”Vi har lige så godt vandmiljø i Sverige, selvom vi gøder en del mere.”
Således lød hovedbudskabet i landmand, ph.d. i kemi og tidl. forsker i Sverige, Frans W. Langkildes, oplæg på Agerskovmødet forleden.
Den danske forsker og landmand, som er bosat i Sverige, gennemgik nabolandets vandmiljø ud fra veldokumenterede grafer og slides, som i den grad var til at forstå for de 150 fremmødte landmænd i Sønderjylland.
Han tog med sit oplæg udgangspunkt i Sveriges bedste og mest intensive landbrugsområde omkring Tullstorpsån.
Faktaboks om Tullstorpsån:
- Åen blev uddybet og udrettet i 1883
- 35 km lang
- Afvander Sveriges bedste og mest intensive landbrug
- Privat ålaug, som vedligeholdes hvert år
- Restaureringsprojekt siden 2007:
– Fosforfælder, sedimentfælder – partikulært P
– Vådmarker
– Oversvømmelsesreservoirer
– Bugter og anlagte terrasser
Fosfor er et større miljøproblem end nitrat
Frans W. Langkilde forklarede de tilhørende landmænd, at man i Sverige er langt mere optaget af fosfor frem for nitrat, da det er mere skadeligt i et miljøperspektiv:
”Når man lister forskellige kilder til udslip i naturen op, og man dykker ned i udledning af nitrat og fosfor, så nytter det ikke noget, at man kun kigger på landbruget.”
Især oversvømmelser, pointerede forskeren, kan give enorme problemer med fosfor, som løber ud i Østersøen og åerne. Derfor har man i Sverige lavet reservoirer til at opsamle det overskydende vand. Hele vedligeholdelsen af vandmiljøet er styret af private ålaug.
”Vi ejer selv vores vandløb, og vi laver selv vedligeholdelse hvert år. Vi kører typisk med en gravemaskine med en bred gitterskovl med kniv på, og så laver vi årligt grødeskæring i august- september. Det eneste, som vi skal fortælle Länssstyrelsen, er, hvornår vi begynder, og hvornår vi slutter,” fortalte Frans W. Langkilde.
Gødskning efter ligevægtsprincippet
Forskeren med en ph.d. i kemi fremviste klare resultater fra et forsøg lavet af Upsala Universitet i Sverige om, at gødskning efter ligevægtsprincippet ikke skaber merudledning af nitrat. Se graf af forskningsresultaterne herunder:
På x-aksen anvises, hvor meget der er gødet med, og på y-aksen ser vi, hvor meget der kommer ud i vandmiljøet. Og 0’et i midten svarer til, hvor meget planterne er i stand til at optage.
Netop ligevægtsprincippet, forklarede Frans W. Langkilde, er altafgørende for udledningen af nitrat:
”Hos os i Sverige ligger vi på 220 kilo gødning per hektar, i Danmark ligger I på ca. 160 kilo. Men det er interessant, at uanset hvor meget eller hvor lidt man gøder, har man det samme udslip. Kurven er lige. Først når man overskrider den her ligevægt, altså hvad planterne kan udnytte, så begynder udslippet at stige. Så I gøder meget mindre end os, men det hjælper ingenting.”
Og når det kommer til sammenhængen mellem mere kvælstof og flere afgrøder, kunne professoren kun bekræfte, at de ekstra kilo gødning, svenskerne bruger, får de kun et større udbytte ud af. Følg linket for en oversigt over udbyttet i Skåne.
”Vi har yderligere en højere proteinprocent i vores korn – som virkelig betyder noget, da vi bliver betalt efter protein,” tilføjede landmanden. Du kan i videoen herunder se ham forklare, hvordan de ekstra kilo nitrat virker på afgrøderne:
Det var et oplæg, som fik folk op af stolene, og formanden for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen, takkede for et veldokumenteret og spændende indlæg. De andre landmænd i krostuen var især også interesseret i, hvordan svenskerne måler på deres vandløb. De efterfølgende spørgsmål herom kan du se herunder. Hele Frans W. Langkildes oplæg fra Agerskovmødet kan ses her.
Af Ditte Birkebæk dib@baeredygtigtlandbrug.dk
