Offer for tricktyveri?

Udgivet 30. december 2016 - kommentarer:
Offer for tricktyveri?

Mon ikke jule- og nytårsdagene burde bruges til at genoverveje det beregningsgrundlag, der ligger til grund for kravet om de mange efterafgrøder – spørger Kristian Østergaard

Af gårdejer, cand.agro. Kristian Østergaard, Gl. Landevej 150, 9440 Aabybro

Det er trist, at landbrugets rammevilkår nu er blevet så dårlige, at 67 mælkeproducenter er gået konkurs frem til i dag! Det fortæller Arla i en pressemeddelelse!

Og som om det ikke var nok. Så er julebudskabet i år fra Miljø- og Fødevareministeriet, at landmændene i 2017 og 2018 skal lægge store arealer ud med efterafgrøder. Et led i landbrugspakken, fordi GEUS og SVANA (tidl. Naturstyrelsen) har regnet sig frem til, at det er "prisen" for pakken.

Sådan begyndte historien...

Lad os gå bag om den historie, nu da de folkevalgte på Slotsholmen åbenbart er sat ud af spillet. Den begynder med et svært tilgængeligt modelnotat fra GEUS, som SVANA har lagt til grund for kravet om de mange efterafgrøder. I notatet skriver GEUS overraskende bl.a.:

"I modellen antages det dermed, at der ikke finder nitratreduktion sted i den oxiderede zone, mens at alt nitrat momentant reduceres (fjernes) på redoxgrænsen".

For de fleste lyder det nok både lidt teknisk og måske som det rene volapyk. Lidt forenklet er der tale om, at GEUS i sine beregninger fravælger nitratreduktion i det iltholdige vand, der befinder sig i jorden nærmest jordoverfladen.

Reduktion gemmes pludselig af vejen

Beslutningen om at se bort fra nitratreduktionen her står i skærende kontrast til et tidligere GEUS-notat, dateret marts 2015. Heri oplyser GEUS, at ikke mindre end 23 pct. af grundvandsretentionen finder sted netop i den terrænnære iltholdige zone!

En så stor og omfattende nitratreduktion "gemmer" GEUS nu pludselig af vejen, med den konsekvens, at man på papiret kan "puste" belastningen med kvælstof kunstigt op i det vand, der befinder sig planternes rodzone!

Landmændene skal nemlig ikke – hvis det står til SVANA – ustraffet have lov at bruge mere gødning til landbrugsafgrøderne.

Ikke i den virkelige verden - kun på papiret...

Ifølge et GEUS-notat fra marts 2015 udgør retentionen i og lige under jordoverfladen gns. 27.900 tons N/år i perioden 1990-2010. Lægges det som et regneeksempel til grund, er der tale om en retention, der her er mere end 20 gange større end de ca. 1.300 tons N, som efterafgrødekravet i henholdsvis 2017 og 2018 udløser, og som er prisen for, at landmændene i kraft af landbrugspakken må gødske afgrøderne optimalt!

Ved at se bort fra de faktiske retentionsforhold og ved hjælp af dette "prokuratorkneb" når GEUS og SVANA frem til, at landbrugspakken betyder en stigning i kvælstofkoncentrationen/belastningen i det terrænnære vand?

En stigning og en koncentration man som følge af den faktiske retention ikke finder i virkelighedens verden; men kun på papiret hos GEUS og SVANA.                       

Ved at lægge et tæt røgslør over modelgrundlaget, og ved at se bort fra den betydelige retention der findes i den terrænnære zone, giver det SVANA grundlag for at tilbagerulle landbrugspakken og straffe mange landmænd med kompenserende efterafgrøder i 2017 og 2018.

Svært at finde ord

Det er svært at finde et passende ordvalg for den slags prokuratorkneb! Krav, der ikke kan begrundes, hvis retentionen i den terrænnære zone var blevet indregnet i modelgrundlaget - hvad den altså ikke er!

Og det er ikke, fordi GEUS ikke ved, hvor stor retentionen er! Man har blot undladt at regne den med i det beslutningsgrundlag, som SVANA har brug for!

Myndighedernes lukkethed omkring beslutningsgrundlaget gør det svært for menigmand at gennemskue tingene. Ikke uden grund at det giver anledning til mytedannelse og populistiske historier.

Og her kommer tricktyvene ind i billedet

I det sønderjyske, der ligesom den nordlige del af Vendsyssel og Himmerland bliver pålagt store "strafarealer" med efterafgrøder i 2017 og 2018, er det blevet til denne historie:

"Har du hørt, at to tricktyve i går var på spil her i landsbyen? Den ene fik sandelig held til at stjæle en landmands tegnebog, alt imens den anden på et gebrokkent og helt uforståeligt dansk afledte landmandens opmærksomhed ved at spørge om vej til banken".

Nu skal man her sige: "Skam få den - der måtte tænke sådan om SVANA og GEUS?"

Men tænk så alligevel en gang til!

For i et supplerende notat til SVANA skriver GEUS (2016/54) nemlig, "at grundvandets udvikling i nitratindholdet skal overvåges og måles de næste mange år, førend modellers resultater og prognoser kan verificeres med hensyn til merpåvirkningen af grundvandet med kvælstof."

Behov for at genoverveje grundlaget

Det er på det mangelfulde grundlag, at SVANA åbenbart mener, at landbrugspakken i 2017 og 2018 skal rulles tilbage og suppleres med krav om knap 300.000 ha med efterafgrøder i dansk landbrug!

Mon ikke jule- og nytårsdagene burde bruges til at genoverveje det beregningsgrundlag, der ligger til grund for kravet om de mange efterafgrøder?

(Indlægget har også været bragt i Nordjyske).