Det politiske supermarked

Supermarkedet Irma har lavet en urintest-kampagne, hvor folk kunne blive testet for pesticidrester. Kampagnen bliver i denne artikel fra Dansk Planteværn angrebet for at være en skrækkampagne.

irma

I den seneste opgørelse over pesticidforekomster i fødevarer viser prøverne langt overvejende, at der ikke findes pesticidrester i hverken de konventionelle eller de økologiske danske varer. Alligevel reklamerer flere dagligvarekæder med, at man slipper for pesticider ved at vælge økologien. Men er det fair, når mange konventionelle varer ikke har spor af sprøjtemidler i sig? Det mener man ikke i tænketanken Frej, hvor Marie-Louise Thøgersen kalder økologiske reklamestunts for ’bøllemetoder’.

I den seneste opgørelse over pesticidforekomster i fødevarer viser prøverne langt overvejende, at der ikke findes pesticidrester i hverken de konventionelle eller de økologiske danske varer. Alligevel reklamerer flere dagligvarekæder med, at man slipper for pesticider ved at vælge økologien. Men er det fair, når mange konventionelle varer ikke har spor af sprøjtemidler i sig? Det mener man ikke i tænketanken Frej, hvor Marie-Louise Thøgersen kalder økologiske reklamestunts for ’bøllemetoder’.

Der er 75 procent sandsynlighed for, at der ikke findes spor af sprøjtemidler i dansk producerede grøntsager hos din lokale grønt-pusher, imens frugtskålen med 55 procents sikkerhed kan fyldes op med frugt uden spor af pesticider, hvis de er konventionelle og ’made in Denmark’. For de økologiske produkter har DTU-Fødevareinstituttet i 2015 opgjort, at der blot er spor af sprøjtemidler i 2,8 procent af de undersøgte prøver. Tallene skal ses i lyset af, at der fortrinsvis tages prøver af varer, som man anser for at have en høj sandsynlighed for at indeholde rester af sprøjtemidler. Derudover vurderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer.

Fælles for alle de knasende, saftige, søde eller syrlige varer er altså, at de er sunde og at der ingen sundhedsmæssig risiko er forbundet med at spise dem – også selv om man vælger de udenlandske alternativer, hvor der i 2014 blev fundet spor af pesticidrester i 68 procent af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 41 procent af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager. DTU Fødevareinstituttet undersøgte i 2014 også konventionelt kød, mælk og honning for spor af pesticider, og her fandt man ingen rester af sprøjtemidler i varerne.

Men anbefalingerne fra de danske sundhedsmyndigheder, og det faktum, at de fleste undersøgte danske fødevarer er fri for spor af pesticider uanset om de er pyntet med et rødt Ø-mærke eller et dansk flag, preller af på en stadig større gruppe af forbrugere.

Et af de supermarkeder, der i stadig mere udbredt grad har valgt at foretage et moralsk valg på vegne af sine kunder, er Irma. Her har man allerede udfaset konventionelle varer som gulerødder, citroner og bananer, og flere konventionelle varer vil blive ’udmeldt’.

Troen på økologi
’Irma tror på økologi’, lyder devisen blandt andet, og under kulturnatten 2016 i København understregede kæden sit politiske standpunkt, da Irma tog urinprøver fra Kulturnattens tisse-trængende gæster for med baggrund i pesticidindholdet i urinprøverne at vurdere, ’hvor økologiske de forskellige by- og landsdele i København og Danmark er’, som det lød på Irmas facebookside forud for eventen.

Rikke Hyldsberg Søgaard er marketingschef i Irma, og hun fortæller, at Irma i en ny undersøgelse blandt andet har spurgt forbrugerne, hvorfor de vælger økologiske varer. 60 procent har svaret, at det er for at undgå rester af sprøjtegifte i deres mad.

Det skulle urinprøverne under Kulturnatten sætte fokus på, og Rikke Hyldberg Søgaard mener ikke, at eventen vil medvirke til at skabe frygt for fødevarer, som ellers af myndighederne er blevet frikendt for at have sundhedsmæssige konsekvenser for helbredet.

”Eventet er på ingen måde tænkt i forhold til at skabe frygt, men blot sætte fokus på økologien som helhed, og hvorfor forbrugerne vælger økologien til. Vi ønsker også at skabe politisk debat omkring fremtidens landbrug og fødevareproduktion – også blandt unge. Vi har lavet en forbrugerundersøgelse blandt 1000 danskere, der er blevet adspurgt om deres holdninger og vaner i forhold til økologi generelt. Et centralt resultat fra denne undersøgelse var den høje variation i forståelsen af økologi mellem de forskellige aldersgrupper, ” lyder det fra Rikke Hyldsberg Søgaard, som mener, at Irma blot efterlever efterspørgslen hos sine kunder, og at man gør det i tråd med Fødevarestyrelsens egne anbefalinger, der blandt beskriver, at økologi er en måde hvorpå man kan undgå rester af pesticider i frugt og grønt.

I Tænketanken Frej er stifteren Marie-Louise Thøgersen ikke enig i, at Irmas arrangement blot sætter fokus på økologiens gode egenskaber. Hun mener at supermarkedets reklamestunt gør brug af ’bøllemetoder’.

”Det er at bidrage til en skræmmekampagne, når man går ud og laver urintest af københavnerne for at tjekke for sprøjterester. Det bidrager til at udbrede en tro om, at konventionelle fødevarer er usunde. Det er videnskabeligt ikke bevist, og det er derfor et økonomisk reklamestunt, som har store konsekvenser for den faglige oplysning af forbrugerne. At argumentere for, at man bare taler forbrugeren efter munden, udstiller vel egentlig ret tydeligt, hvad Irmas egentlige intention er: At tjene penge. Det håber jeg bare, man som forbruger er helt klar over, ” siger Marie-Louise Thøgersen og fortsætter:

”Et sådan reklamestunt er en stor sort streg i Irmas CSR-strategi. Det er synd med alt det, de gennem årene har formået at rykke. De har om nogle bidraget til at få bedre fødevarer på de danske hylder. Det er synd, at de har behov for at ty til disse bølle-metoder, ” lyder det fra stifteren af Frej.

Økologi er ikke beviseligt sundere
Ifølge Rikke Hyldsberg Søgaard er man hos Irma ikke uenige i de anbefalinger DTU Fødevareinstituttet fremkommer med, i forbindelse med om der er sundhedsmæssige konsekvenser af at spise fødevarer med de niveauer af pesticider, der findes i dansk mad, men man efterlever forbrugernes tro på økologien.

”Vi foregiver ikke at vide mere end myndighederne, og anerkender i øvrigt også den forskning DTU fødevarestyrelsen laver. Vi tager i dette projekt afsæt i forbrugernes motivation for at vælge økologi til, som er at de gerne vil undgå rester af sprøjtegifte i deres mad. I Irma vil vi i kraft af vores målsætning gerne skubbe på økologien og dermed kunne tilbyde kunderne mere bæredygtige varer. Derfor vil vi gerne sætte fokus på økologien og også skabe debat om økologiens fremtidsmuligheder. Et 100 pct. økologisk Danmark ligger nok nogen år ude i fremtiden. Men det vil vi lade politikerne debattere. ”

Coop har en ambition, der lyder ”Sammen om bedre mad”. Mener man i Irma, at det er er dokumenteret, at økologisk mad er sundere og bedre end konventionelt produceret mad?

”Man kan ikke sige, at økologi er ernæringsmæssigt sundere. Det er heller ikke en påstand som Coop eller vi har sagt. Det er dog forbrugernes opfattelse, at økologien er sundere, fordi man bl.a. undgår sprøjtegifte, ” lyder det fra Rikke Hyldsberg Søgaard, som under Kulturnatten står klar til at teste, om Irmas kunders økologiske livsstil bliver synliggjort af de urinprøver, der vil blive taget fra 13 toiletter rundt i byen.

Hos tænketanken Frej mener man at kampagnen fra Irma pisser på den seriøse debat omkring fødevareproduktionen i Danmark, og Marie-Louise Thøgersen går så langt som til at kalde Irmas markedsføring uetisk og uforsvarlig.

”De københavnske forbrugere vil have økologi. Derfor handler det for butikker som Irma om at promovere økologi. Ligeledes tjener butikkerne ekstra penge på at sælge økologiske fødevarer i forhold til konventionelle, hvorfor de har en meget stor interesse i at salget af økologiske fødevarer stiger. Det er helt i orden. De skal jo tjene penge. Hvis jeg var direktør for Irma, ville jeg klappe min marketingschef på skulderen og give hende en lønforhøjelse. Hun skaffer nemlig mange flere penge til butikken. Men når en butik som Irma går ud og promoverer økologiske fødevarer ved at opstille en skræmmekampagne, så er det dybt umoralsk, uetisk og uforsvarligt.
Fakta:
På Kulturnatten den 14. oktober opstillede Irma 13 toiletter, hvor folk kunne få testet deres urin for følgende pesticider: Glyphosat (herbicid), Neonicotinoider, Chlorpyrifos, Pyrethroid – Cl2CA, Pyrethroid – m-PBA (nedbrydningsprodukter fra Pyrethroieder) (insekticider), TTCA (nedbrydningsprodukt fra Captan) (fungicid). Urinen analyseres ved hjælp af GC-MS metoden på akkrediteret laboratorium.

Fakta:
Pesticidrester i fødevarer 2014: Resultater fra den danske pesticidkontrol

Kontrollen omfattede i 2014 i alt 2510 prøver analyseret for indhold af pesticidrester. Prøverne var fordelt på ca. 200 forskellige typer fødevarer.

Der blev fundet pesticidrester i 68 procent af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 41 procent af alle prøver af konventionelt dyrket grøntsager. Pesticidindholdene var under maksimalgrænseværdien i 98,5 procent af de undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket ikke forarbejdet frugt, grøntsager og korn.

Andelen af prøver med fund af pesticidrester i dansk konventionelt producerede grøntsager var 25 procent i 2014, imens andelen af prøver med fund i dansk konventionelt produceret frugt var 45 procent.

Der blev udtaget 179 prøver af økologiske fødevarer. I 5 prøver af udenlandsk oprindelse svarende til 2,8 procent, var der påvisninger.

Kun 3 procent af de danske prøver af frugt, grønt og korn havde et indhold af pesticider på over 10 procent af grænseværdien. Resten af prøverne var enten helt fri for pesticider, og det var langt de fleste, og resten havde indhold på max. 10 pct. af grænseværdien.

Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer, samt at indtag af frugt og grøntsager har en sundhedsfremmende effekt.

(Kilde: DTU Fødevareinstituttet)

Af Jakob Tilma, jti@plantevaern.dk

Scroll to Top