Forkerte tal – hvorfor og hvordan?

Bæredygtigt Landbrugs direktør: Jovist kan tallene til EU være rigtige - men så stammer de fra det forkerte grundvand...

hans2

Af Hans Aarestrup, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Der har været røster fremme om, at EU-kommissionen har fået de rigtige tal om grundvandets tilstand i Danmark, men at de åbenbart bruger gamle tal. Dette er desværre ikke tilfældet.

Miljø- og Fødevareministeriet sendte, som man ganske rigtigt skriver i Landbrugsavisen [1], tal om grundvandsmagasinernes tilstand til EU den 9. august 2016. Det fylder godt en side og beskriver, at tilstanden i de 402 danske grundvandsmagasiner er som følger:

Tallene viser, at der kun er omkring 4 % (17 / 402) af det danske grundvand, som er belastet med Nitrat. Denne indrapportering sker i henhold til Vandrammedirektivet. Men i brevet til EU-Kommissionen henviser Miljø- og Fødevareministeriet også til rapporten, VANDMILJØ OG NATUR 2014 NOVANA[2]. Hvor man efterlades med et billede, som svarer meget godt til det, som kommissionen fortæller Jørn Dohrmann.

Systemfejl blev gentaget

På den ene side siger Miljø- og Fødevareministeriet til EU-kommissionen, at alt er i den skønneste orden, og på den anden side siger de, at det ikke er.

I september 2016 offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet en rapport, som beskriver status og udvikling for vandmiljø og landbrugspraksis[3].

Det er den tredje i rækken af indrapporteringer lavet i henhold til Nitratdirektivet. De to første kom i 2009 og 2013. De havde samme systemfejl som den, der er sendt i 2016.

Rapporten er baseret på GRUMO-rapport og LOOP-målinger og er på 80 sider. Den er meget grundig og indeholder masser af tal og statistik. Problemet med den er, at LOOP og GRUMO ikke er designet til at sige noget om grundvandets generelle tilstand, men til at holde øje med det vand, der er på vej til at blive grundvand. Desuden fokuserer GRUMO på de områder, hvor man ved, der er problemer med nitrat. Se rapporten: ”Grundvandsovervågning 2016”[4].

De målinger er selvfølgelig relevante i forhold til at lede efter problemer, men de kan ikke bruges til at sige noget generelt om det danske grundvand. Med modsat fortegn kan man ikke bare bruge vandværksboringerne som indikator, da de jo lukkes, hvis der er for meget nitrat.

Grundvand – og iltet grundvand

En fejl ved indberetningen er, at den indeholder data om iltet grundvand. Dette er ikke grundvand i forhold til den definition, der bliver brugt i EU. Så når de andre lande kun indrapporterer ikke-iltet grundvand – altså fra det, der hedder den mættede zone – så bliver tallene usammenlignelige. Samtidig giver de et meget dårligere og ukorrekt billede af grundvandet i Danmark.

Men kommissionen er naturligvis nødt til at gå ud fra, at når Danmark indrapporterer, så gælder det grundvand som defineret i Vandrammedirektivet.

»Grundvand«: “Alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.”

Altså alt vand i den mættede zone, hvilket vil sige, der hvor der ikke længere findes ilt.

Her er kilden til problemet. Den danske overvågning er primært rettet mod det iltede grundvand, som jo i sagens natur indeholder meget mere nitrat end det, som findes i de dybere lag, og som er det, man spørger til i Vandrammedirektivet.

I første omgang skyldtes den forkerte fokus på det iltede grundvand en oversættelsesfejl af Vandrammedirektivet, men siden den er blevet rettet den 23. januar 2015, kan man der ikke være i tvivl om, at det er det grundvand i den mættede zone, hvis tilstand der skal afrapporteres.

Kommissionen bruger tallene, som er indrapporteret i henhold til artikel 10 – og som de har fået leveret af Miljø og Fødevareministeriet til at slå det selvsamme Miljø- og Fødevareministerium oven i hovedet med, og får dem til at vedtage 29.000 hektar ekstra kompenserende efterafgrøder. [5]

Fejlagtig præmis bag pilotskrivelsen

Det gør de, fordi de tror, at der ikke er styr på nitrat i det danske grundvand. Hvis man tvivler på det, kan man selv læse pilotskrivelsen[6], hvor det står nederst på side 5.

“Despite the absence of information on the extent and location of possible increased nitrogen leaching to groundwater, and despite the existing water quality problems, the Danish authorities have decided to take short term measures increasing nutrient inputs on agricultural land.”

Når Jørn Dohrmann spørger EU-kommissionen, hvordan de mener, det danske grundvand ser ud, svarer de naturligvis ud fra de grundige rapporter, de får i henhold til Nitratdirektivet, og ikke ud fra den ene side, de får i henhold til Vandrammedirektivet.

[1] http://landbrugsavisen.dk/lf-mysterie-om-eu-kommissionens-fejlagtige-svar

[2] VANDMILJØ OG NATUR 2014 NOVANA. Se side 44. http://dce2.au.dk/pub/SR170.pdf

[3] Status and trends of the aquatic environment and agricultural practice in Denmark. Report to the European Commission for the period 2012-2015 in accordance with article 10 of the Nitrates Directive (1991/676/EEC)
https://blb.dk/media/187678/nd-art10-report_dk_20160901_final.pdf

[4] http://www.geus.dk/DK/water-soil/monitoring/groundwater-monitoring/Documents/g-o-2015.pdf se nederst side 15

[5] http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/regeringen-og-eu-finder-faelles-forstaaelse-for-hjoernesten-i-foedevare-og-landbrugspakken/

[6] EU PILOT 8540/16/ENVI https://blb.dk/media/187679/13273706-dokumentation.pdf

Scroll to Top