Dansk landbrug har brug for flere planteværnsmidler

Udgivet 3. januar 2017 - kommentarer:
Dansk landbrug har brug for flere planteværnsmidler

Færre aktivstoffer er et stigende problem, advarer Dansk Planteværn – og BL’s direktør så også gerne flere værktøjer i værktøjskassen

Dansk landbrug har markant færre pesticider til rådighed end de fleste udenlandske konkurrenter.

"I Danmark har vi særlige danske restriktioner vedrørende nedbrydningsprodukter og persistens i jord - altså den tid det tager for et sprøjtemiddel at blive nedbrudt i jorden. De særlige danske krav gør, at en række plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i andre EU-lande, ikke kan godkendes i Danmark. Det medfører, at de danske landmænd har færre bekæmpelsesmuligheder i forhold til konkurrenterne i resten af EU", siger Helle Græsted Bennedsen.

God melding fra ministeren

Hun opfordrer i en pressemeddelelse fra Dansk Planteværn politikerne bag den kommende pesticidstrategi til at se nærmere på mulighederne for at indføre nye og innovative planteværnsløsninger i dansk landbrug. Meldingen kommer, efter at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) her ved nytårstid proklamerede, at regeringen i det nye år vil arbejde for at skabe bedre konkurrenceforhold for de danske landmænd. Og at det bl.a. skal ske ved at udvikle produktionen og benytte den nyeste teknologi i landbruget.

Ifølge EU’s pesticid-database har de danske landmænd 153 aktivstoffer til rådighed, mens tallene for de tyske landmænd er 265 og for de engelske landmænd 275.

BL: Fare for resistens

Det er ikke kun Dansk Planteværn – interesseorganisation for producenter og importører af planteværnsmidler – der ærgrer sig over, at især danske og svenske landmænd har langt færre sprøjtemidler at vælge imellem end kollegerne i mange af de lande, vi handler med på det åbne marked.

”Som håndværkere vil vi landmænd jo helst have så mange og så gode værktøjer i værktøjskassen som muligt”, forklarer Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug.

”Vi vil naturligvis gerne være med til at sikre, at så få afgrøder som muligt går tabt i processen. Men der er et oplagt problem med et for lille udvalg af sprøjtemidler: Vi risikerer at gøre skadevolderne resistente overfor aktivstofferne. Og dét har ingen gavn af”, tilføjer BL-direktøren.

Esben Lunde Larsen lægger op til, at der skal være en mere videnskabelig tilgang til forhandlingerne om pesticidstrategien 2017-2020. Det glæder både BL og Dansk Planteværn, at de faktiske forhold kommer til at fylde mere i debatten omkring landbrugets planteværnsmidler – der i øvrigt tager typisk 11 år at få godkendt. Dén tid bruges bl.a. på at undersøge, hvordan landmanden kan få det maksimale udbytte af at benytte produkterne med den mindst mulige negative påvirkning af såvel sprøjtefører som miljø.

Høje afgifter holder nye opfindelser ude

Dansk Planteværn advarer om, at nye planteværnsmidler med nye virkningsmekanismer, der kan være vigtige i resistensforebyggelse, har svært ved at klare sig i konkurrencen med de eksisterende produkter på markedet på grund af de høje afgifter. Og at de nye midler derfor aldrig bliver markedsført i Danmark.

Tre internationale eksperter anbefalede i foråret 2015 Danmark at ændre lovgivningen på planteværnsområdet, således at flere midler – der reelt ikke udgør en risiko for grundvandet, miljøet og sundheden – kan blive godkendt på det danske marked.

Se eksperternes rapport her.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk