Sigtbarhed, marine miljøer og landbruget

Hvordan kan man være sikker på, at vandplanerne fører til den ønskede udvikling i det marine miljø?

alger-lene-juli-201233

Af Bente Andersen, planteavlskonsulent

Landbrugets udledninger er ofte blevet beskyldt for stor og negativ påvirkning af de marine miljøer. Men flere og flere oplysninger, der tidligere har været svært tilgængelige, sætter nu spørgsmålstegn ved denne sammenhæng.

Statens egen overvågning af det marine miljø viser, at på trods af at kvælstofudledningen fra dansk landbrug er mere end halveret, er sigtbarheden i fjorde og kystnære områder ikke blevet forbedret i perioden 1989-2014. Sigtdybden i de åbne indre farvande steg i perioden 1985-2005, men aftog efterfølgende indtil en stigning i 2012 og 2013. I 2014 faldt sigtbarheden igen tilbage.

Derfor må det undersøges: Hvordan kan man være sikker på, at vandplanerne fører til den ønskede udvikling i det marine miljø? Det skal også ses i lyset af, at man i en Novana-rapport kan læse:

”Sammenfattende er ændringerne i de marine økosystemer og de fortsatte påvirkninger så store og mangeartede, at det ikke kan forventes, at systemerne vender tilbage til tidligere observerede tilstande blot ved at fjerne én af påvirkningerne, f.eks. eutrofiering. De danske marine økosystemer er fortsat sårbare for ændringer i tilførsler med næringsstoffer, miljøfarlige stoffer og effekter af fiskeri. De klimatisk betingede ændringer peger i retning af yderligere reduktioner i tilførsler af næringsstoffer for at opnå en god miljøtilstand. Nyere forskning viser, at selv hvis de væsentligste påvirkninger reduceres, vil marine økosystemer ikke nødvendigvis vende tilbage til den oprindelige tilstand, men i stedet finde en ny balance. Endvidere vil økosystemer, som har været hårdt belastet gennem en længere årrække, ofte have en tidsforsinkelse i deres respons på forbedrede forhold. Udviklingen mod en god miljøtilstand er således en proces, der kan tage mange år, og klimaforandringer vil kunne forsinke eller helt umuliggøre, at tidligere tilstande opnås.”

(Jens Würgler Hansen, DCE, Novana SR167, side 118).

Derfor må det klargøres, om kvælstof-fobien i Danmark betyder, at vi glemmer andre forhold og ikke ser biologien, naturen og miljøet i en helhed. Betyder skyklapperne, at vi aldrig når den balance, vi ønsker?

Det må være passende, at kontorchef for vandplanlægning i SVANA, Thomas Bruun Jessen, deltager i besvarelsen af ovennævnte spørgsmål. Han bliver jo netop benyttet som ekspert på området i miljø- og fødevareministerens igangværende road-show.

Scroll to Top