomien i forvejen er dårlig”.
Om der skulle være sneget sig østeuropæere ind i salen er usikkert, men der var ikke opbakning blandt tilhørerne til at lukke ned for støtten på kort sigt.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
