Sandhedens time rykker nærmere

Udgivet 5. januar 2017 - kommentarer:
Sandhedens time rykker nærmere

BL's eksterne rådgiver, Poul Vejby-Sørensen, har i årevis kæmpet for mere faglighed i dansk miljøpolitik. Han ser derfor BL's stævning af staten for vandområdeplanerne som et skridt i den helt rigtige retning for dansk landbrug

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

For en kritiker, som i 30 år har efterlyst mere faglighed i dansk miljøpolitik og –forvaltning, og som ”systemet” kun har imødegået med tom snak, var det en kærkommen julegave, at Bæredygtigt Landbrug lillejuleaften satte vand over til et eftersyn af vandområdeplanerne og vandforvaltningen.

BL stævnede nogle styrelser under Miljøministeriet og dermed i realiteten staten for at udsende vandområdeplaner, der er fagligt usammenhængende og videnskabeligt ukvalificerede, samtidig med at de påfører landbruget og samfundet store økonomiske tab uden udsigt til de ønskede gevinster for vandmiljøet. Det er sørgeligt for demokratiet, at en saglig dialog ikke kan opnås uden retssystemets medvirken.

Allerede i 1989 blev en kritisk men grundig international evaluering af dansk miljøforskning delvist ignoreret. Nu arrangeres så – som en udløber af Landbrugspakken – atter en international evaluering af miljøpolitikken og dens teorier og modeller. Denne gang dog i et mere beskedent omfang. Men den nye evaluering synes allerede afsporet, fordi elementære habilitetskrav ikke respekteres: Forvaltningsstyrelsen, SVANA, skal - med inhabile aktører i nøglepositioner - håndtere undersøgelsen af SVANA’s egen rolle. Denne konstruktion får alle advarselslamper til at blinke. Hvorfor sætter man ikke f.eks. Forskningsministeriet på evalueringsopgaven?

Der skal ikke megen indsigt til at slå fast, at dansk miljøpolitik på 30. år er en katastrofe. Eksperterne bag myndighedsbetjeningen har hverken levet op til nødvendig videnskabelig standard eller politisk neutralitet. De har derimod udsendt politiske budskaber i videnskabelig forklædning. Forskere har optrådt i medierne og ved høringer i Folketinget som private lobbyister uden deres forskningsinstitutions opbakning. Politikerne er blevet misinformeret.

Politik på manipuleret grundlag

Myndighedsbetjeningen af det politiske niveau er helt utilfredsstillende, og der er mange beviser på, at vandområdeplanerne dumper til testen for videnskabelig uredelighed. Men denne erkendelse er så ubekvem, at den lader vente på sig. Imens svigtes miljøet, og den økonomiske skade på erhverv og samfund vokser år for år.

Hvad ”videnskabelig uredelighed” er for en størrelse, er defineret i Science Europe, Briefing Paper: Research Integrity: What it Means, Why it Is Important and How we Might Protect it. December 2015). 

Science Europe fremhæver særligt tre typer af videnskabelig uredelighed begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater. Det drejer sig om: 1) fabrikering, 2) forfalskning og 3) plagiering. Definitioner og eksempler i det følgende.

1) Fabrikering: ”Konstruktion af data eller substitution med fiktive data”.

”Fabrikering” er præcist, hvad eksperter fra Aarhus Universitet og DHI foretog, da de i mangel på data for klorofylindholdet i vandet i år 1900, ”fabrikerede” nogle fiktive værdier baseret på skøn og antagelser. Resultatet anvendes i forvaltningen.

2) Forfalskning: ”Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende”.

”Forfalskning” er præcist, hvad Miljøministeriet og Aarhus Universitet gennem mange år har udført ved at lade data fra de såkaldte LOOP-målinger danne basis for indberetninger om nitrat til EU-Kommissionen, selvom resultaterne er helt uegnede til dette formål. Det har Aarhus Universitet slået fast i en vidneforklaring i Vestre Landsret i sommeren 2015.

”Forfalskning” har på det seneste fundet sted i forbindelse med beregning af kravet om efterafgrøder i relation til Landbrugspakken. Her har SVANA og GEUS undladt at medregne retentionen i det terrænnære jordvand.

”Forfalskning” har GEUS også i en årrække praktiseret i grundvandsovervågningen (GRUMO), idet målepunkterne er flyttet længere og længere opad mod jordoverfladen. Da nitratkoncentrationen helt naturligt er større tæt ved overfladen, giver det en manipuleret statistik.

”Forfalskning” har GEUS endvidere praktiseret i statistikken for pesticidrester i grundvand. I GRUMO-programmet har GEUS valgt at se bort fra nul-observationerne, hvorved statistikken bliver stærkt misvisende med en fejlfaktor på mellem 10.000 og 100.000. Lignende frygtes at være tilfældet for nitratmålingerne.

Disse astronomisk store fejl kan under ingen omstændigheder accepteres.

3) Plagiering: ”Tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering”.

Plagiering” er der – man kan næsten sige desværre – ingen eksempler på. Inspiration fra verden omkring os kunne ellers have været nyttig.

Tvivlsom forskningspraksis

Hertil kommer begrebet ”QRP” (Questionable Research Practices), der omfatter dårlig udformning og projektering af forskningen; brug af uhensigtsmæssige (skadelige eller farlige) forskningsmetoder; eksperimentelle, analytiske eller beregningsmæssige fejl.

Under QRP findes årsagen til den elementære systemfejl omkring kvælstof og fosfor, der betyder, at udledning af dansk spildevand med langt højere fosforkoncentration end vores nabolande, ikke fører til et logisk indgreb mod fosfor i spildevand, men derimod fører til fortsatte indgreb mod kvælstof fra dyrkede arealer. Dermed rettes bager for smed, og forureneren-betaler-princippet undertrykkes. Det er tale om et usagligt og rent politisk overgreb designet af en politiserende myndighedsbetjening.

Endnu et eksempel på QRP er overtrædelsen af vandrammedirektivets krav om videnskabelig objektivitet ved bl.a. fastlæggelse af referenceforhold. I 2002 erkendte DMU (Faglig rapport nr. 390): ”Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere sammenhænge mellem artssammensætning af fytoplankton, vandplanter og bunddyr og tilførslen af næringsstoffer fra oplandet, således som det er forudsat i vandrammedirektivet". Det betyder, at forudsætningen for den administration, der er anvendt i flere årtier, ikke er til stede. Vandrammedirektivets krav er overtrådt gennem mange år. Hvorfor har ingen grebet ind?

Politikerne opfordres til at se virkeligheden i øjnene og nå tættere på sandheden i 2017. Det vil være til fordel for miljøet, erhvervet og landet!

(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk og kan læses
her).