Økologisektionen under L&F holdt torsdag årsmøde på Bygholm Landbrugsskole. Her var en optimistisk stemning og tro på fremtiden – efterspørgslen er jo stigende, lød det selvsikkert fra formand Hans Erik Jørgensen fra Haarby på Fyn.
Fokus i debatten blev i meget høj grad næringsstoftilførslen – specielt set i lyset af ønsket om at udfase den konventionelle husdyrgødning og at øge udbytterne – ”Ikke bare for pengepungens skyld, men også for at styrke økologiens bæredygtighed og ressourceeffektivitet,” lød det i beretningen.
Økologisektionen har foreslået NaturErhvervstyrelsen, at man sænker den mængde ikke-økologisk gødning, som økologer automatisk må bruge fra 50 kg udnyttet N til 40 kg udnyttet N. Flere i forsamlingen mente, det var en lige lovlig optimistisk udmelding – specielt lød der bekymrede røster fra det sjællandske.
Ikke så enkelt…
Formanden lagde vægt på, at husdyr og planteavl hører sammen, og opfordrede sine sjællandske kollegaer til at indføre flere husdyr på øen, ligesom han understregede, at behovet for ikke-økologisk husdyrgødning bliver mindre, når man opnår næringsstofmæssige gevinster fra de forbedrede sædskifter.
Andre påpegede, at det ikke var så enkelt, og at det var problematisk at holde husdyr blot for gødningens skyld. Konsulent Lisbeth Frank Hansen, Gefion, understregede, at husdyr på bedriften ikke betyder tilførsel af næringsstoffer, men nærmere er et køre-rundt-system: Det er essentielt, at bedriften får tilført næringsstoffer udefra – mange næringsstoffer føres jo ud af bedriften med salgsafgrøderne.
Der er en problematik, der er arbejdet med i ti år, fortalte formanden og understregede nødvendigheden af at finde alternative næringsstoffer og at fokusere på et frugtbart sædskifte. Han kunne dog ikke pege på de store muligheder.
Næstformand Michael Svane nævnte muligheden for at anvende parkaffald.
Afgiver næringsstoffer – uden at få nogen igen
Landmand Ole Olsen fra Sjælland problematiserede udfasningen af den konventionelle husdyrgødning, før man har reelle alternativer at sætte i stedet:
”Afgasset gylle er ikke anerkendt som økologisk gødning, og det er ikke holdbart, at vi konstant giver næringsstoffer ud fra bedriften – uden af få nogen igen.”
Han blev bakket op af Lisbeth Frank Hansen, der adspurgt om problematikken også talte om jordens frugtbarhed med luft og liv til rødderne, og tilføjede, at ingen planter er uafhængige af fosfor, og ingen planter kan producere fosfor. Derfor er det nødvendigt at tilføre det – det må nødvendigvis komme udefra sammen med kali.
Hun problematiserede anvendelsen af handelsgødning på grund af den meget energikrævende fremstillingsform. Hun ser derimod frem til at kunne anvende husholdningsaffald og slam.
”Hvis man stiller krav til indholdet af miljøfremmede stoffer og meget gerne kommer det igennem enten en kompostering eller et biogasanlæg, er det en god gødning. Der er mangel på næringsstoffer – specielt fosfor – det er derfor nødvendigt at tænke i recirkulering og genanvendelse,” understregede konsulenten.
Økologi på vej
Økologien i Danmark er godt på vej mod de 300.000 hektar – som det tidligere har været meldt ud som et politisk mål i 2020 – fortalte formanden for økologisektionen i sin beretning. I år forventes mellem 400 til 500 nye økologer.
I beretningen blev det også understreget, at økologi for alvor er flyttet ind i de offentlige og private storkøkkener. I 2015 blev der således solgt økologiske varer for 1,7 milliarder kr. til foodservicesektoren. Det er en fremgang på hele 27 pct. i forhold til 2014. Og også i år forventer Landbrug & Fødevarer en stigning i økologisalget til storkøkkener på 20-25 pct.
Også flere og flere forbrugere vælger at lægge økologi i indkøbskurven, fortalte formanden for økologisektionen:
”Vi er det land i verden, der har den største økologiandel. Samlet set er 8,4 pct. af, hvad vi køber i butikkerne, økologi. Og jeg tror, økologiandelen i 2016 kommer tæt på 10 pct. I 2015 steg salget af økologiske varer med 12 pct. i butikkerne. Så det i alt udgør 7 milliarder kr.”
Også på eksportområdet udtrykte økologerne optimisme:
”Vi regner med, at eksporten ligger på lige knap 2 milliarder – Det er en stigning på 10-12 pct. I Landbrug & Fødevarers Virksomhedsforum for Økologi har vi da også opjusteret vores forventninger til økologieksporten. Virksomhederne har nu ambitioner om at eksportere økologiske fødevarer for omkring 3 milliarder kr. i 2020.”
OPDATERING
Formanden for Økologisektionen Hans Erik Jørgensen sagde i sin beretning, at nye opdaterede tal om økologien ville komme snart. De er allerede kommet.
De viser, at 1.128 landmænd har søgt om tilskud til at omlægge omkring 40.000 hektar til økologisk landbrug pr. 1. september 2016. Heraf er 450 ansøgere nye økologer, resten er udvidelser. Til sammenligning blev der sidste år kun søgt om omlægning af halvt så stort et område, cirka 21.000 hektar.
Detailomsætningen af økologiske fødevarer er fordoblet siden 2007 med en stigning fra 3,6 milliarder kroner til cirka 7 milliarder kroner. Samtidig er eksporten steget markant fra cirka en halv milliard i 2007 til 1,7 milliarder i 2014, hvor især Sverige og Tyskland er store aftagere af dansk økologi.
Samlet støtter regeringen de 1.128 landmænd over de næste 5 år med næsten 300 millioner kroner.
I øvrigt
• Malkekvægsbedrifter udgør cirka 14,7 procent af de økologiske bedrifter, hvorimod det kun gælder for 9,2 procent af det totale antal bedrifter i Danmark.
• Ca. 36 procent af arealerne med gulerødder er økologiske.
• Den økologiske bedrift er på gennemsnitligt 70,3 ha, hvilket er stort set på niveau med landsgennemsnittet for almindelige landbrugsbedrifter på 71,8 ha.
• Ifølge den seneste Økologistatistik var der 180.000 ha økologisk areal 31. maj 2015.
• Den danske økologieksport var på 1,7 mia. kroner i 2014. Det er en stigning på 12 procent i forhold til 2013, hvor der blev eksporteret for 1,53 mia. kroner. Til sammenligning kan det nævnes, at den samlede fødevarevareklynge eksporterede for 152 mia. kroner i 2014.
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk
