Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør på Maskinbladet
BL-formand Flemming Fuglede Jørgensens rolle som medlem af promilleafgiftsfondens bestyrelse og hans medvirken til at bevilge penge til finansiering af den berømte CBS-rapport har skabt en mediestorm, der er endnu et udtryk for, hvordan medier og politikere ofte vælger at gå efter manden i stedet for efter bolden i landbrugssager.
CBS-rapporten var eksempelvis ikke mange dage gammel, før den blev forsøgt mistænkeliggjort. Kritikere forsøgte både at beklikke finansieringen af rapporten og bidragsydernes faglige habilitet.
Fokus på alt andet end substansen
Meget få kritikere forholdt sig til det faglige indhold, men den slags kritik er selvfølgelig relevant og kan tilbagevises eller medvirke til, at vi allesammen bliver klogere.
Men ret hurtigt var der mere fokus på alt andet end substansen i rapporten.
Og efter nogle uger, hvor rapporten og alle involverede havde været udsat for den politiske møgspreder, nåede kritikken til promilleafgiftsfonden og den måde, finansieringen var blevet bevilget.
Ups – alt var gået efter bogen
Avisen Information var hurtig til at fremstille fremgangsmåden som suspekt, og eksperter sparede ikke på de krasse ord, da avisen forelagde dem sin version af sagen.
Det viste sig efterfølgende, at vejledningen var fulgt til punkt og prikke, og at der intet usædvanligt var i behandlingen af ansøgningen i den konkrete sag.
Tiden er løbet fra fondene
Men sagen om landbrugets fonde viser, at tiden er løbet totalt fra fondene, der i mange tilfælde er opstået som en slags plaster på såret for det samlede landbrugserhverv, når nye love pålagde landmænd ekstraudgifter.
Men konstruktionen med at tage fra landmænd med den ene hånd og så lade en fondsbestyrelse bestemme, hvad pengene skal gives ud til med den anden hånd, er en dyr og uhensigtsmæssig omvej for pengene.
Opgør med fondstankegangen
Når der så også bliver rejst generel kritik af den vejledning, som fondene arbejder efter, kalder det på et grundlæggende opgør med fondstankegangen. Faktisk vurderer professor Steen Bønsing i Maskinbladet, at vejledningen, som fondene arbejder efter, ikke kan tilsidesætte de almindelige forvaltningsretlige habilitetsregler.
Vi kan derfor vente nye regler for fondsbestyrelsernes arbejde. Men det er svært at se, hvordan den nuværende sammensætning af fondsbestyrelserne kan fungere i praksis, hvis habilitetsvurderingen ændres.
Man skal ikke have megen fantasi til at forestille sig, hvordan reglerne hurtigt kan blive indviklede og i praksis meget svære at efterleve, hvis de generelle forvaltningsregler skal følges.
Ingen grund til at opkræve pengene hos landmanden
Og landbruget kan ikke i længden forsvare særregler for fondene. Der er vigtigere emner at holde fokus på for den enkelte landmand.
Derfor bør fondene ganske enkelt afskaffes. Der er ingen grund til at opkræve penge hos den enkelte landmand for at placere dem i et kollektivt cigarkassesystem med forkromede bestyrelser til at beslutte, hvordan pengene kan anvendes.
(Lederen har også været bragt på www.maskinbladet.dk).
